Økologisk vinterraps - dyrkningsvejledning

Raps er en god forfrugt til korn i sædskiftet, men det er vigtigt at forholde sig til hvornår raps skal indgå i sædskiftet for at undgå opformering af jordbårne sygdomme.

Generelt anbefales følgende regler for raps i sædskiftet

• Mindst 5 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede afgrøder for at minimere angreb af kålbrok.

• Mindst 3 år mellem raps og en anden hulstængel afgrøde som ært, lupin, spinat og heste-bønne for at forebygge problemer med storknoldet knoldbægersvamp. Ærtehelsæd som forfrugt til raps vil kun i mindre omfang opformere knoldbægersvamp, og en grundig pløjning af stubben vil minimere smitten af sygdommen til raps.

• Efterafgrøder af ikke-resistente korsblomstrede arter bør af hensyn til opformering af kålbrok ikke indgå i sædskiftet.

Sædskiftet skal tilrettelægges, så det efterfølgende forebygger problemer med vinterraps som ukrudt. Spildfrø af vinterraps kan være et stort problem i de følgende afgrøder, hvis disse har en lang vækstsæson eller er åbne i væksten som f.eks. majs. Generelt bør der ikke dyrkes rækkeafgrøder (og især ikke korsblomstrede som kål og kålroer) i sædskifte med raps, da spildfrø af raps her kan være et meget generende ukrudt.

Forfrugten til vinterraps skal være en tidligt moden afgrøde af hensyn til rettidig såning af rapsen. Derfor er vinterbyg, helsæd, kløvergræs og frøgræsser velegnede som forfrugt. Forfrugterne har forskellige egenskaber som det er nødvendigt at tage hensyn til i den videre planlægning. Se gødskningsafsnit.

Vinterraps kræver velafvandet og ikke komprimeret jord. Grovsandede jorde kan anvendes til vinterraps, såfremt den kan vandes. På svær jord skal man være særlig omhyggelig med tilberedning af såbedet, så det ikke bliver kompakt. Det gælder også lagene under den planlagte sådybde.

Såbed og såtid

Vinterraps sås i en ensartet i 2-2,5 cm dybde. Der skal sås i perioden 10.-25. august, hvilket normalt kun kan lade sig gøre efter tidlige forfrugter. I det nord- og midtjyske sås tidligt og i de sydligste dele af landet sås senere.

Rapsfrø kræver et godt såbed for at spire jævnt. Under tørre forhold laves det på de fleste jorder bedst ved en pløjning straks efterfulgt af furepakker eller tromle og et par harvninger. Hvis forfrugten er kløvergræs eller frøgræs, er det vigtigt at få findelt og opblandet materialet inden pløjning. I en tør periode, når græsset har trukket vandet ud af jorden, kan det være vanskeligt at bevare tilstrækkelig fugt til fremspiring.

En grundig jordbehandling før såning af raps skal forebygge problemer med agersnegle. På lerjord kan rapsmarkerne i fugtige år være særligt udsatte for snegleangreb, især når forfrugten er kløvergræs eller har indeholdt meget ukrudt.

Fræsning eller gentagne stubharvninger forud for pløjning og såning af raps nedbringer antallet af snegle. Det skyldes dels skader fra den mekaniske påvirkning, dels at deres fødegrundlag forsvinder, når det omsættes. Pløjning og omhyggelig pakning, så jordens hulrum fjernes, reducerer også sneglemængden, men pløjedybden påvirker ikke antallet af snegle.

Spildkorn af vintersæd bør undgås ved omhyggelig pløjning inden såning af vinterraps.

På jorde med tendens til skorpedannelse bør der ikke tromles lige efter såning.

Udsåning på 25 eller 50 cm rækkeafstand kan anbefales, hvis der er et højt tryk af aggressive ukrudtsarter. Det giver mulighed for en effektiv ukrudtsbekæmpelse med radrensning både efterår og forår. Grubbesåning er ikke oplagt i økologisk dyrkning, da der vil opstå problemer med ukrudt der ikke kan bekæmpes i den nyfremspirede rapsafgrøde.

Udsædsmængde og udsædstype

Såning kan foretages på 25 cm eller 50 cm rækkeafstand. Der bruges normalt 1,5-2,5 kg frø pr. ha for at opnå et plantetal på

• 20-25 planter pr. meter række ved 50 cm rækkeafstand

• 10-15 planter pr. meter række ved 25 cm rækkeafstand

Såning kan foretages på 12,5 cm rækkeafstand. Der bruges normalt 4-6 kg frø pr. ha og der skal etableres en plantebestand op 70-80 planter pr. m², svarende til 10 planter pr. meter sårække.

Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel, hvor TKV er tusindkornsvægten:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV / Procent markspiring

Om foråret bør der i en veletableret vinterrapsafgrøde være 60-70 planter pr. m². En reduktion i plantetallet ned til omkring 40 planter pr. m² vil dog ikke påvirke udbyttet væsentligt, såfremt planterne er jævnt fordelt og veludviklede med en dybtgående og livskraftig rod mindst samme tykkelse med en blyant.

Er plantetallet under 40 planter pr. m², bør du kun gennemføre dyrkningen, såfremt planterne er veludviklede og jævnt fordelt, og marken i øvrigt er ren eller kan radrenses.

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres for dette krav, hvis der er udsolgt af økologisk udsæd eller hvis sorter ikke kan anvendes til det planlagte brug. Der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I så tilfælde skal der søges om dispensation hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. 

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendomme. Man kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning dokumenterer at forekomsten af udsædsbårne sygdomme ligger under de vejledende grænseværdier. 

Udbyttepotentiale er en væsentlig parameter, men også højde ved høst og modstandskraft overfor sygdomme som rodhalsråd er vigtige at tage med i beslutning og sortsvalg. Hybridernes hurtige vækst i efteråret, kan give en fordel i ukrudtskonkurrencen. Der har de seneste år været udbudt økologisk fremavlede linje- og hybridsorter. De er ikke alle afprøvet under danske, økologiske forhold.

Se mere information om sorternes udbytte, dyrkningsegenskaber osv. på SortInfo. Der er ikke foretaget nyere sortsafprøvninger under økologiske forhold. 

På en ejendom med begrænsede gødningsmængder, bør du overveje om, der kan prioriteres tilstrækkelige mængder kvælstof til vinterrapsen, uden det hæmmer de andre afgrøder for meget.

I et økologisk sædskifte med en forholdsvis høj pulje af organisk kvælstof i jorden behøver rapsen ikke gødning om efteråret. I et mindre robust sædskifte, eller når forfrugten er frøgræs, kan der med fordel tilføres 20-40 kg kvælstof (udnyttet-N) inden såning.

I tabel 1 ses forslag til tilførsel af kvælstof (udnyttet-N) om foråret afhængig af forfrugten. Tilførslen af kvælstof skal altid afpasses med de øvrige afgrøder på ejendommen.

Tabel 1. Optimal tilførsel af kvælstof  til økologisk vinterraps.

Hvis vinterraps indgår i et frugtbart sædskifte med kløvergræs, er der flere observationer der tyder på, at kvælstoftildelingen kan sænkes til under 100 kg N pr. ha.

Forårsudbringning skal ske tidligst muligt, når marken er farbar efter 1. februar.

Øvrigt næringsstofbehov

• Kaliumbehovet er 100 kg K pr. ha. Vær opmærksom på lave kalital om efteråret på sandjord og efter kløvergræs.

• Fosforbehovet er 25 kg P pr. ha.

• Svovlbehovet svarer til 20 % af kvælstofbehovet. Der er ikke klar respons for tildeling af svovl, men vinterraps er en af de mest følsomme afgrøder overfor svovlmangel, så derfor anbefales det ikke at gå på kompromis med tilførslen af svovl. Svovl bør tildeles i forbindelse med etablering af rapsen.

• Bor udvaskes af rodzonen i våde perioder. Bormangel kan udløses ved høje reaktionstal (Rt) og/ eller tørre forhold. Jordprøver med Bt < 4,0 eller bladanalyser med B < 10 ppm, kan med en konsulenterklæring betinge tilførsel af bor, oftest i form af Solubor.

Svovlindholdet i husdyrgødning er ikke tilstrækkeligt til at dække vinterrapsens svovlbehov. Tilførsel af vinasse er derimod en god løsning, da svovl i vinasse er let omsætteligt og har en god plantetilgængelighed. Vinasse vil også bidrage til at dække rapsens behov for kalium.

Gips og elementær svovl og patentkali er også godkendte svovlkilder men de kræver erklæring og anden dokumentation, jf. bilag 2 i økologivejledningen.

På lettere jorder betaler rapsen for vanding i en meget tør forsommer.

Vandingsregnskabet startes, når væksten begynder i foråret, midt i april. I perioden indtil begyndende blomstring bør der vandes, når 60-70 % af den tilgængelige vandmængde er brugt. I perioden fra blomstring til begyndende gulfarvning af skulperne, kan der med fordel vandes, når 50-60 % af den tilgængelige vandmængde er brugt.

Spildfrø af vinterraps er en simpel, frivillig efterafgrøde. Især på lettere jorde vil det være mere relevant at benytte spildrapsen, som en efterafgrøde og etablere vårsæd frem for vintersæd.  

Der er gode erfaringer med samsået kløverefterafgrøde, som anvendes som mellemafgrøde forud for vinterhvede på lerjord eller som overvintrende efterafgrøde forud for vårsæd.

Vinterraps er en stærk konkurrent over for ukrudt og en afgrøde, der hvis den er veletableret og velforsynet med næring, vil kunne klare en hel del ukrudtstryk.

Da det ikke i alle tilfælde er muligt at gøde rapsen optimalt på økologiske brug, er det en fordel at bekæmpe ukrudtet med radrensning af vinterrapsen sået på 25 eller 50 cm rækkeafstand. Radrensning kan reducere forekomsten af kvik og kan give den bedst mulige kontrol over for kamille, hyrdetaske og agersennep, som ellers kan dominere i en dårligt etableret afgrøde.

Strategi for radrensning i vinterraps

• Udføres straks efter rapsens fremspiring. Her kan der med det rette udstyr renses tæt på rækken.

• Hvis muligt, kan anden radrensning foretages fra sidst i september til først i oktober. Der skal helst køres så hurtigt, at jorden hyppes ind under rapsbladene, og så ukrudtet bliver dækket i rækkerne.

• Radrensning kan foretages i et tørt forår, hvis der er behov for det. Der skal ligeledes her arbejdes aggressivt, så der hyppes meget jord ind i rækkerne.

Spildkorn af raps kan udvikle sig til betydeligt ukrudtsproblem i marken. Stubharvning eller anden dyb jordbearbejdning bør undgås efter høst af vinterraps, da spildfrøene nedbragt dybt i jorden kan holde sig spiredygtige i mange år.

Efter høst af vinterraps

Det anbefales at forhindre, at frøpuljen øges, ved at lade frøene ligge på jorden og spire efter høst. Stubmarken kan evt. tromles eller harves meget let efter høst, for at spildfrø i halm og stub kan få god kontakt med jorden. 

Sidst i september til først i oktober kan der etableres vintersæd. Rapsplanter, der spirer efter dette tidspunkt, overvintrer dårligt og konkurrerer svagt.

Vinterraps betaler ifølge biforskningen med op til 5-15% højere frøudbytte og bedre frø- og oliekvalitet på grund af en mere ensartet blomstring. Der anbefales 1-2 bifamilier pr. hektar.

Trips og jordlopper kan angribe de spæde planter især i tørt vejr.

Bladribbesnudebiller kan minere rapsplantens stængel. Angreb er dog sjældent af betydning i raps.

Skulpesnudebiller skader vinterraps ved at skabe indfaldsveje i rapsskulperne for skulpegalmyg.

Rapsjordlopper kan være risikofyldt for dyrkningen i de fleste dele af landet. Rapsjordlopperne skader ved at gnave på bladene om efteråret. Angrebet kan være så voldsomt, at planterne hæmmes, og plantebestanden udtyndes.

Rapsjordloppens larve borer sig ind i bladribberne og bladstilkene og vandrer herfra videre ind i stænglen og rodhalsen. Larverne borer sig ind i bladribberne og bladstilkene og vandrer herfra videre ind i stænglen og rodhalsen.

Symptomerne på larveangreb viser sig for det meste først om foråret. I bladstilke og senere også i stænglen ses larver og larvegange. Hårdt angrebne planter er forkrøblede og ligner små 'buske'. Brunt råd i hjerteskuddet forekommer også. Angrebne planter er mere udsat for frostskade.

Rapsjordlopper er udbredt over hele landet, men der er lokalt områder, hvor problemet er begrænset. Det drejer sig typisk om lidt afsidesliggende lokaliteter

Der findes ikke nogen midler til at beskytte økologisk vinterraps mod rapsjordlopper. Jo bedre kondition afgrøden er i, jo bedre kan den tolerere et angreb. En god kondition fås ved tidlig såning, god forfrugt og næringsstofforsyning, god fremspiring og optimalt plantetal, hvilket forudsætter et godt såbed.

Hvis angrebet bliver for kraftigt, må man betragte rapsen som en efterafgrøde, der pløjes ned om vinteren/foråret og erstattes med en anden afgrøde. Den endelige afgørelse bør foretages primo april. Marken kigges igennem og angrebet moniteres ved at undersøge et antal planter og tælle rapsjordloppelarver i stænglen over rodhalsen.

I Sverige dyrkes der vinterryps, i de perioder, hvor der er problemer med rapsjordlopper. Rypsen har et lavere udbyttepotentiale end vinterraps, der kan høstes ca. 2.000 kg pr. ha, hvilket er væsentligt mere, end der kan forventes høstet i en vinterrapsmark, der er hårdt angrebet med rapsjord-lopper.

Der ligger en omfattende beskrivelse af rapsjordloppernes biologi på Landbrugsinfo. Angrebene tidligere været kraftige i to til tre år i træk, hvorefter der kommer en årrække med moderate angreb. Den seneste landsdækkende, kraftige forekomst var i 2008 (skrevet i 2023). Der er imidlertid hvert år lokale angreb, hvor afgrøder må kasseres i foråret, så det er vigtigt at følge forekomsterne i marken.

Glimmerbøsser kan være et stort problem i vinterraps. Glimmerbøsserne kan gøre skade ved, at de i deres søgen efter pollen får ødelagt frøanlæggene, så der ikke udvikles frø. Efterfølgende kan larverne være årsag til forvredne skulper.

Den vejledende skadetærskel er 3 biller i gennemsnit pr. plante i det tidlige knopstadie og 5-6 biller pr. plante i det sene knopstadie. I praksis kompenserer en rapsplante i god vækst med øget sideskudsdannelse, så det er sjældent glimmerbøsser der ødelægger en afgrøde.

Skulpesnudebiller skaber indfaldsveje i rapsskulperne for skulpegalmyg, ved at skulpesnudebillen æder et hul i rapsskulpen, hvorigennem den som oftest lægger kun et æg. 8-9 dage efter klækker larverne og æder af frøene. Hver larve kan ødelægge 3-5 frø. Efter ca. 4 uger æder larverne sig ud af skulperne og forpupper sig i jorden. Larverne efterlader et ca. 1 mm stort hul, hvor igennem skulpegalmyggene kan lægge deres æg i skulperne.

Skulpegalmyg lever kun i 3-4 dage, men på den korte tid lægger de ca. 60 æg fordelt på ca. tre skulper. Skulpegalmyggen lægger æg i små tynde skulper på under ca. to cm eller i de huller, som skulpesnudebillens larve laver i rapsskulpen.

Skulpegalmyggens larver klækkes allerede efter få dage og begynder at suge på skulpevæggen og frøene. Herved udskilles toksiner som bevirker at skulperne springer op. Der forekommer to til tre generationer af skulpegalmyg om året.

Hvis man under og efter blomstringen konstaterer et kraftigt angreb af både skulpesnudebiller og 1. generation af skulpegalmyg, er der risiko for et alvorligt angreb af 2. generation af skulpegalmyg. Det er oftest kun den yderste markrand der bliver angrebet i betydende omfang. Det taler for, at man ikke bør anlægge for små eller smalle marker, dvs. mindst 4-5 ha.

Hvis man kan placere sin vinterrapsmark mindst 1,5 km fra den nærmeste forrige rapsmark, vil angrebet blive meget begrænset, da myggenes flyveradius ikke er særlig stor.

På lerjord kan der forekomme agersnegle. De æder kim- og løvblade på nyfremspirede rapsplanter. Oftest er angrebene værst efter fugtige afgrøder som kløvergræs og brak, men der er også risiko efter vintersæd hvor der ikke foretages jordbearbejdning om foråret. I sneglens leveperiode på 6-8 måneder kan den lægge op til 500 æg.

Problemer med agersnegle forebygges ved at holde jorden sort ved gentagne harvninger inden pløjning og såning, herved forstyrres sneglene og fødegrundlaget forsvinder. Snegle er følsomme overfor tørke og hvis harvning foretages i en tær periode har den størst effekt. Jorden skal minimum holdes sort to til tre uger.

Endvidere er det vigtigt at lave en god pløjning og pakke jorden i forbindelse med såningen, så der ikke er knolde og hulrum som sneglene kan gemme sig i. Der findes godkendte midler, sneglekorn, der kan lægges ud hvis der er kraftige angreb.

Lys bladplet og til dels rodhalsråd (Phoma) kan forekomme. Begge kan forebygges ved sortsvalget.

Skulpesvamp kan blive et problem ved fugtigt vejr efter blomstring.

Kålbrok kan overleve ca. 18 år i jorden og skal forebygges med sædskiftet. 4 frie år mellem dyrkning af raps og andre kålarter anbefales. Hvis problemet først er opstået, er et længere ophold i dyrkningen nødvendigt. Kalkning og dræning hæmmer angreb. Spildplanter af raps og korsblom-stret ukrudt og efterafgrøder kan vedligeholde smitten.

Storknoldet knoldbægersvamp kan ved hyppig rapsdyrkning blive alvorlig. Problemet kan dog minimeres ved et godt sædskifte, hvor der er god tidsmæssig afstand til både ærter og andre hulstænglede værter.

Moderne vinterrapssorter er forædlet med større eller mindre resistens mod opspringning af skulper ved modenhed. Det giver en generel sikkerhed mod stort spild, men der skal stadig gøres overvejelser om valg af strategi.

Direkte høst af vinterraps:

• Mindst en sidekniv bør være påmonteret for at få en jævn ilægning.
• Det er en fordel at anvende forlænget skærebord for at reducere spild.

Skårlægning af vinterraps:

• Skårlægning anbefales ved uens modne og stående afgrøder. Herved reduceres risiko for dryssespild.
• Vinterraps er normalt tjenlig til skårlægning i perioden 15. juli – 1.august. Det rette tidspunkt for skårlægning er, når afgrøden har et gulligt skær, og 1/3 af frøene er mørke til brunlige, ca. 1/3 af frøene er rødlige til brunlige, og den øverste tredjedel er grønlige med begyndende farveændring. Fuldmodenhed indtræder 12-14 dage senere.
• Skårlægning giver høst med et lavt vandindhold
• Fjernes rapshalmen ikke, bør den snittes for at få en god fremspiring af spildfrø.

Kornlageret skal rengøres grundigt med støvsuger inden den nye høst lægges ind. Gammelt korn må ikke blandes med nyt korn, da opformering af kornsnudebiller risikeres. Lageret skal være fri for fugt. I fugtige pletter og hjørner kan der udvikles svampeinfektioner, som kan udvikle toksiner og varmeudviklingen derfra kan give mulighed for opformering af kornsnudebiller.

Urenheder som ukrudtsfrø og plantedele i den høstede afgrøde giver en øget luftmodstand ved tørringen og fremmer risikoen for varmedannelse og svampevækst. Det anbefales at bruge en aspiratør i forbindelse med indlagring af frøet. Aspiratøren kan fjerne 70-95 % af de lettere urenheder. Det optimale er at rense frøet med en soldrenser, der også kan fjerne tunge urenheder. Det kan være i nogle tilfælde med fordel renses både før og efter tørring.

Fugtig raps tager hurtig varme, som kan ødelægge oliekvaliteten. For at være lagerfast må raps kun indeholde 9 % vand. Ofte er vandindholdet højere ved høst, og derfor må rapsen tørres om-gående.

Hvis vandindholdet er under 13-14 %, kan man nøjes med at blæse kold luft gennem rapsen. Tørringen kan ske på gennemløbstørreri eller plantørreri, forudsat at ingen huller er større end 1,25 mm. Temperaturen i et gennemløbstørreri må ikke overstige 55^oC, da højere temperaturer kan give revnede og afskallede frø.

Tørring på planlager skal kunne gennemføres på maks. otte dage. Hvis rapsen har et højt vandindhold, skal der derfor bruges store luftmængder, ligesom laget ikke må være tykkere end 1,5 m.

Potentialet er i optimale vækstsæsoner op imod 5.000 kg pr. hektar. Et udbytte på 3.000 kg økologisk vinterraps er opnåeligt, når alle faktorer spiller med.

Økologisk rapsdyrkning er følsomt overfor insektangreb, så udbyttet kan være væsentligt lavere end ved konventionel dyrkning. Svenske erfaringer viser, at det højeste udbytte opnås i hybridraps. Det er også tendensen i de danske sortsforsøg med økologisk vinterraps, men de bedste linjesorter klarer sig godt.

Raps afregnes normalt i std. kvalitet, hvilket svarer til et vandindhold på 9 % og et olieindhold på 40 %.

Olieprocenten beregnes i 100 % af tørstof og måles i den rensede vare. Basis olieprocent er ca 40 %.

Der indgår ofte betingelser om fradrag som følge af spiret raps og knækkede frø i firmaernes afregningsbetingelser, og det er derfor vigtigt at prioritere høst af vinterrapsen højt, når ejendommens høststrategi skal fastlægges.

I det fleste tilfælde bliver økologisk raps dyrket og solgt på kontrakt. Vær opmærksom på, om det er areal eller udbytte, der kontraheres. Det kan anbefales at have en klausul i kontrakten, så en svag eller mislykket afgrøde efter aftale kan ompløjes.

Dyrkes der uden kontrakt vil markedet og sælgers handelstalent bestemme om der kan opnås bedre priser end den kontraktpris der kunne opnås ved etablering.