Efterafgrøder er godt for klima og miljø

Hovedformålet med efterafgrøder i marken er at mindske udvaskningen af næringsstoffer og dermed risikoen for at forurene vandmiljøet med næringsstoffer. Efterafgrøder har imidlertid også en positiv effekt for klimaet.  Udvaskning af kvælstof giver en indirekte udledning af lattergas, som er en meget potent drivhusgas. Den indirekte lattergas emission opstår, når nitratkvælstof i vandmiljøet efterhånden omdannes til lattergas. Når udvaskningen mindskes, mindskes udledning fra denne kilde dermed også.

En vigtig klimaeffekt af efterafgrøder er det mindskede behov for gødskning i den efterfølgende afgrøde. Klimaeffekten afhænger selvfølgelig af, hvorvidt landmanden udnytter efterafgrødens forfrugtsværdi og reducerer tilførslen af gødning tilsvarende. Hvor stor forfrugtsværdien er, afhænger af typen af efterafgrøde, samt hvor stor en mængde biomasse og kvælstof der er i efterafgrøden ved nedmuldning

Efterafgrøder lagrer kulstof

Efterafgrøder stimulerer kulstoflagringen, da der tilføres kulstof til jorden, både mens efterafgrøden er i vækst, og når den nedmuldes. Under væksten afsætter en voksende efterafgrøde rodeksudater til jorden, og når efterafgrøden nedmuldes, bidrager rødder og overjordiske planterester til indlejring af kulstof i jorden. Jo mere plantemasse i efterafgrøden, des mere kulstof tilføres jorden. For at estimere efterafgrødernes kulstofbidrag er det nødvendigt at kvantificere kulstofinputtet fra overjordisk biomasse, rodbiomasse og rodafsat kulstof. Jo mere plantemasse i efterafgrøden, des mere kulstof tilføres jorden. Der er stor forskel på, hvor meget rodmasse forskellige efterafgrøder producerer. Generelt kan man sige, at græsser har betydelig større rodmasse end andre arter og yderligere mere, hvis de afgræsses.

Lattergas fra efterafgrøder

Når efterafgrøder visner i løbet af vinteren eller nedmuldes, tilføres der kulstof og kvælstof til jorden, som kan lede til lattergasudledning. Li et al. (2015) fandt, at olieræddike var den eneste efterafgrøde, som øgede lattergasudledningen sammenlignet med en kontrolbehandling uden efterafgrøde målt over et helt år. De øvrige efterafgrøder i forsøget var rødkløver, kløvergræsblanding, vintervikke og rajgræs. Det var udledningerne i vinterperioden, som gjorde forskellen i udledningen af lattergas. Det vurderes, at det er den manglende vinterfasthed og den relativt store mængde biomasse tæt ved jordoverfladen, som gør olieræddiken særligt udsat for nedbrydning i løbet af vinteren og lattergasudledning. Dette ses særligt ved skiftevis frost og tø i vinterperioden.

Lattergas dannes i vandmættede lommer

Hvis nedmuldning sker på vandmættet eller i meget komprimeret jord, vil de iltfattige forhold øge risikoen for lattergas-emissioner. Det forstærkes af, at afgrøden, som skal optage kvælstoffet, før den fordamper som lattergas, ikke har de bedste betingelser for det. Hyppig brug af efterafgrøder vil øge mængden af omsætteligt organisk stof i jorden, hvilket er med til at forbedre jordens vandholdende evne. Dermed vil iltfrie situationer også formindskes.

Udnyt efterafgrødens forfrugtsværdi

Efterafgrødens forfrugtsværdi har en positiv klimaeffekt, når den leder til en besparelse i mængden af anvendt gødning. Hvert kg total-kvælstof udbragt i gødning leder i klimaberegninger til en udledning på 4,2 kg CO2-ækvivalenter fra direkte lattergasudledning.

Det er påvist, at forfrugtsværdien har sammenhæng med den overjordiske biomasse. Biomasse om efteråret giver en god indikation af forfrugtsvirkning ved såning af vårbyg. Forsøg viser, at en efterafgrøde med mere end 1 ton biomasse pr. hektar om efteråret havde en positiv forfrugtsvirkning. En overjordisk biomasse under 1 ton pr. hektar havde en negativ forfrugtsvirkning. Efterafgrøder med rødkløver bidrog med 50-100 kg N pr. hektar til vårbyg. Efterafgrøder uden kvælstoffikserende arter havde ikke altid positiv forfrugtsvirkning. I nogle tilfælde blev der ikke optaget kvælstof nok.