Grovfoder til øko- og frilandsgrise

Grise har brug for grovfoder både som en del af foderrationen og til adspredelse, og så kan det samtidig betale sig rent økonomisk.

Af Linda Rosager Duve

Økonomisk kan grovfoder betale sig

Foderforbruget hos drægtige søer kan reduceres kraftigt, hvis du samtidig fodrer med et godt grovfoder. Hos smågrise og slagtegrise giver grovfoder samtidig forbedret dyrevelfærd ved at aktivere grisene, og derved nedsættes risikoen for halebid. Tildeling af grovfoder til dine grise kan derfor have en positiv effekt på økonomien.

7.500 kg tørstof/ha er det, der ca. kan produceres på en almindelig kløvergræsmark i Danmark, fordi græsningssæsonen er lang.

Søer kan æde op til 12 kg frisk græs om dagen, derfor kan en god afgræsningsstrategi svare sig. Producenternes egne erfaringer med afgræsning er, at frisk græs direkte fra marken er billige foderenheder, og det er nemt. En producent har endda erfaret at kunne nøjes med at tildele 1 kg kraftfoder pr. so pr. dag i sommermånederne til drægtige søer, når græsset var frisk og lækkert.

Medregn grovfoderet i foderrationen

Grovfoderet kan dække en væsentlig del af proteinbehovet uden det går ud over produktionsresultaterne hos grisene. Det er vist både i forsøg og i praktiske afprøvninger (se artikel om proteinniveau i foder til økologiske søer). Derfor er det vigtigt både i forhold til økonomi og miljøbelastning, at du får analyseret grovfoderet, så du kan medregne proteinindholdet i grovfoderet i den samlede foderration til grisene.

Græs - frisk eller ensileret er det mest udbredte grovfoder, men derudover er det meget besætningsspecifikt, hvilken type grovfoder, der bruges og hvilke muligheder der er i sædskiftet.

Forbrug af grovfoder:

Smågrise kan optage mellem 200 og 500 g grovfoder pr. gris/dag
Slagtegrise fra ca. 30 til 80 kg kan æde mellem 1-2 kg pr. gris/dag
Drægtige søer kan æde 6-12 kg grovfoder om dagen.

Udfodringsstrategien bliver typisk afgjort af staldens udformning, typen af grovfoder og pladsforhold. Nogle producenter udfodrer 1 gang dagligt, mens andre udfodrer 2 gange om dagen. Producenterne tilrettelægger ofte udfodring efter grisenes aktive perioder, da det reducerer risikoen for halebid.

Kvaliteten og typen af grovfoder har stor betydning

Kløvergræsensilage er den mest anvendte grovfodertype til grise, men der er mange andre muligheder.

Typer af grovfoder:

Kløvergræsensilag
Frisk græs (afgræsset eller høstet)
Helsæd af majs, byg, ærter eller en blanding
Grønkorn
Rodfrugter
Græspulp
Grøntsagsrester

Grise omkring foderhæk med grøntsagsrester

Foto: Slagtegrise sætter stor pris på friske grøntsagsrester.

Kvalitet og type har betydning for grisenes ædelyst. Stil derfor krav til kvaliteten af grovfoderet, uanset om det er egen produktion eller indkøbt. Kvaliteten afhænger af en række faktorer i forbindelse med produktionen. Disse faktorer kan fastlægges ved en analyse og omfatter blandt andet pH, mælkesyreindhold, eddikesyreindhold og meget mere.

Næringsstoffer og fordøjeligheden af grovfoderet er også vigtigt. For eksempel aftager proteinindholdet i foder med planternes udviklingstrin, bælgplanter har et højere proteinindhold end græsser, og græs indeholder mest protein i efteråret.

Wrapballer er det mest brugte på grisebedrifter. Ensileringsprocessen har stor betydning for foderværdien og dyrenes foderoptagelse, og der er derfor god grund til at være omhyggelig. Tjek derfor tørstofindholdet i afgrøden før den presses i baller. Hvis der kan vrides fugt af afgrøden, er tørstofindholdet ca. 20-30%, hvilket giver den fugtighed grisene foretrækker i den færdige ensilage.

Grovfoder øger velfærden

Energikoncentration er lav i grovfoder og fiberindholdet er højt, så grovfoder giver fylde i maven, så grisene får en god mæthedsfornemmelse. Det resulterer i mindre aggression grisene imellem og mindre manipulering af staldinventar samt oral adfærd rettet imod stifæller.

Grovfoder er samtidig velegnet som stimuli i grisens nærmiljø og imødekommer deres behov for beskæftigelse, adspredelse og rodeadfærd. I en del tilfælde kan det tilmed forebygge uhensigtsmæssig adfærd. For at opnå en effekt, skal grovfoderet være af en kvalitet, som grisene sætter pris på. Afhængig af type og kvalitet kan grovfoder også bidrage med næringsstoffer og bakteriekulturer, der er med til at stabilisere mave-tarmsundheden.

Erfaringer med grovfoder på svinebedrifter

Erfaringer med brug af grovfoder til grise er samlet i disse hæfter, hvor du kan få viden og inspiration om afgræsningsstrategier, grovfoderforbrug og valg af grovfodertyper. Der bliver desuden givet gode råd om ensilering og opbevaring af wrapballer, samt viden om næringsstoffer og kvalitetskriterier for en god ensilage.

Download pjecen "Grovfoder til grise" (pdf-fil, 24 s, frilandsdyr.dk)

Download artiklen "Frisk grønt som grovfoder til slagtegrise" (pdf-fil, 1 s)

Græs- og lucernepulp som grovfoder til grise

Græspulp er bl.a. et restprodukt fra udvinding af protein fra kløvergræs, og det har et tørstof indhold på 34-45%. Aminosyreprofilen er god og råproteinindholdet er højt i græspulp, og derfor er det et spændende fodermiddel både til grise og til kvæg.

Frisk græspulp blev udfodret til en flok økologiske søer i denne video. Se hvordan søerne reagerede, og hør mere om græspulp.

Video: Udfodring af græspulp til søer (seges.tv)

Slagtegrise foretrækker muligvis frisk græspulp i forhold til ensileret græspulp. Det er der noget, der tyder på, at grisene i denne video gør.

Video: Udfodring af græspulp til slagtegrise (seges.tv)

Lucernepulp er det faste restprodukt, der er tilbage, når friskhøstet lucerne har været igennem en skrue-presser. Saften fra presningen kan bruges til produktion af grøntprotein, og det er en ressource- og klimamæssig fordel, at restproduktet – lucernepulpen – også kan anvendes og tillægges en værdi.

Faktaark – Lucernepulp som grovfoder til økologiske søer (pdf-fil, 2 sider)