Ko-kalv kontakt på halvtid - kalvene mangler natmaden

Kalve, som går med deres ko om dagen, men ikke om natten, kan vise tegn på sult. Det viser et adfærdsstudie.

Af Maja Bertelsen

Forlænget ko-kalv kontakt, altså mere end de 24 timer, som er aftalen inden for økologi, bliver praktiseret flere steder i landet og afføder fortsat stor interesse. Forskning viser, at systemer med forlænget ko-kalv kontakt giver køer og kalve mulighed for at udfolde en række naturlige adfærdsmønstre, som de er stærkt motiveret for. Forlænget ko-kalv kontakt tilgodeser dermed dyrevelfærden.

Udfordringerne med ko-kalv systemer med forlænget kontakt mellem koen og hendes kalv er bl.a., at kalven drikker mere mælk end den mængde, den sædvanligvis tildeles på traditionel vis. En anden udfordring er praktikken med at få et ko-kalv-system til at fungere samtidig med, at de økologiske køer skal på græs. Nogle vælger, at køerne skal på græs med deres små kalve, men det øger kravet til hegning, og der skal være en relativ kort gåafstand til afgræsningsmarken.

Ko-kalv systemer, hvor kalven går med koen på græs, kræver ekstra hegning og en relativ kort afstand til afgræsningsmarken.

Deltidskontakt - såsom halvtidskontakt - er derfor blevet forslået som en mulig strategi, til at reducere kalvens indtag af mælk samtidig med, at køerne kan komme på græs den halvdel af dagen, hvor de ikke er sammen med kalven. Halvtidskontakt kan muligvis også forberede både køer og kalve på fravænningen, hvilket er en anden velbeskrevet udfordring med forlænget ko-kalv kontakt, fordi ko og kalv har bundet sig stærkt til hinanden i forhold til, når de adskilles ved 24 timer.

Kamp om patterne ved genforening

Fuldtids og halvtids ko-kalv kontakt i 8 uger er blevet sammenlignet i et eksperimentelt adfærdsstudie. Gruppen af kalve med halvtidskontakt gik sammen med deres ko fra morgenmalkning til eftermiddagsmalkning og var adskilt over natten i en 14 timers periode. Kalvene med fuldtidskontakt var kun adskilt fra køerne 2x30 min om dagen under malkningen. Forsøgsdesignet er yderligere beskrevet i sidste afsnit af artiklen.

Adfærden i perioden efter morgenmalkningen, hvor køer og kalve blev lukket sammen igen, var forskellig alt efter, hvor længe køer og kalve havde været adskilt. Umiddelbart efter morgenmalkningen havde halvtidskøer og -kalve været adskilt hele natten, mens fuldtidskøer og -kalve kun havde været adskilt under morgenmalkningen.

Kalvene med halvtidskontakt til deres ko genforenede sig hurtigere med deres ko og begyndte hurtigere at patte, end kalvene med fuldtidskontakt (f.eks. i uge 5: efter 20 sek. havde halvdelen af halvtidskalve genforenet sig med deres ko, mens fuldtidskalvene brugte 7 min). Der var også en større sandsynlighed for, at halvtidskalve pattede på en anden ko end deres egen (71% af halvtidskalve imod 5% af fuldtidskalve), typisk fordi flere kalve gik til den første ko - og yver - som kom ind i boksen.

Adfærdsstudiet indikerer, at det især for de yngste kalve kan være en fordel at undgå længere daglige separationsperioder.

Halvtidskalvene brugte desuden mere tid på at æde koncentrat, hø og kofoder i natteperioden end fuldtidskalvene, som i stedet fik en tår mælk flere gange i løbet af natten.

Når køerne blev hentet til eftermiddagsmalkning, var der nogle køer, der forsøgte at vende rundt og gå tilbage til deres kalv, og nogle køer brølede. Jo færre dage, der var gået siden kælvning, jo større var sandsynligheden for, at køerne udviste den adfærd. Det var særligt tilfældet for halvtidskøerne de første 14 dage efter kælvning.

Kalve med halvtidskontakt blev sultne ud på natten

Resultaterne indikerer, at kalvene med halvtidskontakt til koen blev sultne i løbet af separationsperioden, og at kalvene tilvalgte flere mælkemåltider over døgnet, når de havde muligheden. Desuden viste studiet, at køerne, særligt i de første uger efter kælvning, viste tegn på adskillelsesstress forud for en separationsperiode, især når de forventede en 14 timers separations-periode.

Det kan overvejes, om især de yngste kalve skal undgå længere daglige separationsperioder. Ingen eller kortere separationsperioder i den første tid kan måske også gøre, at køerne vænner sig til systemet.
Alternativt, for at undgå meget sultne kalve, kan der tænkes i en anden kilde til mælk i separationsperioden, så som pattespande.

Forsøgsdesign

Gruppen af kalve med halvtidskontakt gik sammen med deres ko fra morgenmalkning til eftermiddagsmalkning og var adskilt over natten i en 14 timers periode. Kalvene med fuldtidskontakt var kun adskilt fra køerne 2x30 min om dagen under malkningen.

Kalvene havde ikke adgang til en alternativ kilde til mælk, men altid til kalvekoncentrat, hø og køernes foder.

Kalvenes adfærd blev observeret via video, da de i gennemsnit var 3, 5 og 7 uger gamle. Køernes adfærd blev observeret, når de blev hentet til eftermiddagsmalkningen i hele forsøgsperioden.

Studiet er udført som et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Tru-Test Scandinavia, Thise og Naturmælk.