Adskillelse og fravænning i ko-kalv systemer

I naturen fravænnes kalven langt senere, end det sker i en malkekvægsbesætning, men nogle af naturens principper kan stadig gennemføres i en besætning, f.eks. at gøre det til en gradvis og trinvis proces.

Fravænning og adskillelse er ikke det samme og behøver ikke ske på samme tid. Fravænning er, når en kalv vænnes fra at drikke mælk. I en økologisk malkekvægbesætning sker det typisk, og tidligst, når kalven er 3 måneder gammel.

Adskillelse er, når kalv og ko bliver separeret fra hinanden. Det kan ske såvel før som efter fravænning. Ved adskillelse før fravænning, separeres kalven fra koen, og kalven overgår derefter til mælkefodring i automat eller spand. Ved adskillelse efter fravænning kan ko og kalv opretholde kontakt efter fravænningen, uden at kalven kan patte.

Forbered fravænningen

Foder af god kvalitet og med et godt næringsindhold skal tilbydes til kalven lige fra fødslen og i hele mælkeperioden, så drøvtyggerfunktionen er veletableret ved fravænning. Fokus på dette er endnu mere essentielt i ko-kalv systemer, da kalvene ofte drikker mere mælk og derfor er mindre sultne på alternative foderkilder. Tilbyd både et kalvefoder og en god kvalitet af hø. 

Kalve er nysgerrige og efterligner køerne. Derfor æder de både græs og små mængder fuldfoder, hvis de har adgang til det. Kalve øger naturligt indtaget af fast føde væsentligt omkring 3 måneders alderen. Jo ældre kalvene er, jo mere græs, hø og kalvefoder vil de altså være begyndt at indtage som supplement til mælken.

Fravænning med næseflap

Fravænning inden adskillelse kan gøres med en næseflap, som forhindrer kalven i at patte koen. Systemet fungerer fint i nogle besætninger, og studier viser, at ko og kalv reagerer mindre kraftigt på adskillelse efter en indledende uge med næseflap. 

Mange oplever desværre problemer med tryksår i kalvenes næse fra flapperne. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om næseflapperne passer kalvene godt, og holde øje med, hvor længe de kan sidde uden at give problemer. Vær opmærksom på, at kalven i nogle tilfælde kan lære at vende hovedet på skrå og fortsat drikke mælk fra koen.

Fravænning med hegn/fence-line

Kalven kan også vænnes fra mælken og bibeholde kontakten til koen med et såkaldt fence-line system. I denne type system går mindst 2 kalve sammen i en boks eller et område, som er placeret op ad køernes om-råde, så kalve og køer stadig kan holde kontakten. Det kan f.eks. indtænkes i designet af kalveskjul. Du kan evt. vælge at lade kalven patte gennem hegnet i en periode og derefter lukke mere af.

Fence-line kan også benyttes på græs med tråd imellem køer og kalve. Det er vigtigt, at dyrene ikke adskilles på hver side af f.eks. et foderbord, så de ikke længere kan nå hinanden, da det kan lede til en øget reaktion på adskillelsen. Studier har vist en væsentlig mindre reaktion på både fravænning og adskillelse ved brug af en sådan trinvis tilgang.

Fravænning fra ammetanter

I besætninger med ammetanter i stedet for ko med egen kalv, har man afprøvet andre muligheder for fravænning. Fravænning kan ske ved at tage ammetanterne ud af gruppen en efter en og evt. sætte dem sammen med nye kalve. I nogle tilfælde protesterer de og savner deres kalve, men kalvene er ofte rolige, fordi der fortsat er andre voksne til stede. 

Overbelastning af de tilbageblivende ammetanter kan dog forekomme, hvis de kalve, som ikke længere har deres egen ammetante, forsøger at patte på de resterende. Vi ved ikke særlig meget om responsen på separation hos ammetanter og deres kalve endnu. Hvorvidt samme teknik kan bruges i systemer hvor hver ko går med egen kalv, er der ikke erfaringer med.

Opmærksomhedspunkter ved adskillelse af ko og kalv

Kontakt med kalvene bør påbegyndes så tidligt som muligt, så de ikke bliver frygtsomme. Studier har dog vist, at kalve i ko-kalv-systemer ikke er mere frygtsomme som voksne, end kalve som er mælkefodret traditionelt

Indret kalvenes næste opholdssted så lig det de kommer fra som muligt. Kommer de f.eks. fra dybstrøelse, så flyt dem ikke direkte i sengebåse. Det er en fordel hvis f.eks. et velkendt kalveskjul bliver det næste opholdssted, indtil kalven æder rigtig godt.

Separerer mindst 2 kalve samtidig uanset, hvilken metode du benytter og lad dem forblive sammen under og efter fravænning.

Indret dit system, så det ikke er alle skift, der sker samtidig for kalven: fravænning fra mælk, adskillelse fra koen og flytning til nye omgivelser.

Læs mere om fravænningssystemer

I kataloget 'Køer med kalve’ (pdf-fil, 64 sider) kan du bl.a. finde et eksempel på fravænning fra ammetanter i Case 12: Ny Dyrvig.