Ny rapport: Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk

Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer i ny rapport, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket markant, og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten. Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er de centrale drivere for udledningerne.

Af Simon Møbjerg Sørensen

- Der er et væsentligt potentiale for at reducere klimaaftrykket ved omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion. Samlet demonstrerer analysen, at antallet af dyr er en af de mest afgørende faktorer for et lavere klimaaftryk fra økologisk mælkeproduktion sammenlignet med konventionel mælkeproduktion, og der er også økologisk klimapotentiale i afgræsning, foderstrategi og foderimport, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er teamleder for Klima og Natur i Innovationscenter for Økologisk Landbrug og en rapportens to forfattere.

Rapportens beregninger peger desuden på, at økologiske produktionssystemer generelt står stærkt i forhold til den kommende klimaafgift, og at omlægning til økologi også derfor kan være en god ide. Det skyldes bl.a., at økologiske bedrifter typisk opererer med et lavere antal dyr og større areal pr. dyr.

Op til 31 % lavere klimaaftryk ved omlægning

I rapporten er lavet en række scenarieberegninger, der bygger på gennemsnitlige normtal, historiske data og scenarier. De repræsenterer ikke konkrete bedrifter, men fungerer som analytiske eksempler, der gør det muligt at isolere effekten af centrale parametre såsom dyretryk, foderintensitet, afgræsning og foderimport.

Scenarieberegningerne viser bl.a., at når en konventionel mælkeproduktion omlægges til økologi med et lavere dyretryk (fra 640 til 499 årsdyr), falder det samlede klimaaftryk med op til 31 % (fra 3,429 ton co2e til 2,349 ton co2e).

Fra rapporten ”Omlægning til økologisk husdyrbrug som klimavirkemiddel”, s. 14.

Selv uden reduktion i antal dyr giver omlægning en reduktion i klimaaftrykket på 15 %, primært fordi økologiske foderrationer indeholder mere grovfoder og mindre importeret foder. Importemissionerne halveres, og stald- og lagerudledninger reduceres, mens markemissionerne falder moderat.

Afgræsning, foderstrategi og foderimport

Afgræsning flytter emissioner fra stald og lager til marken, men ændrer kun klimaaftrykket i mindre grad. Til gengæld kan afgræsning få stor betydning for niveauet af klimaafgift afhængigt af, hvordan afgiftsgrundlaget afgrænses.

Foderintensitet er en anden nøglefaktor: Lav intensitet giver det laveste klimaaftryk, mens høj intensitet øger udledningen – især via metan fra fordøjelse og importeret foder.

Scenarierne viser desuden en klar lineær sammenhæng mellem importniveau og klimaaftryk. Ved 0 % import falder udledningen til 2.576 ton CO₂e, mens 100 % import øger den til 3.128 ton CO₂e. Det understreger behovet for at medtage hele fodermidlets livscyklus i klimaberegningerne – ellers risikerer man at undervurdere effekten af selvforsyning.

Netop derfor, konkluderer rapporten, er det afgørende at sikre et opdateret beregningsgrundlag, der afspejler økologiske driftsforhold, så afgiften bliver retvisende og understøtter en reel klimaeffektiv omstilling.

Læs hele rapporten:
Omlægning til økologisk husdyrbrug som klimavirkemiddel (pdf, 26 s.)