Mere græs i sædskiftet kan øge kulstoflagring og forbedre jordens sundhed

Forskere fra Aarhus Universitet udtager jordprøver hos 11 økologiske mælkeproducenter fra Thise Mejeri for at undersøge, hvad andelen af græs i sædskiftet betyder for jordens sundhed og kulstofindhold. De ser på jordprøver fra udvalgte marker, der har haft forskellige andele af græs i sædskiftet over en længere årrække. Fælles for markerne er, at de har været dyrket økologisk i mindst 20 år.

Forventningen er, at en større andel græs i sædskiftet øger mængden af kulstof, der lagres i jorden, og forbedrer jordens sundhed og struktur.

- Vi estimerer, at kulstoflagringen i jorden kan øges med 5,3 ton kulstof pr. hektar over en 20-årig periode, hvis andelen af græs i et økologisk kvægsædskifte øges med 33 %, forklarer Esben Øster Mortensen, der er postdoc på Aarhus Universitet og udtager jordprøverne sammen med sine kolleger.

En af de landmænd, der ligger mark til jordprøverne er Torsten Wetche, der er økologisk græsmælksproducent i Himmerland.

- Jeg har meget kløvergræs i mit sædskifte, blandt andet fordi vi gerne vil have opbygget organisk kulstof og næringsstoffer i jorden, så nu er det spændende at se, om forskerne finder ud af, om der rent faktisk er noget om det, siger han.

- Vi ved fra et tidligere forsøg på AU Viborg med økologiske kvægbrugssædskifter, at øget græsandel i sædskiftet øger kulstoflageret i jorden, og det er blandt andet det, vi vil undersøge, om vi også kan se i markerne ude hos landmændene, uddyber Esben Øster Mortensen.