Græsningspraksis, der fremmer biodiversitet

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har udgivet folderen God naturgræsning – sådan fremmes biodiversiteten på naturarealer. Her finder du en grundig vejledning i, hvordan græsning tilrettelægges, når den skal gavne biodiversiteten på naturarealer. Den indeholder også billeder og beskrivelser af planter, som du typisk finder på gode, græssede naturarealer.

Helårsgræsning, når det er muligt

Helårsgræsning er generelt bedre for naturen end sommergræsning, men det forudsætter relativt store, sammenhængende arealer. Hvis naturen skal efterlignes, og dyrene i praksis klare sig selv i store, selvregulerende flokke, vil det kræve flere tusinde hektar. Det er mere realistisk under danske forhold at forestille sig områder mellem 10 og 200 ha, hvor 10 ha er et minimum, hvis dyr skal gå ude hele året uden suppleringsfodring.

På arealer under 10 ha skal benytte andre strategier for biodiversitetsfremmende. Hvis helårsgræsning ikke er en mulighed, anbefales så lang en udbindingsperiode som muligt med et lavt dyretryk på højst 250 kg/ha forår og sommer. Er det muligt, kan det være en fordel at øge dyretrykket i sensommer og efteråret, så der er spist godt op, inden dyrene tages væk fra arealet.

Dyretryk, når målet er naturpleje

En tommelfingerregel siger ca. 100 kg planteæder pr. ha. Det betyder, at der kan gå 5 shetlandsponyer eller 3 dexterkøer i helårsgræsning på 10 ha. I så små områder kan der ofte være brug for at regulere antallet af dyr afhængig af vejr og fødegrundlag på arealet.

På større arealer er der flere muligheder for græsning, der fremmer biodiversiteten, f.eks. kombination af flere dyrearter. På større arealer vil dyrene flytte rundt og græsse med forskellig intensitet, hvilket vil efterlade flere forskellige levesteder og større variation.

Vær opmærksom på

Valg af race

Ekstensive kvægracer er robuste og nøjsomme og kan være bedre tilpas- set naturarealer. Vælg dyr, som er vant til at æde den type vegetation, som de sættes ud på, eller som ønskes ædt. Behold nogle ældre, erfarne dyr i flokken, der kan være læremestre for de unge.

Græsningsdyr

Samgræsning med andre dyrearter er en fordel for naturarealet, f.eks. hes- te, grise, og geder. Lad de naturlige bestande af rådyr, dådyr og krondyr supplere græsningen.

Dyretæthed

Meget næringsrige arealer kan tåle lidt flere dyr og meget næringsfattige arealer lidt færre dyr.

Ormekur

Ormekure efterlader giftige stoffer i gødningen, der tager livet af insekter og biller. Tag derfor dyrene væk fra arealet, hvis de skal have ormekur, og sæt dem først tilbage, når de giftige stoffer er udskilt af kroppen.

Hydrologi

Naturlige fugtige områder er vigtige for biodiversiteten, men også for arealets robusthed i tørkeperioder. Undlad afvanding og dræning af arealerne.

Omlægning

Arealerne må ikke omlægges eller gødskes, da det ødelægger den naturlige plantevækst og det tilhørende insektliv.ørkep

Folder om god naturgræsning

Folderen er skrevet af medarbejdere ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug/Center for Frilandsdyr, SEGES Innovation og Aarhus Universitet.

God naturgræsning - sådan fremmes biodiversiteten på naturarealer (pdf 17 sider)