Udgivet 29.11.2022
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Følg praktiske råd om naturtiltag og skab mere biodiversitet
Vil du skabe mere biodiversitet og natur på og ved dine marker? Så læs op på de praktiske naturtiltag, som vi har samlet til dig.
Af Julie Rohde Birk
Naturtiltag i og ved markerne er med til at skabe bedre betingelser for de dyr, der lever i agerlandet, men som i dag er trængte af den intensive landbrugsdrift.
Det er vigtigt at gøre sig klar, at nye naturtiltag ofte skal ligge i flere år, før den ønskede tilstand er opnået. Kontinuitet er et nøglebegreb inden for biodiversitet, og det er derfor vigtigt at væbne sig med tålmod og nyde udviklingen. Andre tiltag når man derimod knap at etablere, før dyr flokkes i området.
Her på siden finder du en lang række af praktiske naturtiltag, som du kan overføre til din bedrift, hvis du vil have mere natur og biodiversitet.
Skab lærkepletter
Lærkepletter er felter i marken uden afgrøde. Enten fordi de er opstået på sandede pletter i marken, eller fordi landmanden har hævet såmaskinen et kort stykke ved tilsåning af marken.
Ved at udelade dyrkning af pletterne slipper du også for den hovedpine, det er, når afgrøden ikke vil etableres ordentligt. Lærkepletter tilgodeser blandt andet sanglærke, bomlærke og gulspurv.
Har du meget tørre pletter i marken, er det vigtigt, at du ved, at du gør dyrelivet en stor tjeneste ved at stoppe dyrkningen på området.
Træk viber til med vibepletter/vibelavninger
Vibepletter eller -lavninger, er våde områder i marken, som ikke bliver drænet og tilsået. Den naturligt fremspirede plantevækst er spredt og åben, grundet de fugtige forhold. Viber bruger pletterne til at yngle og søge føde.
Lav insektvolde
En insektvold er en jordvold, dannet ved sammenpløjning af furer, og tilsået med tuegræsser som eksempelvis timothe og hundegræs. Jordrugende fugle som fasaner og agerhøns, bruger insektvolden som redested og skjul, og nyttedyr som løbebiller og rovedderkopper opformeres på insektvolden og spredes herfra ud i marken.
Giv rum med barjordstriber
Barjordsstriber er striber af bar jord i eller omkring marken. Solen opvarmer jorden, så den fungerer som tørreplads for fasankyllinger og harekillinger efter regnskyl. Barjordsstriber bruges også til støvbad for andre fugle som agerhøne, sanglærke og vibe.
Anlæg lyse og varierede læhegn
Levende hegn etableres som regel for at skabe læ for afgrøderne, men kan med den rette indsats blive gode leve- og overvintringssteder for agerlandets dyreliv. I etableringen er det vigtigt at vælge hjemmehørende arter, og at placere planterne med god afstand imellem, så læhegnet bliver lyst og varieret. Minimum 75% af planterne skal være buske og maksimalt 25% egentlige træer. Det levende hegn bør suppleres med en fodpose og gerne barjordsstribe og vildtstribe.
Supplér med fodpose
En fodpose er en 1-2 meter bred stribe af urørt, flerårig vegetation - helst naturligt fremspiret eller tilsået med tuedannende græsser.
Du bør etablere dine fodposer langs ledelinjer som eksempelvis læhegn eller stendiger, for at beskytte mod gødskning og optimere deres virkning.
For at mindske udbredelsen af ukrudtsarter fra fodposen og ind i marken kan man med fordel etablere en barjordsstribe i den yderste del af marken. Fodposen er et vigtigt levested for blandt andet agerhøne, hare og dagsommerfugle. Undgå at gøde fodposen, og lad den ligge urørt.
Lav vildtstriber og faunazoner
Vildtstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- eller bivenlige plantearter. Vildtstriber bør være gødningsfri, have reduceret udsædsmængde og bestå af kort vegetation.
Vildtstriber er til stor gavn for blandt andet sanglærke, agerhøne, hare, hjorte og bestøvere. Betegnelsen bruges af og til om striber, hvor flere forskellige typer tiltag ligger side om side.
Saml sten til stenbunker
Indsamlede marksten kan gøre stor nytte for krybdyr og padder, hvis de placeres korrekt. Stenene kan med fordel placeres i nærheden af vandløb eller vandhuller.
Byg insekthoteller
Insekthoteller tilgodeser vilde bestøvere og andre insekter. Konstruktionen er nemt at lave, og det er kun fantasien, der sætter grænser for design af insekthotellet. Du kan eksempelvis fylde mellemrummene mellem stablede europaller med mursten, æggebakker, uld eller grankogler.
Skab diversitet med fuldemandsspor
Fuldemandsspor er en nem måde at skabe diversitet i en brakmark, permanent græsmark eller eng. Som navnet antyder, skabes et fuldemandsspor ved at slingre, som var man fuld, når man høster eller slår. Haren, hjortevildtet og agerhønen foretrækker de buede stier, da det gør det nemmere at flygte uset fra fare, og stierne giver kontinuerlig føde i form af friske spirer.
Lad en høj træstub stå
Når gamle træer fældes, så lad en god del af stubben stå. Den giver levested og overvintringssted til blandt andet insekter, mosser og svampe.
Gør gamle træer til veterantræer
Veterantræer er som navnet antyde, gamle træer, som får lov til at stå. Faktisk er veterantræer en af den danske naturs rigeste levesteder. I kronen lever bladædende insekter, på grene og stammer trives mosser og laver, i den hule stamme bor ugler, skovmår og flagermus, og stammen er spisekammer for smældere, torbister og træbukke.
På træernes rødder lever mykorrhizasvampe, rørhatte, skørhatte, fluesvampe, ridderhatte, slørhatte m.fl. På døde grene og døende dele lever svampe, som kun kan overleve på træ af store dimensioner - træboende pigsvampe, fedtporesvampe, egetunge og mange flere

Måske er du også interesseret i

25.02.2025
Agernæs Øko har fokus på biodiversiteten.
Et BiodiversitetsLøft er et rådgivningstilbud til økologiske landmænd, der gerne vil udvikle og understøtte biodiversiteten på bedriften.
Naturhensyn
Dyrkningssystemer med naturhensyn
Biodiversitet
Nyttedyr og økologiske systemer

24.02.2025
Udnyt dine udtagne markarealer bedst muligt
Landbrugsstøtteordningernes bestemmelser om udtagning kan gavne både din produktion og naturen, men det har stor betydning, hvordan du implementerer din indsats.
Naturhensyn
Naturpleje og -beskyttelse

07.03.2025
Græsningslaug - Guide til dig der er dyreholder
Er du dyreholder, og overvejer du at lade dine dyr indgå i et græsningslaug? Så har vi guiden til dig.
Kvæg
Udearealer og afgræsning
Biodiversitet

18.02.2025
Græsningspraksis, der fremmer biodiversitet
Hvis græsningen af naturarealer har biodiversitet som vigtigste formål, skal management afstemmes herefter. Der skal i højere grad være fokus på at optimere græsningen og de tilskud, der kan ydes til naturforvaltningen, end på at maksimere kg oksekød, der kan produceres på arealet.
Biodiversitet
Naturpleje og -beskyttelse
Dyrkningssystemer med naturhensyn
Udearealer og afgræsning
Management

15.01.2025
Nyttedyr i økologisk landbrug
Nyttedyr kan reducere skadedyrspopulationen i dine marker betydeligt, hvis du er i stand til at forvalte nyttedyrene på den rette måde.
Skadedyr
Biodiversitet

14.01.2025
Økonomiske overvejelser ved etablering af skovlandbrug
Skovlandbrug har positive effekter på klima, miljø, natur, jord og dyrevelfærd. Samtidig kan det give en økonomisk gevinst og styrke bedriftens økonomi.
Driftsøkonomi
Klimatilpasning
Biodiversitet
Grise
Kvæg
Æglæggere

10.01.2025
Video – biodiversitetstiltag i praksis
Det er relativt let og billigt at prioritere marknatur – det kræver bare, at vi giver naturen plads og tid.
Biodiversitet
Liv over og under jorden
Nyttedyr og økologiske systemer

04.02.2025
Stribedyrkning: Danske og udenlandske erfaringer
Rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug samler praktiske erfaringer med stribedyrkning i Danmark og Holland og opridser den nyeste forskning på området.
Dyrkningssystemer
Stribedyrkning
Biodiversitet

01.02.2024
Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
Det mikrobielle samfund i dyrkningsjorden har en række helt afgørende funktioner i samspil med planterne.
Jord- og jordbearbejdning
Frugtbar jord
Liv i jorden
Biodiversitet
Liv over og under jorden

07.11.2024
Effekten af kvæg på græs synliggøres med Ecological Outcome Verification (EOV)
EOV er udviklet under andre klimaforhold, og tilpasninger til danske forhold kan være nødvendige.
Udearealer og afgræsning
Kvæg
Kulstoflagring
Biodiversitet

27.06.2024
Podcast - Skovlandbrug med grise
Podcasten giver bud på, hvordan træer i økologiske grisefolde kan gavne biodiversiteten, klimaet, miljøet og landmandens økonomi.
Grise
Foldsystemer
Skovlandbrug
Klimavirkemidler
Biodiversitet

22.05.2024
Biodiversitet og økologisk landbrug – hvordan hænger det sammen?
Økologisk landbrugspraksis både bruger og understøtter biodiversiteten i agerlandet og producerer samtidig et stabilt udbytte af foder og fødevarer.
Biodiversitet