Fosforindholdet i økologiske søers grovfoder bør inkluderes i foderoptimeringen

Grovfoder kan ifølge nye undersøgelser dække en del af drægtige søers fosforbehov.

Af Heidi Mai-Lis Andersen

De nye normer viser, at fosforindholdet i økologisk grisefoder er steget, hvilket påvirker miljøet negativt. Producenterne kan derfor se frem mod et øget arealkrav, hvis ikke der findes løsninger til at reducere den tildelte fosformængde.

Usikkerhed om det reelle fosforindhold, -optag og -fordøjelighed gør, at grovfoderets fosforindhold i dag ikke indregnes i foderplanerne. Derfor får søerne sandsynligvis mere fosfor, end de har brug for. Det medfører en svær balancegang, da en underforsyning af fosfor kan have alvorlig indflydelse på søernes holdbarhed og produktivitet, mens en overforsyning belaster miljøet.

Fosforindhold, -optag og -fordøjelighed i 3 grovfodertyper er derfor blevet undersøgt, og det skaber fundamentet for en mere bæredygtig foderplan.

Fosforindhold, men ikke fordøjelighed og optag, varierer mellem testede grovfodertyper

På Aarhus Universitet er der gennemført fordøjelighedsforsøg med 3 forskellige grovfodertyper.

Søerne vænnes til grovfoderet inden fordøjelighedsforsøgene starter.

Undersøgte grovfodertyper:

frisk græs
kløvergræsensilage
pulpensilage (et restprodukt fra græsproteinproduktionen)

Grovfoderets næringsstofindhold blev analyseret inden forsøget (Se tabel 1).

Tabel 1. Analyse af grovfoder, frisk vægt

	Græsensilage	Pulpensilage	Frisk græs
Tørstof, %	21,1	23,5	22,7
Aske, %	2,12	1,66	1,55
Råfedt, %	0,70	0,80	0,70
Råprotein, %	3,23	4,14	3,11
FEso pr. 100 kg	14,5	15,1	17,2
P, g/kg	0,8	0,7	0,6

Tabeltekst: Data fra forsøget på Aarhus Universitet i Foulum

Fosforfordøjeligheden var ikke signifikant forskellig, men varierede fra 15% i frisk græs, til 20% i kløvergræsensilage og op til 25% i pulpensilagen. Til sammenligning er fosforfordøjeligheden i f.eks. ikke varmebehandlet rug og hvede ca. 50%, men reduceres dog til omkring 28%, hvis kornet varmebehandles.

I forsøgsperioden fik søerne tildelt en af de 3 grovfodertyper ad libitum, og havde ikke adgang til kraftfoder. Fosforfordøjeligheden af grovfoderet blev bestemt vha. totalopsamling af fæces og urin. Det daglige grovfoderindtag varierede fra 4-8 kg, med et gennemsnit på 6 kg, hvilket svarer til ca. 1 FEso pr. dag. Der var ikke forskel på indtag mellem grovfodertyperne.

Fosforbidraget fra grovfoderet i forsøget svarede til 0,6 - 1,0 g fordøjeligt fosfor pr. dag, ved optaget på de 6 kg grovfoder pr. dag, dette svare til at for hvert kg grovfoder de åd, optog de 0,10 - 0,16 g fordøjelig fosfor. Sammenholdes det med fosfornormerne for konventionelle drægtige søer, der ligger på 2,0 - 2,3 g fordøjelig fosfor pr. FEso og et foderniveau på 2,8 - 3,0 FEso pr. dag, betyder det, at grovfoder kan dække 10–16% af drægtige søers daglige behov for fordøjeligt fosfor.

Mangler viden om det reelle grovfoderoptag

Konventionelle næringsstofnormer for fosfortildeling anvendes i dag til økologiske søer, og det antages, at det daglige behov for fordøjeligt fosfor er det samme for konventionelle og økologiske søer. Økologiske søer tildeles dog generelt mere foder på grund af et øget energibehov til termoregulering og fysisk aktivitet. Det betyder, at indholdet af fordøjeligt fosfor pr. FEso formodentlig kan reduceres i forhold til nuværende praksis.

Behovet for fordøjeligt fosfor hos en drægtig so kan ud fra de konventionelle normer beregnes til 6 g pr. dag. Hvis en økologisk so optager 1 g fordøjelig fosfor via grovfoderet samt har et kraftfoderindtag på 3,5 FEso / dag, kan indholdet af fordøjeligt fosfor pr. FEso reduceres til 1,3 g mod de nuværende 2,0–2,3 g.

Der er er dog stadig et par vigtige uafklarede spørgsmål:

Hvor meget grovfoder optager soen i praksis, når den også har adgang til kraftfoder?
Hvad er effekten af at reducere mængden af fordøjelige fosfor pr. FEso?

For at afklare det er der igangsat forsøg på Aarhus Universitets Økoplatform, som løber henover både en vinter- og en sommersæson. Se en video om forsøget her.

Forsøget er baseret på 44 gylte (22 pr. behandling), som følges gennem drægtigheden indtil fravænning, og følges efterfølgende som 2.-lægssøer i sommerafprøvningen med fokus på søernes holdbarhed og reproduktionsresultater over hele perioden.

Fra fordøjeligt til totalt fosfor

Af miljøhensyn er det dog afgørende, hvor meget vi kan reducere den totale mængde af tildelt fosfor, da det i høj grad bestemmer fosforudskillelsen. Reduktionen i total fosfor vil være lavere end reduktionen i fordøjeligt fosfor, da den fosforkilde vi gerne vil reducere, er monocalciumfosfat, som har en fosfordøjelighed på 67%. Det betyder, at kan vi reducere mængden af fordøjeligt fosfor til de drægtige søer med 40%, vil det i praksis svare til en reduktion på 25% i totalfosfor.

Fosforudvaskningen fra foldene har også stor betydning for miljøpåvirkningen, og derfor undersøges udvaskningen fra økologiske farefolde også i projektet. Se en video om de forsøg her.