Udgivet 18.06.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Klimahandlingsplaner: Aarhus Kommune har tilbudt alle landbrug en gennemgang
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har gennemført klimahandlingsplaner for 40 landmænd i Aarhus Kommune som en del af kommunens indsats for at blive klimaneutral i 2030.
Af Simon Møbjerg Sørensen
Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030, og et af delelementerne i at nå det mål har været at række ud til de landbrug, der ligger i kommunen, og lave klimahandlingsplaner for dem, der har haft lyst til at få gennemgået deres bedrift med en ekstern konsulent.
Det har ca. 40 landmænd takket ja til, og det betyder, at der samlet er lavet klimahandlingsplaner for omtrent halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemførte klimahandlingsplanerne for Aarhus Kommune, efter at vi vandt opgaven i et udbud.
Stort potentiale for at reducere landbrugenes klimaaftryk
- Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på ca. 10 %, hvis vi bare tager de lavthængende frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 %, og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 %, siger Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.
På det enkelte landbrug har Innovationscenter for Økologisk Landbrugs konsulenter vurderet, hvilke tiltag, der giver mening i praksis.
- Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet, som han eller hun kan bruge fremadrettet, fortæller Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Christian Westergaard supplerer:
- Der sker meget på kort tid med nye regler og krav fra den grønne trepart og en kommende klimaafgift, og vi ved, at det er kilde til stor bekymring hos landmændene. Det kan vi sagtens forstå. Samarbejdet med klimahandlingsplaner giver landmændene en mulighed for at imødegå nogle af de ting, som tilmed kan bidrage til kommunens klimamål.
- Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win, vurderer han.
Dialog om tiltag for et grønnere landbrug
Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommunen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for til at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.
- Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne over for den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede.
- Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter, siger Christian Westergaard.
Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug udtrykker de glæde over, at samarbejdet er forløbet så godt, og at det er lykkedes at sætte klima på dagsordenen på bedrifterne i Aarhus Kommune.
- Vi arbejder hver eneste dag for at generere viden, der skal sikre, at landbruget kan bidrage til den grønne omstilling. Den viden skal vi have ud at arbejde, og det gør vi allerbedst, når vi kan indgå i samarbejder som det med Aarhus Kommune og deres landmænd.Jens Peter Hermansen
Aarhus Kommune har netop valgt at prioritere indsatsen som en del af det større formål. Det fortæller Liv Gro Jensen (SF), der er forperson for kommunens Klima- og Bæredygtighedsudvalg:
- Vi politikere ser på kommunens samlede arealanvendelse, og hvordan vi bruger vores areal på den bedste måde. Der er vi opmærksomme på at få indblik i landmændenes virkelighed og virksomhed.
Måske er du også interesseret i
19.12.2025
Hvor stor en del af min gødning ender som lattergas?
Gødning er den største kilde til drivhusgasudledning i planteavlen, og det er væsentligt at vide, hvor stor en andel af din tildelte mængde kvælstof, som udledes som lattergas.
Læs mere om Hvor stor en del af min gødning ender som lattergas?
18.12.2025
Styrket grøn profil – dokumentér værdien af din indsats
Den grønne omstilling giver nye muligheder for landmænd, der arbejder målrettet med klima, natur og biodiversitet. Mange økologiske bedrifter har allerede et stærkt udgangspunkt, og nu kan indsatsen blive endnu mere synlig gennem ESG-dokumentation.
Læs mere om Styrket grøn profil – dokumentér værdien af din indsats
16.12.2025
Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
Med høje udbytter og lav lattergasudledning kan man opnå lave totale udledninger på bedriften og pr. kg produceret korn.
Læs mere om Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
05.12.2025
Aftale om ny kvælstofregulering: Sådan vil den påvirke økologiske landmænd
Med den nye kvælstofregulering skal økologiske landbrugere fortsætte det gode arbejde med at udvikle sædskifter, hvor kvælstof bliver i systemet.
Læs mere om Aftale om ny kvælstofregulering: Sådan vil den påvirke økologiske landmænd
28.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til ekstensivering
Hæv vandstanden på organojorde og etabler bræmmer langs vandløb og åer er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til ekstensivering
28.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til gødskning
Klimaoptimeret gødskning ved f.eks. nedfældning eller anvendelse af plantebaseret gødning eller brug af biokul er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til gødskning
28.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til maskinarbejde
Reduceret dieselforbrug og pløjefri dyrkning er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til maskinarbejde
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
Hyppig gylleudslusning og optimeret grovfoderproduktion er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
Optimeret fodring og bedre gødningshåndtering er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
Bedre gødningshåndtering, varmeveksler og fokus på at undgå proteinoverskud er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske æg- og fjerkræproduktion.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk fjerkræ- og ægproduktion
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
Bedre gødning og dyrkningsmedie, energieffektivitet og fokus på kulstofopbygning er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske grøntsagsproduktion.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk grøntsagsproduktion
05.11.2025
Klimavirkemidler i øvrige økologiske dyrkningssystemer
Skovlandbrug og paludikultur kan med fordel etableres på den økologiske bedrift for at sænke bedriftens klimabelastning.
Læs mere om Klimavirkemidler i øvrige økologiske dyrkningssystemer