Udgivet 18.06.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Klimahandlingsplaner: Aarhus Kommune har tilbudt alle landbrug en gennemgang
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har gennemført klimahandlingsplaner for 40 landmænd i Aarhus Kommune som en del af kommunens indsats for at blive klimaneutral i 2030.
Af Simon Møbjerg Sørensen
Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030, og et af delelementerne i at nå det mål har været at række ud til de landbrug, der ligger i kommunen, og lave klimahandlingsplaner for dem, der har haft lyst til at få gennemgået deres bedrift med en ekstern konsulent.
Det har ca. 40 landmænd takket ja til, og det betyder, at der samlet er lavet klimahandlingsplaner for omtrent halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemførte klimahandlingsplanerne for Aarhus Kommune, efter at vi vandt opgaven i et udbud.
Stort potentiale for at reducere landbrugenes klimaaftryk
- Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på ca. 10 %, hvis vi bare tager de lavthængende frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 %, og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 %, siger Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.
På det enkelte landbrug har Innovationscenter for Økologisk Landbrugs konsulenter vurderet, hvilke tiltag, der giver mening i praksis.
- Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet, som han eller hun kan bruge fremadrettet, fortæller Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Christian Westergaard supplerer:
- Der sker meget på kort tid med nye regler og krav fra den grønne trepart og en kommende klimaafgift, og vi ved, at det er kilde til stor bekymring hos landmændene. Det kan vi sagtens forstå. Samarbejdet med klimahandlingsplaner giver landmændene en mulighed for at imødegå nogle af de ting, som tilmed kan bidrage til kommunens klimamål.
- Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win, vurderer han.
Dialog om tiltag for et grønnere landbrug
Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommunen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for til at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.
- Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne over for den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede.
- Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter, siger Christian Westergaard.
Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug udtrykker de glæde over, at samarbejdet er forløbet så godt, og at det er lykkedes at sætte klima på dagsordenen på bedrifterne i Aarhus Kommune.
- Vi arbejder hver eneste dag for at generere viden, der skal sikre, at landbruget kan bidrage til den grønne omstilling. Den viden skal vi have ud at arbejde, og det gør vi allerbedst, når vi kan indgå i samarbejder som det med Aarhus Kommune og deres landmænd.Jens Peter Hermansen
Aarhus Kommune har netop valgt at prioritere indsatsen som en del af det større formål. Det fortæller Liv Gro Jensen (SF), der er forperson for kommunens Klima- og Bæredygtighedsudvalg:
- Vi politikere ser på kommunens samlede arealanvendelse, og hvordan vi bruger vores areal på den bedste måde. Der er vi opmærksomme på at få indblik i landmændenes virkelighed og virksomhed.
Måske er du også interesseret i
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til ekstensivering
Hæv vandstanden på organojorde og etabler bræmmer langs vandløb og åer er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til gødskning
Klimaoptimeret gødskning ved f.eks. nedfældning eller anvendelse af plantebaseret gødning eller brug af biokul er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Udvaskning og emissioner
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til maskinarbejde
Reduceret dieselforbrug og pløjefri dyrkning er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Beregningsværktøjer og -metoder
Emission
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
Hyppig gylleudslusning og optimeret grovfoderproduktion er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Management
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
Optimeret fodring og bedre gødningshåndtering er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske bedrift.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Management
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
Bedre gødningshåndtering, varmeveksler og fokus på at undgå proteinoverskud er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske æg- og fjerkræproduktion.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Management
Management
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
Bedre gødning og dyrkningsmedie, energieffektivitet og fokus på kulstofopbygning er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske grøntsagsproduktion.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Grønsager
05.11.2025
Klimavirkemidler i øvrige økologiske dyrkningssystemer
Skovlandbrug og paludikultur kan med fordel etableres på den økologiske bedrift for at sænke bedriftens klimabelastning.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Skovlandbrug
05.11.2025
Klimavirkemidler på den økologiske bedrift relateret til bygninger
Optimer og reducer strømforbruget i dine bygninger for at sænke din bedrifts klimabelastning.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
07.11.2025
Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
Klimatiltag kan have betydning for økonomien på din økologiske bedrift.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Beregningsværktøjer og -metoder
Driftsøkonomi
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
Afgrøder med stort kvælstofoptag og efterafgrøder i sædskiftet er bare nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift
Beregningsværktøjer og -metoder
Emission
Kulstoflagring
Klimavirkemidler
28.05.2025
EU forenkler krav til ESG-rapportering
Landbrugssektoren skal ikke have særskilte krav til ESG-rapporteringen, men forenklingen kan gøre det sværere at afspejle økologiens kvaliteter.
Biodiversitet
Naturhensyn
Emission
Beregningsværktøjer og -metoder