Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift

Klimavirkemiddel: Med god driftsledelse er det ofte muligt at øge mælkeydelsen pr. ko og samtidig mindske foderforbruget pr. kg EKM. En øget mælkeydelse pr. ko på f.eks. 2.000 kg EKM kan give ca. 8 % mindre arealforbrug pr. kg EKM til grovfoder og korn. Derved bliver klimabelastningen pr. kg mælk mindre. 

Økonomiske effekter: Her er der beregnet et eksempel på de økonomiske konsekvenser pr. årsko ved at øge mælkeydelsen pr. årsko fra 9.000 kg EKM til 11.000 kg EKM. Det kræver lidt større areal til grovfoder og korn pr. ko, men et mindre areal pr. kg EKM.

Forudsætninger: Beregningerne tager udgangspunkt i budgetkalkuler 2025 for økologiske malkekøer, stor race. Til korn og kraftfoder mv. er der anvendt købspriser hos grovvarefirmaer. Grovfoder inkluderer stk.-, maskin- og arbejdsomkostninger. Jordleje og arealtilskud er ikke inkluderet (i modsætning til budgetkalkulerne). Vedligeholdelses- og lønomkostningerne pr. ko tager udgangspunkt i de gennemsnitlige regnskabstal for økologiske mælkebedrifter i 2024. I den tilpassede produktion er arbejdsomkostningerne forudsat at stige med 10 % pr. ko, som følge af mere tid til pasning, opsyn og forebyggelse af sygdomsproblemer. 

Klimavirkemiddel: Antallet af ungdyr pr. årsko har betydning for klimaaftrykket pr. årsko. Hvis udskiftningsprocenten sænkes, mindskes behovet for kvier, og med kønssorteret sæd kan antallet af tyrekalve, der sælges til levebrug som små, øges. Derved bliver antallet af dyr, der udleder metan mindre, ligesom arealet til foder bliver mindre. 

Økonomiske effekter: Færre fødte kvier pr. årsko reducerer antallet af slagtekøer og slagtekvier samt eksport af lavdrægtige kvier. Til gengæld øges salget af tyrekalve til levebrug. Færre kvier reducerer foder-forbruget pr. årsko og omkostninger til opstaldning og pasning. Grovfoderarealet til kvierne er reduceret med 0,12 ha pr. årsko. 

Forudsætninger: Beregningerne tager udgangspunkt i budgetkalkuler 2025 for økologiske malkekøer, stor race med opdræt. Til korn og kraftfoder mv. er der anvendt købspriser hos grovvarefirmaer. Grovfoder inkluderer stk.-, maskin- og arbejdsomkostninger. Jordleje og økologitilskud er ikke inkluderet (i modsætning til budgetkalkulerne). Omkostningerne til forrentning og afskrivning samt løn tager udgangspunkt i SEGES-beregninger 2017 tillagt 10 %. Desuden er der forudsat anvendelse af kønssorteret sæd for at sikre, at kælvningerne resulterer i 40 % kviekalve og 60 % tyrekalve i den tilpassede produktion.  

Beregning af økonomisk værdi pr. årsko af lavere udskiftning:

Klimavirkemiddel: Der skal produceres og transporteres mindre foder pr. kg grisekød ved reduceret foder-spild. Samlet kan virkemidlet bidrage til lavere CO₂-udledning pr. produceret slagtesvin og totalt for bedriftens samlede klimaaftryk. 

Økonomiske effekter:  Reduceret foderspild betyder færre omkostninger til foder, men kan også medføre flere arbejdsomkostninger, f.eks. til flere udfodringer. Det kan også være nødvendigt at forbedre foderstationerne/-automaterne. Her er der beregnet et eksempel på de økonomiske konsekvenser ved at reducere spildet af foderblandinger med 10 % pr. årsso inklusive smågrise og producerede slagtegrise (full line produktion).

Forudsætninger: Beregningerne tager udgangspunkt i budgetkalkuler 2025 for økologiske søer med fravænnede grise, smågrise og slagtegrise. Der fravænnes 25,5 pattegrise og leveres 24 slagtegrise pr. årsso.

I den tilpassede produktion er arbejdsomkostningerne forudsat at stige med to timer pr. dag pr. 100 årssøer inklusive små- og slagtegrise, som følge af hyppigere udfodring og opsyn. Det svarer til 160.000 kr. til ekstra arbejde om året pr. 100 søer. I eksemplet er der ikke regnet på eventuelle ekstra omkostninger til an-læg/maskiner.  I praksis vil forbedrede foderautomater formentligt kunne mindske behovet for ekstra arbejds-indsats for at reducere foderspildet.

Beregning af økonomisk effekt af reduceret foderspild pr. årsso inklusive slagtegrise:

Klimavirkemiddel: Ved at etablere varmeveksler i ventilationen kan du spare energi til opvarmning og samtidig opnå, at strøelsen bliver mere tør, så udledningen af ammoniak, metan og lattergas begrænses.

Økonomiske effekter: Det antages, at der etableres en varmeveksler med ligetryksventilation i et kyllingehus på 1.600 m2. Huset er opdelt i tre staldafsnit hver med 4.800 dyr med samme management. Med 5 hold pr. år kan der årligt produceres i alt 72.000 økologiske slagtekyllinger. 

Opvarmningen af husene foregår med halmfyr, og den økonomiske effekt skyldes besparelse i halmforbruget. Der er regnet med en halmpris på. 1.100 kr. pr. ton. Hvis opvarmningen sker med olie eller gas, vil besparelsen være væsentligt større. Ligetryksventilation er ideelt i stalde med udgangshuller, hvor der ellers kan komme kold og fugtig luft ind.

Forudsætninger: Beregningen er baseret på en kalkule fra Rokkedahl Energi på et varmeveksleranlæg, der etableres i et eksisterende ventilationsanlæg. Der er regnet med samme kyllingeproduktion efter installation af varmeveksler, selvom det forbedrede klima i stalden vil kunne sænke dødeligheden. Der er regnet med 20 % værditab årligt over 8 år og en rente på 5 %.

Årlig besparelse i energiudgifter ved etablering af varmeveksler i økologisk kyllingeproduktion:

Klimavirkemiddel: Ved dyrkning af efterafgrøder opnås flere forskellige klimaeffekter. Dels reduceres kvælstofudvaskning og dermed indirekte lattergasudledning, og der lagres samtidig kulstof, både når efterafgrøden er i vækst, og når den nedmuldes. Gødningsbehovet i de efterfølgende afgrøder bliver også reduceret. Til gengæld bliver der også flere planterester, der kan øge udledningen af lattergas efter nedmuldning.

Økonomiske effekter: De økonomiske effekter af at etablere større areal med efterafgrøder anslås her som differencen mellem værdien af merudbyttet ved ekstra kvælstof til den efterfølgende afgrøde (vårsæd) minus omkostninger til etablering af efterafgrøden. 

Der er i dette eksempel regnet med frivillige efterafgrøder, der sås som udlæg i en forudgående kornafgrøde med moderat gødningstilførsel. Efterafgrøden forventes at levere 60 kg N til en efterfølgende vårbygafgrøde. For de første 50 kg N er der regnet med et merudbytte på 15 kg kerne pr. kg N og for de følgende 10 kg N er merudbyttet 8 kg N pr. kg N. Prisen på økologisk vårkorn er sat til 200 kr. pr. hkg. Prisen for rajgræsfrø og rødkløverfrø er sat til 50 og 100 kr. pr. kg.

Omkostninger til såning af efterafgrøden er sat efter standardkalkuler. Hvis etableringen af efterafgrøde betyder, at der skal ændres i sædskiftet, så den efterfølgende afgrøde ændres fra vintersæd til vårkorn, skal den ændrede indtjening fra kornafgrøden også medtages i beregningen,

Forudsætninger: I beregningen er forudsat, at der etableres en efterafgrøde af rajgræs + rødkløver udsået i forbindelse med sen strigling i en kornafgrøde, der skal efterfølges af vårsæd. Udsædsmængden er 5 kg rajgræs og 4 kg rødkløver.

Beregning af økonomisk effekt pr. ha vårkorn ved at etablere kløverrig efterafgrøde i afgrøden inden.