Nyt projekt skal forbedre økologiske foderblandinger

Enmavede dyr skal have bestemte (essentielle) aminosyrer i passende mængder i foderet, da de modsat drøvtyggerne ikke selv kan danne dem. Derfor har der i årevis været fokus på fodermidlernes indhold af de mest begrænsende aminosyrer i forhold til både grisefoder og fjerkræfoder. For at sikre at grise og fjerkræ får nok af de essentielle aminosyrer, sammensættes foderet typisk med et overskud af råprotein. Det giver et overindtag af de mere almindelige aminosyrer, som derefter nedbrydes i lever og nyrer, og til sidst udskilles i gødning og urin.

Foder til grise og fjerkræ med det højt indhold af en eller flere essentielle aminosyrer vil kunne løse den udfordring. I økologien bruger vi naturligvis ikke GMO og kemisk fremstillede aminosyrer, og derfor er den eneste acceptable metode at finde mikroorganismer, der kan danne de ønskede aminosyrer i større koncentration end normalt.

Højt indhold af lysin, methionin og threonin

I projektet ”Økologisk foder til grise og fjerkræ med et højt indhold af aminosyrer”, eller bare NextOrganic, arbejdes der på at udvikle et fermenteret økologisk fodermiddel med et højt indhold af en af de 3 essentielle aminosyrer lysin, methionin og threonin.

Fodermidlet fermenteres, altså forgæres, med aminosyreproducerende mikroorganismer, men hvis processen skal være effektiv og økonomisk realistisk, kræver det adgang til egnede kvælstof- (N) og svovl-kilder (S). En af opgaverne på en nyligt afholdt workshop var derfor at vurdere, hvilke N-kilder, der kan bruges. Af flere muligheder faldt valget på hydrolyseret fjer, fra økologisk fjerkræ. Fjermel indeholder en interessant kombination af de vigtige grundstoffer N og S. Samtidig blev det vurderet, at økologisk fjermel bør være en tilgængelig ressource.

Projektet er relativt nyt, men det foreløbige arbejde med forgæring og mikroorganismer har vist, at det er muligt at lave et fermenteret foder med ca. 30 g lysin/kg foder. Forskerne fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet (AU), der har arbejdet med processen vurderer, at en forbedret adgang til egnede N-kilder potentielt vil kunne effektivisere processen, så der kan opnås op mod 150 gram lysin pr. kg foder. Om det er hydrolyseret fjermel, der kan få processen effektiviseret, vil fremtiden vise.

Omdiskuteret emne og derfor brug for debat

Aminosyrer, der bruges til afstemning af foderplaner, har i årevis været et omdiskuteret emne blandt økologer. Er det den rigtige vej at gå? Kan det forenes med økologiens 4 grundprincipper? Og er det ikke mere et middel til at optimere tilvækst og ydelse end til at minimere miljøbelastningen? Spørgsmålene er mange og svarene er ikke altid entydige. Så selvom det er lykkedes at udvikle en metode, der ikke arbejder med hverken GMO eller kunstige aminosyrer, men med et forgæret / fermenteret økologisk fodermiddel, så vil og skal det give debat.

Debatten om brugen af aminosyrer til afstemning af foderplaner vil blive en vigtig del af dagsordenen, når vi inviterer til workshop i foråret 2027. Til den tid håber vi at kunne fremlægge viden om, hvilke muligheder der er – og ud fra det få en god faglig og saglig debat om, hvilke muligheder vi som økologer ønsker at benytte os af.