Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion

En stor udfordring i fjerkræstalde for både miljø og klima er udledning af især ammoniak, men også metan og lattergas fra gødningen i strøelsen. Det sker især, når strøelsen er fugtig, og derfor er det et godt klimatiltag at sætte en varmeveksler op i ventilationsanlægget. Varmeveksleren køler afgangsluften og fanger en del af ammoniakken i kondensvæsken, og samtidig opvarmes den friske indsugningsluft, der derved kan optage mere fugt og udtørre strøelsen. I økologiske stalde er det vigtigt at bruge et ligetryksanlæg, så der ikke suges fugtig udeluft ind i stalden.

I kyllingehuse sparer varmeveksleren en stor del af energien til opvarmning, hvilket også har en klimaeffekt alt efter hvilken energiform, der bruges til opvarmning.

I ægproduktion har det bedre indeklima en positiv effekt på fodereffektiviteten og ægproduktionen, hvilket også indirekte har en positiv klimaeffekt.

SEGES Innovation har beregnet klimaeffekten i forskellige staldsystemer – opgjort som reduktion i kg CO₂ ækv. pr. dyr:

• Slagtekyllinger og opdræt: 0,25 kg CO₂ ækv.
• Konsumæglæggere: 0,5 kg CO₂ ækv.
• Rugeægshøner: 1,0 kg CO₂ ækv.

Det er naturligvis en økonomisk investering at anskaffe sig varmeveksleren, men de positive effekter betyder, at den er tjent ind i løbet af få år. 

Reduceret emission: Lattergas og metan fra gødningsmåtte, lattergas fra ammoniakudledning, sparet foderforbrug og CO₂ fra sparet energi. 
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja.

Læs mere

• Klimavirkemidler til dansk landbrug 2024 (segesinnovation.dk)

Når dyrenes gødning ligger inde i stalden, vil den afgive ammoniak til luften. Der er usundt for dyr og mennesker og kan give produktion af lattergas, når ammoniakken kommer ud i miljøet. Der kan også dannes metan og lattergas fra gødningen, når den ligger i stalden og er fugtig i en periode.

Ved at installere gødningsbånd under siddepindene kan du få gødningen hurtigt ud af stalden. Båndet bør køre mindst to gange pr. uge.

Når gødningen er ude af stalden, kan der stadig dannes metan og lattergas fra lageret, og det vil derfor være bedst, hvis du har aftale med et biogasanlæg om at afhente gødningen hyppigt, gerne ugentligt. Det kræver dog, at der er en stor daglig produktion af gødning.

Reduceret emission: Lattergas og metan fra gødningsmåtte samt lattergas fra ammoniakudledning.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Ja.

Læs mere

• Klimavirkemidler til dansk landbrug 2024 (segesinnovation.dk)

Ved fodring af økologiske grise og fjerkræ kan det være svært at ramme den optimale tildeling af essentielle aminosyrer. For at sikre, at dyrene bliver dækket ind med disse aminosyrer, øges proteinindholdet i foderet, og det betyder, at dyrene udskiller mere kvælstof i gødningen, der derefter kan føre til ammoniakfordampning og dannelse af lattergas. Den øgede udskillelse af kvælstof via nyrer og urin/gødning er i sig selv en energifor-brugende biologisk proces, der også i en vis grad belaster dyrene. Alene derfor bør der arbejdes for at begrænse proteinoverskuddet i foderrationerne.

I økologisk foder kan der ikke tilsættes syntetiske aminosyrer som i konventionelt foder. Der må derfor bruges proteinkilder og andre fodermidler, der samlet set kan optimere forsyningen med de essentielle aminosyrer. Græsprotein har f.eks. et højt indhold af methionin, der ellers ofte er mangel på, og sammen med afskallet havre kan du komme tæt på en optimal proteinforsyning. Der produceres dog foreløbigt kun små mængder græsprotein, og nogle fjerkræproducenter har oplevet trivselsproblemer hos dyrene, når de fik græsprotein i foderet. Fiske- og muslingemel er også produkter med en god aminosyreprofil.

Reduceret emission: Lattergas fra gødning og fra omsætning af ammoniak.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Indgår ikke, da emissionsfaktoren for gødning pr. dyr er defineret ens uafhængigt af fodersammensætningen.

Når husdyrgødningen er afsat i stalden, vil der ske en fordampning af ammoniak og drivhusgasser. Med forskellige tiltag kan disse udledninger begrænses. Ammoniak er ikke i sig selv en klimagas men vil indirekte udvikle lattergas i miljøet.

Hurtig udmugning: I kvægstalde kan faste gulve med skrabere og drænkanaler til ajleafløb sikre, at gødningen hurtigt kommer ud af stalden, og i stalde med spaltegulv kan hyppig tømning af gyllekanaler tilsvarende fjerne gyllen fra stalden, hvor der ofte er varmere end udenfor og derfor øget dannelse af metan i gyllen.
I gødningslageret uden for stalden kan der fortsat dannes metan og lattergas, og det er derfor bedst at få gyllen hurtigt videre til et biogasanlæg, hvor metanen kan blive til vedvarende energi.

Køling

Ved at sænke temperaturen i gyllen hæmmes dannelsen af metan. Den metode er mest relevant i grisestalde med relativt høj temperatur i forhold til omgivelserne. Samtidig vil det være mest økonomisk rentabelt, hvis varmen ved hjælp af en varmepumpe kan udnyttes til opvarmning og derved fortrænge brændstoffer.

Udsugning af ammoniakdampe

I nogle systemer foregår udsugning fra stalden fra gyllekanalerne. Derved fjernes ammoniakdampe fra staldluften, og ammoniakken bliver efterfølgende fældet i et skrubberanlæg, hvor ventilationsluften passerer en væskestrøm med syrer, der fælder ammoniakken. For økologiske producenter gælder, at der skal anvendes syrer, der må bruges i økologisk produktion. Metandampe vil typisk ikke blive fanget ved denne teknik.

Bioforsuring af gylle

Når gyllen gøres surere (pH under 5,5), stopper ammoniakfordampningen, og dannelsen af metan hæmmes. I nogle forsuringsanlæg tilsættes syre til gyllekanalerne i stalde. Der anvendes normalt svovlsyre; men det er ikke tilladt i økologiske stalde. I stedet kan tilsættes sukkerstoffer, som naturlige mælkesyrebakterier omsætter til organisk syre. Bioforsuring øger gyllens værdi til biogas; men der er endnu ikke bioforsuringsanlæg tilgængelige på markedet.

Reduceret emission: Lattergas fra ammoniak og metan fra gyllekanaler.
Kan beregnes i ESGreen Tool: Hyppig udmugning kan beregnes i ESGreenTool. Ikke de andre tiltag.

Læs mere:

• Virkemidler til bæredygtig udvikling i kvægstalden (landbrugsinfo.dk)
• Virkemidler til bæredygtig udvikling i grisestalden (landbrugsinfo.dk)