Erfaringer med etablering af artsrige græsblandinger

Geografi, jordtype og funktion af forsøgsmarkerne

Værterne for afprøvningen er geografisk spredt, og der er forskellige jordtyper repræsenteret i afprøvningen. Samtidig er blandingerne er lagt ud i to marker hos hver landmand, én til slæt og én til afgræsning. De store parceller er sået med landmandens udstyr og i den samme dæksæd, som den omgivende mark. 

I august 2024 besøgte vi markerne, og på det tidspunkt var der større forskel mellem markerne end mellem blandingerne i forhold til, hvilke arter, der var godt etableret (se flere detaljer i afsnittene herunder). En af de store udfordringer med blandinger er netop, at arterne har forskellige behov, og derfor ikke lykkes lige godt på forskellige marker. Derfor undersøger vi også nærmere, hvordan det går i praksis, og de første egentlige registreringer bliver foretaget i 2025. 

Bedrift 1 ved Hobro – urter fylder meget i afgræsningsmark

Markerne til afprøvningen på bedrift 1 er uvandede og JB 3. Udlægget er sået med Nordsten såmaskine den 3. april i dæksæd af vårbyg. Der er høstet helsæd den 18. juli. Billederne er taget ca. en måned efter høst af helsæd. Udlægget er veletableret og i begge marker var det muligt at finde alle de såede arter. 

Afgræsningsmarken på bedrift 1 har forfrugt rug med ital. rajgræs til afgræsning. Der er efterfølgende taget et slæt. Marken er ikke blevet afgræsset i efteråret. I afgræsningsmarken fylder urterne meget, de er alle veletablerede. Græsset fylder ikke så meget i august, hvor vi besøgte marken. I blandingen med ekstra urter er der en kraftig og dominerende bestand af cikorie. 

Slætmarken på bedrift 1 har roer som forfrugt. Der er efterfølgende taget to slæt i efteråret. I slætmarken fylder urterne knap så meget, der er en bedre bestand af græs og kløver, så blandingen er mere i balance. Igen er der en meget kraftig bestand af cikorie i blandingen med ekstra urter. 

Bedrift 2 ved Silkeborg – god etablering af græs og kløver

Afgræsningens marken er JB 5 uden vanding. Forfrugten er rug med ital. rajgræs til afgræsning. Udlægget er sået først i maj med striglen efter, at der er sået rug til afgræsning. Rugen blev meget dårligt etableret, så den blev ikke afgræsset, i stedet blev marken afpudset sidst i juli.

Marken er efterfølgende afgræsset. Lucernen har haft svært ved at etablere sig i denne overfladiske såning. Det var lidt svært at vurdere urternes etablering, da parcellerne er græsset godt af. Men det ser ud til, at alle parceller er græsset i samme grad. Der er en god etablering af græs og kløver.  

Slætmarken er en JB 6 uden vanding. Forfrugten er frøgræs. Udlægget er sået med strigle i begyndelsen af maj i dæksæd af vårbyg, som er høstet til helsæd ca. 25 juli. Marken har fået gylle efter helsædshøst, og der et efterfølgende taget to slæt. I slætmarken er kløverne meget dominerende, de er blevet favoriseret af øverlig såning. I parcellen med ekstra urter fylder specielt cikorien noget mere. 

Bedrift 3 ved Ejstrupholm – græs og kløver dominerende i afgræsningsmark

Afgræsningsmarken er en lav mark med blandede jordbundsforhold JB 1 og 11. Der er mulighed for vanding. Forfrugten er vårbyg. Udlægget er sået den første april i dæksæd af ærter. Det er sået med en spredeplade på såmaskinen, men uden efterharve. Der er tromlet efter såning. Ærterne er høstet som helsæd den 30. juli. Efterfølgende er det taget slæt på marken. Der er en del angreb af bladrandbiller, og græs og kløver er dominerende i marken. Alle urter kan findes, men fylder ikke så meget. 

Slætmarken er JB 3 med vanding. Forfrugten er majs. Udlægget er sået den 1. april med spredeplade på såmaskinen med uden efterstrigle. Der er tromlet eftersåning. Dæksæden er markært, som er høstet som helsæd 30. juli. Marken er efterfølgende anvendt til slæt og høst af frisk græs. Det er svært af finde lucernen. Marken er præget af angreb af bladrandbiller, hvilket er en udfordring, når dæksæden er ærtehelsæd. Men der er en god kløverbestand i de fleste af parcellerne. Marken var fortsat udfordret af vand. 

Bedrift 4 ved Årre – 2 marker til både afgræsning og slæt

De to marker er JB 3 med vanding. Begge marker bliver brugt til skiftende slæt og afgræsning. 

Forfrugten på den ene mark er hestebønne. Udlægget er sået 20. maj, det sene såtidspunkt skyldes det våde forår. Afgrøden er rug til afgræsning, og udlægget er sået med Väderstad Spirit. Efter etablering blev rugen græsset ned til 3 cm. Marken har været afgræsset hele sæsonen, dele af den er blevet afpudset. Der er veletableret kløvergræs i marken. Det var svært at finde lucernen i marken, mens kløver og kællingetand trivedes fint. De øvrige urter var også til stede. 

Den anden mark har forfrugt raps og er en ny mark på ejendommen. Udlægget er sået med Väderstad Spirit den 20. maj efter såning af ærter. Der er tromlet inden såning af udlæg. Ærterne er høstet til helsæd ca. 1. august. Efter høst af helsæd er der taget to slæt, og der er givet gylle efter det første efterslæt. Udlægget er godt etableret. Der var rigtigt mange bladrandbiller i marken i august, og der er mange gnav i lucerne, kællingetand og kløver, og de virker hæmmede.