Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?

I klimaberegninger anvendes emissionsfaktorer til at beregne udledning af forskellige drivhusgasser fra forskellige kilder. I planteavlen er det lattergas fra tilført gødning og afgrøderester, som giver den største drivhusgasudledning. Men hvad er emissionsfaktoren for lattergas fra organisk gødning, hvad dækker den over, og hvad kan den bruges til?

Læs mere om lattergas: Landbrugets kilder til lattergas

Emissionsfaktorer udtrykker et gennemsnit

En emissionsfaktor er et udtryk for, hvor stor en andel af en specifik drivhusgas der udledes. Alt efter kilden, som emissionsfaktoren skal anvendes for, kan det f.eks. være kg metan pr. dyr, eller, som ved tilførsel af kvælstof i gødning og afgrøderester, kg lattergas pr. kg tilført total-kvælstof.

Emissionsfaktoren for lattergas anvendes til at beregne, hvor meget lattergas der udledes fra det kvælstof, der tilføres marken med gødning og afgrøderester. Der er naturligvis en vis usikkerhed koblet til en emissionsfaktor, da den reelle udledning af lattergas kan variere fra år til år og mellem typer af gødning, jordtyper og afgrøder. Emissionsfaktorer anvendes, fordi det ikke er muligt at måle kontinuerte udledninger fra gødning og afgrøderester under alle dyrkningsformer. Emissionsfaktoren skal derfor gerne reflektere den gennemsnitlige udledning af lattergas på tværs af år, jordtyper og afgrøder.

Tre måder at beregne lattergas på

Der eksisterer retningslinjer for, hvordan man skal beregne drivhusgasudledninger. Disse er fastlagt af FN’s klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), for at sikre en ensartet beregning af drivhusgasudledninger på tværs af lande og sektorer. Ifølge IPCCs retningslinjer kan man anvende en af tre forskellige metoder til at estimere udledningen af lattergas fra tilført kvælstof.

Tier 1-metoden

Den mest enkle metode er Tier 1. Her anvender man de emissionsfaktorer, som er anbefalet af IPCC i deres vejledning til udarbejdelse af nationale emissionsopgørelser. Anvender man Tier 1-metoden, kan man ifølge den nyeste vejledning fra IPCC vælge at anvende enten en aggregeret emissionsfaktor for alle typer af kvælstofinput, eller differentierede emissionsfaktorer for hhv. kunstgødning og organisk kvælstof fra gylle og andre organiske gødninger.

I den danske nationale emissionsopgørelse anvendes Tier 1 med en aggregeret emissionsfaktor.

Tier 2 og Tier 3-metoderne

Har man nationale emissionsfaktorer til rådighed, er det muligt at anvende en Tier 2-metode til opgørelse af lattergas fra tilført kvælstof. Det kræver dog, at de nationale emissionsfaktorer er tilstrækkeligt og videnskabeligt dokumenteret.

Den mest præcise men også komplekse metode til at opgøre lattergasudledning er Tier 3-metoden, hvor man anvender modellering.

Differentierede emissionsfaktorer kræver forsøg

IPCC har i den nyeste vejledning fra 2019 gjort det muligt at anvende enten en aggregeret emissionsfaktor for lattergas på 1 % af tilført kvælstof fra både handelsgødning, husdyrgødning og afgrøderester, eller differentierede emissionsfaktorer, hvor emissionsfaktoren for handelsgødning er 1,6 % og emissionsfaktoren for alle organiske kvælstofinput er 0,6 %. Der er dog flere studier som peger på, at de nye differentierede emissionsfaktorer fra IPCC ikke er retvisende for alle lande og regioner.

Forsøg i Danmark har vist, at emissionsfaktorerne for lattergas for handelsgødning er 0,15 %, dvs. lavere end foreslået af IPCC, og at emissionsfaktoren for flydende husdyrgødning er 1,02 % (Petersen et al., 2023), hvilket er på niveau med den aggregerede emissionsfaktor som anvendes på nuværende tidspunkt i Danmark.

Det er dog vigtigt at bide mærke i, at man i forsøget ikke har undersøgt andre organiske gødningstyper end flydende gødning, altså gylle og biogasgylle. Da organiske gødninger varierer fra tynd sogylle til halmholdigt kvægmøg eller gyllefibre, kan der selvsagt være store forskelle i emissioner fra de forskellige gødningstyper. Forskere peger da også på, at flydende husdyrgødning har en højere emissionsfaktor end fast organisk gødning.

Vigtigt at kende udledningen under økologiske forhold

Innovationscenter for Økologisk Landbrug undersøger i Økologiske Landsforsøg emissionen af lattergas fra forskellige gødningstyper ved forskellige gødningsniveauer. Her har vi bl.a. set en tendens til, at tørre pelleterede gødninger udleder mindre lattergas end flydende, organiske gødninger. Det kan du blive klogere på via nedenstående links.

Det er særligt vigtigt for økologisk produktion at undersøge udledningen af lattergas fra forskellige organiske gødningstyper. Både for at kunne beregne klimaaftrykket fra gødningsanvendelsen korrekt afhængig af gødskningspraksis og for at vise klimaeffekten af gødningsvalg.

I konventionel planteavl anvendes kunstgødning ofte som startgødning forud for gødskning med husdyrgødning. Viden om lattergasemissioner fra den praksis bør ikke overføres direkte til økologisk gødningspraksis og beregninger af udledninger fra økologisk jordbrug.

Læs mere

Hvor stor en del af gødningen ender som lattergas?

Vælg gødning med høj udnyttelse og lav lattergasudledning