Udgivet 19.12.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Fravænning i ammetantesystemer - kalvene stjæler fra hinanden
Ved gradvis fravænning i ammetantesystemer er det vigtigt at tage højde for aldersspredningen af kalvene.
Af Maja Bertelsen
Ammetantesystemet vinder stille og roligt indpas hos danske økologiske mælkeproducenter. I et ammetantesystem sættes kalven efter adskillelse fra sin mor til en anden ko – typisk en udsætterko – hvor kalven patter alt sin mælk. Typisk deler 2-4 kalve den samme ammetante.
Båndet mellem ammetanten og ammekalvene varierer fra ko til ko og system til system. Nogle gange dannes, der et stærkt bånd, og i andre tilfælde er der i højere grad er tale om, at ammetanten accepterer kalvene, og kalvene ved, hvor de kan få mælk. Generelt oplever flere landmænd, at når ammetanterne og deres kalve opstaldes i grupper, så er der en udpræget delepolitik blandt kalvene, hvor kalvene godt kan finde på at tage en tår mælk hos en anden ko end deres ammetante, når muligheden byder sig.
Gradvis fravænning kan være en fordel
Fravænning og separation udløser, lige som i systemer hvor hver ko tager sig af sin egen kalv, et kraftigt respons hos både ammetanten og kalvene. Derfor arbejdes der meget på at finde en løsning, hvor adskillelsen og ophøret med mælk gøres mere skånsomt og gradvist, gerne med en nedtrapning af mælkeindtaget.
Ammetantesystemet har bedre muligheder for gradvis nedtrapning, og mange producenter vælger allerede i dag en strategi med at fjerne en ammetante fra gruppen ad gangen. Så deles kalvene enten om den mælk, der er tilbage, eller overgår helt til foder. På den måde mister kalven ikke alle velkendte køer på én gang, og den bliver i samme sociale og fysiske miljø, med velkendte ressourcer.
Yngre kalve fortrænges fra mælken, når antallet af ammetanter reduceres
Forskning indenfor systemer med ammetanter er meget begrænset på nuværende tidspunkt, så vi ved ikke særlig meget om de detaljerede dynamikker. Et dansk studie publiceret i 2024 i Journal of Dairy Science Communications har dog kigget nærmere på et ammetantesystem i forbindelse med fravænning.
Hovedkonklusionen fra studiet var, at de ældste kalve i en fællesboks med ammetanter og kalve, fortsatte med at bruge lige så lang tid på at patte, når deres ammetante blev fjernet fra boksen, som de gjorde, mens deres ammetante var der. Det lykkes altså ikke at reducere de ældste kalves pattetid ved at fjerne deres ammetante, i stedet blev de yngre kalve i gruppen i højere grad fortrængt og måtte dele den mælk, som ellers var tiltænkt dem.
Aldersspredningen blandt kalvene i en gruppe kan derfor have stor betydning for, om metoden kan anvendes med succes eller ej. Har man en meget lille aldersspredning i en fællesboks er det potentielt stadig en metode, der kan sikre at mælkeindtaget sænkes gradvist for alle kalve, men er der større aldersspredning og blanding af kødkryds og malkeracer, skal man være opmærksom på, at det går ud over de yngste og mindste.
Hvorvidt det samlede fravænningsrespons over hele fravænningsperioden ender med at være mindre end ved en pludselig fravænning af alle ammetanter og kalve vides ikke. Det mangler også stadig at blive undersøgt, hvordan ammetanterne påvirkes af fravænningen, både dem, der tages ud, og dem som bliver tilbage og bliver pattet af gradvist flere kalve.
Metode fra ny forskning
I studiet, som vi nævner i afsnittet herover, fulgte man 32 kalve (enten mælkeracekryds eller kødkryds) på en kommerciel, økologisk bedrift i forbindelse med fravænning fra deres ammetante. Kalvene blev sat til en ammetante i en enkeltboks, når de var 1-2 uger gamle. Inden da havde de pattet deres egen ko. Når kalvene fik lov at patte ammetanten uden problemer, blev ammegruppen flyttet til en fællesboks med andre ammetanter og kalve.
Fravænningen blev udført ved at fjerne én ammetante ad gangen, fra en gruppeboks med 4-6 ammetanter, med deres i alt 6-11 kalve. Ammetanten til de ældste kalve i gruppen blev taget ud først. Der blev samlet data fra i alt 5 fællesbokse. Når kalvene blev ca. 3 måneder gamle startede fravænningen, hvor en ammetante fjernes ad gangen, hver 7. dag. Kalvene var i gennemsnit 113 dage gamle, når deres ammetante blev fjernet, og vejede i gennemsnit 190 kg for kødkryds og 167 kg for mælkeracer. Der blev lavet videooptagelser af fællesboksen i timerne før og efter en ammetante blev taget ud og adfærden analyseret herfra.
Resultater fra ny forskning
Kalvene pattede lige lang tid på ”deres egen” ammetante og andre ammetanter, i perioden før den første ammetante blev taget ud af fællesboksen. Kalvene pattede i alt ca. 43 min over en sammenhængende 18 timers periode. Ud af alle kalvene var der dog en håndfuld, som kun blev observeret patte på deres egen ammetante (~16%).
Pattetiden (i de første 18 timer) blev ikke mindre for de ældste kalve, når deres ammetante blev taget ud, da de kompenserede og pattede længere på de andre ammetanter i gruppen. Derudover observerede man, at kødkrydskalve, efter deres ammetante var taget ud, havde en øget pattetid sammenlignet med mælkeracekalvene.
Reference
Margit Bak Jensen, Laura E. Webb, Mette Vaarst, Eddie A.M. Bokkers,
Gradual weaning of 3-month-old calves from foster cows in dairy production, JDS Communications, Volume 5, Issue 5, 2024, Pages 406-410, ISSN 2666-9102, https://doi.org/10.3168/jdsc.2023-0470.

Måske er du også interesseret i

25.02.2025
Sensorer på kalve fanger sygdom i opløbet
Sensorerne, der skal gøre det lettere at overvåge kalves sundhed og trivsel, slår alarm, hvis kalvene ændrer adfærd.
Management
Sunde og robuste dyr
Kvæg

16.01.2025
Mindre mælkefeber om sommeren hos økologiske malkekøer
Forskellen på sommer og vinter gælder for alle racer, men er særlig markant for Jersey.
Kvæg
Sunde og robuste dyr

07.03.2025
Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
Tabet af dyr, som ellers ville nå frem til slagtning og blive til oksekød, er lavere i økologisk kødproduktion end i konventionel.
Kvæg
Udland
Emission

13.03.2025
Energiudnyttelsen hos øko-malkekøer varierer meget
Økologiske besætninger med en høj energiudnyttelse er kendetegnet ved ofte at have sand eller halm i sengene, en højere mælkeydelse, mere stabile mælketal og ofte har de også de malkende køer i flere grupper.
Kvæg
Fodring

25.02.2025
Erfaringer med etablering af artsrige græsblandinger
Etableringssuccessen for arterne i en græsblanding er ofte større mellem forskellige marker, end mellem forskellige græsblandinger.
Grovfoder
Kvæg
Fodring

07.03.2025
Græsningslaug - Guide til dig der er dyreholder
Er du dyreholder, og overvejer du at lade dine dyr indgå i et græsningslaug? Så har vi guiden til dig.
Kvæg
Udearealer og afgræsning
Biodiversitet

07.03.2025
Regler for goldbehandling i øko-kvægbesætninger
Behandling af køer ved goldning i økologiske besætninger kræver fokus på, hvornår behandling er tilladt, og på varigheden af den dobbelte tilbageholdelsestid for det anvendte præparat.
Produktionsregler
Mælkeproduktion
Kvæg

18.02.2025
Græsningspraksis, der fremmer biodiversitet
Hvis græsningen af naturarealer har biodiversitet som vigtigste formål, skal management afstemmes herefter. Der skal i højere grad være fokus på at optimere græsningen og de tilskud, der kan ydes til naturforvaltningen, end på at maksimere kg oksekød, der kan produceres på arealet.
Biodiversitet
Naturpleje og -beskyttelse
Dyrkningssystemer med naturhensyn
Udearealer og afgræsning
Management

29.01.2025
Netværksgruppe - køer på græs som klimatiltag
Hold dig opdateret med den nyeste viden om afgræsningens effekt på metanudledning fra malkekøer.
Klimavirkemidler
Kvæg
Udearealer og afgræsning

20.02.2025
Velkommen til økologien
Vigtige tips til at komme godt fra start som ny økolog og erfaringer med forskellige produktionsgrene.
Omlægning til økologi
Produktionsregler
Kvæg
Grise
Æglæggere
Slagtekyllinger
Andre dyregrupper
Afgrøder

20.02.2025
Regler for økologisk kvægbrug
Få overblik over de vigtigste regler for økologisk kvægbrug i EU-regler, Brancheanbefalinger og Hjerteordning og se eksempler på omlægningsforløb.
Mælkeproduktion
Oksekødsproduktion
Kvæg

20.02.2025
Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
Når du søger om certificering til økologisk drift for din bedrift, så skal alle de dyr, der er på bedriften, indberettes til økologikontrollen – uanset hvor mange der er.
Produktionsregler
Andre dyregrupper
Kvæg
Grise
Æglæggere
Slagtekyllinger
Selskabsdyr og dyrehold til eget forbrug