Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion

Klimaaftrykket fra foder udgør den største klimabelastning i griseproduktioner totalt set for både indkøbt foder og selvdyrket foder. I produktioner med udegående grise er der to centrale indsatser, som kan reducere bedriftens klimaaftryk fra foderforbrug. Det gælder for alle dyregrupper, der er på fold.

Øget fouragering

Drægtige søer og store slagtegrise kan hente en stor del af deres energi- og proteinbehov direkte på folden, hvis fourageringen optimeres. Dermed reduceres behovet for tildelt kraftfoder, og bedriftens foderimport reduceres. Hvis grisene tilbydes arealer med f.eks. jordskokker, kløvergræs og lucerne kan det opfylde ca. 50 % af deres ernæringsmæssige behov. For at sikre et højt indtag fra folden, skal kraftfoderet tildeles restriktivt, og afgræsningen skal helst ske ved stribeafgræsning. Ved at flytte grisene regelmæssigt, reduceres risikoen for lokale hotspots, hvor der er en stor udvaskning fra grisenes gødning. Dette kan yderligere understøttes ved at tænke efterafgrøder ind i sædskiftet.

Reduceret foderspild

Reduceret foderspild mindsker ressourcespild og sikrer, at mest muligt af det indkøbte foder bliver omsat til vækst. Reduceret foderspild betyder derfor, at der skal produceres og transporteres mindre foder pr. kg grisekød.

Samlet kan virkemidlet bidrage til lavere CO₂-udledning pr. produceret slagtesvin og totalt for bedriftens samlede klimaaftryk. Kombineres disse indsatser, opnås både en økonomisk gevinst og en klimaeffekt.

• Følgende tiltag kan bidrage til en optimeret fodringsstrategi:
• Installér foderautomater og krybber, der er justeret til grisens alder og størrelse for at undgå spild.
• Anvend sensor- eller fasefodring, så mængden af foder tilpasses dyrets behov.
• Tilbyd halm, rodematerialer eller aktivitetsfoder for at stimulere fourageringsadfærd.
• Optimer fodringsrutiner, så der tildeles små, hyppige portioner foder frem for store mængder ad gangen.
• Vedligehold foderanlæg og foretag løbende justeringer for at sikre korrekt dosering.

En optimeret fodringsstrategi, der kombinerer fouragering og reduktion af foderspild, er et praktisk, økonomisk fordelagtigt og klimavenligt virkemiddel, som kan implementeres i de fleste griseproduktioner med dyr på fold.

Reduceret emission: Reduceret udledning af CO₂ækv. fra samlet aftryk af foderproduktion.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Indirekte som reduceret total fodermængde.

Klimaaftrykket fra indkøbt foder er ofte en stor post i bedriftens samlede klimaaftryk, men importeret foder regnes ikke med i bedriftens direkte klimaftryk, og tæller derfor kun med som en indirekte klimaeffekt. De fleste bedrifter med enmavede dyr (gris og fjerkræ) indkøber færdigblandet foder fra foderproducenter som Vestjyllands Andel, Danish Agro og DLG. Da import af foder kan dække over op til 60 % af bedriftens samlede klimaaftryk, kan det have stor værdi at få beregnet klimaaftrykket på den konkrete foderrecept hos foderproducenterne og derfra optimere klimaaftrykket fra foderet.

Det er en udfordring, at det i dag ikke er muligt at beregne klimaaftrykket fra økologiske foderblandinger, da data på økologiske afgrøder ikke er tilgængelige i tilstrækkelig grad endnu i de brugte og anerkendte databaser. En mulighed er at tage udgangspunkt i lignende konventionelle afgrøder og blandinger og optimere ud fra det. Det vil give bedriften en mulighed for at tage hensyn til foderblandingernes klimaaftryk, da forskellen mellem blandinger forventeligt er nogenlunde på samme niveau, hvis der sammenlignes mellem flere konventionelle blandinger. Dette kan gøres i et samarbejde mellem landmand og leverandør.

Der findes en hjemmeside hvor det er muligt at beregne foderblandinger og dermed afprøve forskellige sammensætninger, der lever op til de ernæringsmæssige behov, og samtidig har et lavere klimaaftryk.

Det skal selvfølgelig her også tages i betragtning, hvad prisen er på en klimaoptimeret fuldfoderblanding. Den kan beregnes via Blandingsberegner (klimafoderdatabase.dk).

Fodermidler med et højt klimaaftryk er især sojaprodukter og palmeolie, hvorimod lokalt producerede afgrøder som hestebønner, ærter og raps har et lavt klimaaftryk.

I stedet for at optimere på den indkøbte receptblanding, er det en mulighed, at bedriftens sædskifte kan optimeres ift. de nødvendige fodermidler, så selvforsyningsgraden ift. proteinbehovet øges, og behovet for indkøb af protein, f.eks. i form af sojaprodukter, reduceres. Dette skal selvfølgelig tilpasses mulighederne i sædskiftet ift. anden produktion, f.eks. korn til foder.

Reduceret emission: Samlet klimaaftryk i CO₂ ækv. fra det enkelte fodermiddels klimaaftryk og effekt på Land Use Change (LUC).
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja.

Når husdyrgødningen er afsat i stalden, vil der ske en fordampning af ammoniak og drivhusgasser. Med forskellige tiltag kan disse udledninger begrænses. Ammoniak er ikke i sig selv en klimagas men vil indirekte udvikle lattergas i miljøet.

Hurtig udmugning: I kvægstalde kan faste gulve med skrabere og drænkanaler til ajleafløb sikre, at gødningen hurtigt kommer ud af stalden, og i stalde med spaltegulv kan hyppig tømning af gyllekanaler tilsvarende fjerne gyllen fra stalden, hvor der ofte er varmere end udenfor og derfor øget dannelse af metan i gyllen.
I gødningslageret uden for stalden kan der fortsat dannes metan og lattergas, og det er derfor bedst at få gyllen hurtigt videre til et biogasanlæg, hvor metanen kan blive til vedvarende energi.

Køling

Ved at sænke temperaturen i gyllen hæmmes dannelsen af metan. Den metode er mest relevant i grisestalde med relativt høj temperatur i forhold til omgivelserne. Samtidig vil det være mest økonomisk rentabelt, hvis varmen ved hjælp af en varmepumpe kan udnyttes til opvarmning og derved fortrænge brændstoffer.

Udsugning af ammoniakdampe

I nogle systemer foregår udsugning fra stalden fra gyllekanalerne. Derved fjernes ammoniakdampe fra staldluften, og ammoniakken bliver efterfølgende fældet i et skrubberanlæg, hvor ventilationsluften passerer en væskestrøm med syrer, der fælder ammoniakken. For økologiske producenter gælder, at der skal anvendes syrer, der må bruges i økologisk produktion. Metandampe vil typisk ikke blive fanget ved denne teknik.

Bioforsuring af gylle

Når gyllen gøres surere (pH under 5,5), stopper ammoniakfordampningen, og dannelsen af metan hæmmes. I nogle forsuringsanlæg tilsættes syre til gyllekanalerne i stalde. Der anvendes normalt svovlsyre; men det er ikke tilladt i økologiske stalde. I stedet kan tilsættes sukkerstoffer, som naturlige mælkesyrebakterier omsætter til organisk syre. Bioforsuring øger gyllens værdi til biogas; men der er endnu ikke bioforsuringsanlæg tilgængelige på markedet.

Reduceret emission: Lattergas fra ammoniak og metan fra gyllekanaler.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Hyppig udmugning kan beregnes i ESGreenTool. Ikke de andre tiltag.

Læs mere:

• Virkemidler til bæredygtig udvikling i kvægstalden (landbrugsinfo.dk)
• Virkemidler til bæredygtig udvikling i grisestalden (landbrugsinfo.dk)