Køers ædepræferencer ved afgræsning

Køer foretrækker generelt græsmarksplanter med et højt indhold af sukker og energi og et lavt indhold af fiber, nitrat-N og bitterstoffer. Hvidkløver, rajgræs og timoté er blandt de foretrukne arter. Andre forhold har også betydning for præferencen, herunder udbud og tæthed af planten samt individuelle forskelle mellem køer.

Af Irene Fisker, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Torben S. Frandsen, SEGES Innovation

Når malkekøer er på græs, tilstræbes et højt græsoptag gennem hele sæsonen, og det er derfor vigtigt at sammensætte græsblandinger til afgræsning med arter og sorter med god smagbarhed. Der er også en bevægelse hen imod mere artsrige græsblandinger med flere bælgplanter og urter af hensyn til klimaaftryk og diversitet, og her er det også vigtigt, at køerne kan lide planterne. Artiklen her samler erfaringerne fra en række forsøg, som belyser køers ædepræferencer ved afgræsning.

Køer foretrækker hvidkløver – til en vis grænse

Det er ikke overraskende, at køer er glade for hvidkløver. Det er f.eks. demonstreret i et engelsk forsøg med felter af rajgræs og hvidkløver i renbestand. Her åd køerne 85% hvidkløver, når felterne med hvidkløver udgjorde 75 % af arealet, mens de optog 63 % hvidkløver, når felterne med hvidkløver kun udgjorde 25 % af arealet (Rutter et al., 2004). Der var dog en vis grænse for, hvor meget hvidkløver køerne ville have. De åd ikke 100 % selvom det var muligt, og der blev registreret et svagt fald i andelen af hvidkløver i løbet af dagen.

Sukkerindholdet betyder mest for smagbarheden

Græssende dyr går generelt efter planter, som tilfører dem energi. Australske forskere har registreret hvor meget tid køerne brugte på felter med 14 forskellige græsmarksplanter i renbestand. Hvidkløver og to australske græsser var blandt de mest foretrukne afgrøder, mens strandsvingel, cikorie og vejbred lå i den anden ende af skalaen. På tværs af de14 arter af græs, urter og bælgplanter steg køernes interesse med stigende indhold af de letfordøjelige kulhydrater, se figur 1. Det omvendte gjorde sig gældende for planternes indhold af nitrat-N og NDF (fiber).

Figur 1. Gennemsnitlig præference for hver afgrøde udtrykt i den tid køerne brugte i det pågældende felt. (Horadagoda et al., 2009)

Tetraploide rajgræsser har et højere sukkerindhold end diploide rajgræsser, og derfor har køer som regel en god ædelyst til de tetraploide sorter. Det er vist i et irsk forsøg, hvor man sammenlignede, hvor effektivt køerne græssede på felter med diploide eller tetraploide rajgræssorter i renbestand, se figur 2. Figuren viser, at køerne efterlod mindst græs tilbage på felter med tetraploide sorter.

Figur 2. Gennemsnitlig afgræsset højde i felter med forskellige rajgræssorter. Negative værdier indikerer mere effektiv afgræsning. (Tubritt, 2021)

Præferencer skifter over sæsonen

Græsmarksplanterne udvikler sig i løbet af sæsonen og påvirkes af vejrforholdene, og derfor er indholdsstofferne i planterne heller ikke statiske. Et nyt forsøg fra Schweiz viste, at køernes præferencer for fire græs-blandinger ændrede sig i løbet af de seks gange køerne var tilbage på arealerne.

Tabel 1 viser sammensætningen af de fire blandinger i forsøget, og figur 3 viser hvor ofte køerne blev observeret græssende på arealerne. Generelt græssede køerne mest på arealet med den bælgplanterige græsblanding og mindst på den tanninholdige. Det er også værd at fremhæve, at der var en ganske betydelig variation mellem de enkelte køer.

Tabel 1. Botanisk sammensætning og næringsindhold i fire græsblandinger. (Hesselmann et al., 2025)

Figur 3. Andele af observationer af køer, som græsser, fordelt på felter med en af de fire græsblandinger. (Hesselmann et al. 2025)

Får og køer æder gerne timoté

Timoté er kendt for en god smagbarhed. I et tysk forsøg med får og køer konkluderede forskerne, at timoté var den foretrukne græsmarksplante, når dyrene fik valget mellem hundegræs, engsvingel, rajgræs, timoté, mælkebøtte og hvidkløver. Tilsvarende blev vist i danske afgræsningsforsøg i 2015-2018, som var en af årsagerne til den øgede andel timote i blanding Ø21.

Vejbred og cikorie

Iblanding af urter og især cikorie og lancetvejbred har øget udbredelse til både slæt og afgræsning, og der er mange positive erfaringer fra praksis. Kristensen et al. (2010) lavede i 2007-2009 en afgræsningsundersøgelse på 5 malkekvægsbedrifter i Danmark med bl.a. ædelyst til græs, kløver og urter. Som vist på figur 4 havde køerne cirka samme ædelyst til græs, hvid- og rødkløver og cikorie, mens en betydelig større andel af lancet-vejbred var ugræsset eller kun topgræsset i såvel juni som august. Forfatterne fandt, at ædelysten til vejbred især faldt ved blomstring.

Figur 4. Andel af de forskellige græsarter ift. afgræsningsintensitet i juni og august som gennemsnit af 5 malkekvægs-bedrifter. (Kristensen et. al. 2010)

Under danske forhold blev der i 2025 gennemført første del af et præferenceforsøg hos en økologisk mælkeproducent. Her var etableret en række felter med forskellige græsser, bælgplanter og urter, og her tyder de foreløbige resultater på, at lancetvejbred og cikorie havde en middel placering målt på forskel i græshøjde før og efter afgræsning.

Præferencerne blev målt 26. maj og 8. september, og det er vigtigt at understrege, at afgrødehøjden var forholdsvis lav begge dage, når afgræsningen blev påbegyndt.