Alternativer til rødkløver i kraftige kornafgrøder

I forsøgene er det undersøgt, hvordan der opnås den bedst mulige etablering og kvælstofoptag, og om der kan findes gode alternativer til rødkløver som efterafgrøde. 

I denne artikel kan du læse om 

• Hovedpointer samlet for hele forsøgsserien 
• Introduktion til efterafgrødernes konkurrence mod ukrudt og optag af kvælstof
• Efterafgrødearter og egenskaber 
• Strategi for etablering af efterafgrøder, herunder rækkeafstand og såtidspunkt
• Kornafgrødernes udbytte og årsvariation 
• Efterafgrødevalg afhængig af jordtype 
• Efterafgrødevalg i forhold til ukrudtskonkurrence 
• Efterafgrødernes C/N forhold 

Hovedpointer samlet fra forsøgsserien

På baggrund af de samlede forsøgsresultater fra de tre års forsøg kan det konkluderes, at det bedste resultat for etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder opnås ved tidlig etablering efter blindharvning, samt at rødkløver giver størst produceret biomasse og mest opsamlet kvælstof.

Rækkedyrkning og radrensning giver dog økologer mulighed for at etablere en god efterafgrøde i den voksende afgrøde, og er der gode etableringsforhold midt i maj måned i forbindelse med radrensning, kan der opnås en ligeså god etablering af rødkløver, som ved tidlig såning.

Det vurderes udfra forsøgenes enslydende udbytteresultater af hovedafgrøden, at de afprøvede efterafgrødearter, rødkløver, Humlesneglebælg, Rundbælg og Kællingetand ikke tager kraft ud af hovedafgrøden.

I pressede sædskifter med en stor andel kløver og deraf risiko for kløvertræthed, understøtter forsøgsserien, at der findes alternativer til rødkløver som efterafgrøde, som kan anvendes. Det kan være de afprøvede bælgplanter, kællingetand, rundbælg og humlesneglebælg, der ikke er beslægtet med kløver, men som på flere parametre klarer sig på niveau med rødkløver.

Se flere resultater fra denne forsøgsserie i Landsforsøgene 2019, 2020 og 2021 under økologisk dyrkning.

Jordtypens betydning for valg af efterafgrødeart er særlig vigtigt for at sikre en god etablering. Rødkløver etableres markant bedre på sandjord end de øvrige afprøvede efterafgrødearter uafhængigt af rækkeafstand og såtidspunkt. På lerjord opnår de afprøvede efterafgrødearter alle samme jorddækning som rødkløver ved tidlig såning på 12,5 cm rækkeafstand, men ca. 20% mindre dækning i oktober måned ved sen etablering på 25 cm rækkeafstand.

Uafhængigt af rækkeafstand og såtidspunkt, får efterafgrøderne alle gode vækstbetingelser efter høst, og ukrudtstrykkes mindskes. På lerjord konkurrerer rødkløver og de øvrige efterafgrødearter mod ukrudtet i lige stor grad, uafhængigt af rækkeafstand og såtidspunkt, men på de sandede jorde giver rødkløver klart den bedste ukrudtshæmning, hvilket underbygges af at rødkløver på sandjord opnåede den største jorddækning i oktober måned.

Valg af strategi for etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder bør altså tage udgangspunkt i behovet for en vellykket efterafgrøde i det aktuelle sædskifte og på den aktuelle jordtype, samt udfra en vurdering af ukrudtstryk i marken.

Introduktion til efterafgrødernes konkurrence mod ukrudt og optag af kvælstof

En god etablering af N-fikserende efterafgrøder er vigtigt for at sikre en god vækst og dermed den ønskede effekt af efterafgrøder til at optage kvælstof og konkurrere mod ukrudt. Ofte ses der svagt og dårligt etablerede efterafgrøder i både forsøg og økologiske marker. Det vil sige, at omkostningen til etablering er afholdt, men den ønskede effekt er udeblevet.

Den vellykkede etablering kan være særligt udfordrende i en hovedafgrøde med en kraftig og fyldig vækst, hvor hovedafgrøden udgør en stærk konkurrent til efterafgrøden.

I RowCrop projektet, har tidligere forsøg på AU Foulum vist, at efterafgrøder etableres bedre i en kraftig hovedafgrøde, når der er sået med 25 cm rækkeafstand. Derfor er der til denne artikel udvalgt forsøg fra forsøgsserien, hvor hovedafgrøden har opnået et udbytte på mindst 4 tons pr. ha. Udfra resultater fra disse forsøg vurderes effekten af etablering af efterafgrøder ved forskellig såtidspunkt og rækkeafstand ved henholdsvis 12,5 cm og såning medio/ultimo april og 25 cm rækkeafstand ved senere såning medio maj efter radrensning.

I regi af de økologiske landsforsøg er der i 2019-2021 udført 9 forsøg for at evaluere efterafgrødealternativer til rødkløver i kraftige kornafgrøder. Andre arter af bælgplanter: humlesneglebælg, rundbælg og kællingetand er sået som efterafgrøde. Derudover er det blevet undersøgt, hvordan etableringen af efterafgrøder kan ske bedst muligt og komme godt fra start med fokus på faktorer som rækkeafstand og såtidspunkt.

Efterafgrødearter og egenskaber

I forsøgene er der anvendt rødkløver som referenceart, og humlesneglebælg, rundbælg og kællingetand er afprøvet som alternativer til rødkløver, i blanding med alm. rajgræs og cikorie. De tre alternative efterafgrødearter tilhører alle ærteblomstfamilien (Fabaceae).

Planternes rod og overjordisk vækst beskrives som:

• Rødkløver (N-fixerende og har en dyb kraftig trævlerod og en opret tæt overjordisk vækst
• Humlesneglebælg (N-fixerende og har en dyb pælerod med mange siderødder og en tæt men lig-gende overjordisk vækst)
• Rundbælg (N-fixerende og har en kraftig forgrenet pælerod og en krybende/opret men åben vækst)
• Kællingetand (N-fixerende med opret pælerod, og en halvåben overjordisk vækst)

Humlesneglebælg, rundbælg og kællingetand er i denne forsøgsserie afprøvet som alternativer til rødkløver i blanding med alm. rajgræs og cikorie. Tidligere forsøg har vist, at blandinger med flere end to arter giver stabilitet ved uforudsigelige dyrkningsforhold.

Rød- og hvidkløver er et hyppigt førstevalg af efterafgrøde, men de kan være med til at vedligeholde eller forvolde kløvertræthed i sædskifter med en stor andel af kløver og kløvergræs. Bælgplanterne, der er afprøvet som alternative efterafgrøder, er valgt, idet de ikke er beslægtet med kløver.

Der kan findes mere info omkring arterne som efterafgrøde, herunder vinterfasthed og beregninger for udsædsmængde i appen Efterafgrøder udgivet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. 

Strategi for etablering – rækkeafstand og såtidspunkt

En forskudt undersåning af efterafgrøden kan være essentiel for at tilpasse efterafgrødearten med kornafgrødens konkurrenceevne. Med de to såstrategier i forsøgsserien varierer også såtidspunktet. Efterafgrøderne blev etableret medio/ultimo april efter blindharvning og medio maj ved radrensning. Det vil sige efterafgrødeetablering med cirka 3-4 ugers mellemrum. 

Tidlig etablering ved 12,5 cm rækkeafstand gav størst efterafgrøde-top biomasse på 10,1 hkg tørstof pr. ha, mens udskydelse af såtidspunkt og etablering ved 25 cm rækkeafstand til sammenligning kostede 1,5 hkg tørstof pr. ha, altså ca. 15% mindre skud tørstof pr. ha.

Hvert punkt repræsenterer en værdi, der er et gennemsnit af resultatet opnået i 9 forsøg. RK = Rødkløver, HSB = Humlesneglebælg, RB = Rundbælg og KT = Kællingetand. 

En bedre vækst af efterafgrøden før høst ved 12,5 cm rækkeafstand, er i overensstemmelse med det tidligere såtidspunkt, og deraf en længere vækstperiode sammenlignet med etablering af efterafgrøderne ved 25 cm rækkeafstand.

Efterafgrødedækningen før høst var hhv. 18 % ved såning på 12,5 cm rækkeafstand og 12 % ved 25 cm rækkeafstand på tværs af efterafgrødeart. I tidligere forsøg udført på AU Foulum, er det fundet at en biomasse på 10-20 hkg tørstof/ha i efterafgrøde-top giver sikkerhed for en stabil lav N-udvaskning

Efterafgrødedækningen efter høst, var i oktober måned størst ved 12,5 cm rækkeafstand (41 % efterafgrødedækning) og mindst dækning ved 25 cm rækkeafstand (37 % efterafgrødedækning). Det er dog i denne sammenhæng nævneværdigt at rødkløverdækningen var 49 % uafhængigt af rækkeafstand, hvorimod gennemsnittet for de øvrige efterafgrødearter var 38 og 33 % for henholdsvis 12,5 cm og 25 cm rækkeafstand.

Ud fra indeværende forsøg er de to undersøgte strategier for etablering lige gode, der er dog opnået et kvælstofoptag på ekstra 3 kg N pr. ha for efterafgrøder etableret efter blindharvning og såning på 12,5 cm rækkeafstand, i forhold til efterafgrøder etableret efter radrensning og på 25 cm rækkeafstand.

Tidlig såning efterfulgt af blindharvning er altså formentlig lige så godt som, eller måske endda bedre, end senere såning i forbindelse med radrensning, når det kommer til efterafgrødeetablering. Senere såning af efterafgrøden øger desuden risikoen for at efterafgrødens vækst hæmmes i tilfælde af tørke.

Udbytte og årsvariation 

I de 9 forsøg udført over 3 år gav hovedafgrøden (byg eller havre) i gennemsnit samme kerneudbytte uafhængigt af efterafgrødens såtidspunkt/rækkeafstand. Det kan deraf konkluderes at de afprøvede efterafgrøder ikke tager kraft ud af hovedafgrøden.

Høstudbyttet i de enkelte år varierede meget lidt, men I 2019 var udbyttet i kornafgrøden 3 hkg større ved brug af rødkløver som efterafgrøde sået på 12,5 cm rækkeafstand end for de øvrige efterafgrøder. I 2021 var udbyttet i kornafgrøden 5,1 hkg større ved såning af rødkløver som efterafgrøde på 25 cm rækkeafstand end for de øvrige efterafgrøder i forsøget.

Herudover har udbyttet været enslydende uafhængigt af efterafgrødeart samt rækkeafstand og såtidspunkt.

Efterafgrødevalg afhængig af jordtype

Ved etablering af de forskellige efterafgrøder på sandjord gav rødkløver den bedste dækning uafhængigt af rækkeafstand og såtidspunkt.

Ved etablering på lerjord, giver humlesneglebælg, rundbælg og kællingetand ca. samme jorddækning som kløver ved 12,5 cm rækkeafstand, men ca. 20 % mindre dækning ved 25 cm rækkeafstand.

Jordtypen er derfor afgørende for at sikre en god etablering, og på de tungere jordtyper kan humlesneglebælg, rundbælg og kællingetal være gode alternativer med henblik på efterafgrødedækningen i oktober måned. Dog optager rødkløver mest kvælstof på lerjord ved såning på 12,5 cm ræk-keafstand med 36 kg N pr. ha, til sammenligning med de øvrige efterafgrøder, der her optager mellem 28 og 31 kg N pr. ha.

Ukrudtskonkurrence

Generelt bliver ukrudtstrykket mindre efter høst, hvor efterafgrøderne får gode vækstbetingelser og tager fat. Dette er gældende for alle de afprøvede efterafgrødearter, og er uafhængig af rækkeafstand og såtidspunkt.

Hvor der har været sået rødkløver, ses den største reduktion i ukrudtsdækning efter høst, hvilket afspejler at rødkløveren dækker jorden hurtigere end de øvrige efterafgrødearter.

På lerjord hæmmer rødkløver og de øvrige efterafgrødearter ukrudtet i lige stor grad, og uafhængigt af rækkeafstand, men det er interessant, at der på de sandede jorde er en klar fordel af at så rødkløver som efterafgrøde med henblik på ukrudtshæmning.

På sandjord er ukrudtstrykket 11 pct. for rødkløver og 18 pct. for de øvrige arter, hvorimod ukrudtstrykket på lerjord er 13-14 % uafhængig af efterafgrøde art og rækkeafstand.

Dette stemmer overens med at rødkløver samtidig havde den bedste jorddækning i oktober måned på sandjord (se afsnit ”efterafgrødervalg efter jordtype”).

Efterafgrødernes C/N forhold

Jo lavere C/N forhold i efterafgrøden, jo hurtigere sker omsætningen og kvælstoffrigivelsen efter nedmuldning.

Kløver må helst ikke genstarte sin vækst i foråret inden nedmuldning, da det dermed risikeres, at kløveren optager kvælstof og vand fra jorden, som hovedafgrøden ellers skulle have haft.

Bælgplanter har til gengæld et konstant C/N forhold, så længe de ikke danner stængler og blomster. Bælgplanter som efterafgrøder kan derfor tillades vækst i foråret, men skal senest nedmuldes ved begyndende blomstring. Rødkløver har det laveste C/N forhold ved såning på både 12,5 cm og 25 cm rækkeafstand.

Der ses en tendens til gruppering indenfor hver rækkeafstand med hensyn til biomasse, hvor 25 cm rækkeafstand giver mindre efterafgrødebiomasse end 12,5 cm rækkeafstand.

Rækkeafstand og såtidspunkt har ikke betydning for efterafgrødernes C/N forhold, der gennemsnitligt er 18 % og 17 % henholdsvis for 12,5 cm, og 25 cm rækkeafstand.