Nofence til kvæg – virtuelt hegn uden pæle og tråd

Kreaturer har en god evne til at ”se” med ørene, og de opfatter lynhurtigt, hvor grænserne til deres mark går, selv om der ikke er synligt hegn. Det viser de første erfaringer med Nofence.

Af Arne Munk

Advarselstoner og elektriske impulser har afløst det traditionelle elhegn i et forsøg på Fanø. Metoden kaldes Nofence, og det åbner nye perspektiver for både det almindelige landbrug og for pleje af naturarealer.

Nofence-sytemet, fungerer ved, at koen eller ungdyret via et GPS-halsbånd får en advarselstone, når det nærmer sig det usynlige hegn. Fortsætter dyret i retning af den usynlige ”tråd”, får det lyden med stigende intensitet som advarsel. Hvis dyret stadig ikke vender om, får det til sidst et svagt stød af halsbåndet, svarende til 2-5 % af strømstyrken i et almindeligt elhegn.

Ungtyr med den klokkeformede styreenhed til Nofence systemet, som dyrene bærer om halsen.

Halsbåndene er solcelledrevne og dermed energivenlige. I den klokkelignende styreenhed, dyrene bærer om halsen, er der indbygget en GPS, der via satellit er forbundet med ejerens mobil eller iPad.

Virtuel indhegning stresser tilsyneladende ikke dyrene

Landmanden sætter (indtegner) det virtuelle hegn ved hjælp af sin mobiltelefon eller iPad i løbet af få sekunder. Det oplevede da vi besøgte landmanden, der deltager i forsøget. Vi så en digital indhegning med 15 ungtyre, hvor dyrene skiftede fold dagligt.

Når ungtyrene får en advarselstone om, at de nærmere sig den usynlige tråd, får landmanden besked om, hvilke dyr det drejer sig om. De fleste af ungtyrene kunne nøjes med én eller to advarselstoner, inden de havde opfattet hvor grænsen for den virtuelle tråd var blevet sat. Nogle (altid de samme dyr) skulle altid prøve grænser med et svagt stød af halsbåndet som resultat. Dyrene forekom at være meget rolige uden tegn på stress.

Brud på den virtuelle indhegning (situationer, hvor dyrene trods advarselstoner og stød, er brudt ud af den virtuelle indhegning) er kun sket få gange. Landmanden får hver gang en advarsel på sin iPad, og i de fleste tilfælde, kommer det undslupne dyr helt af sig selv tilbage til flokken i den digitale indhegning. På vej ind får dyret nemlig ingen stød, og halsbåndet aktiveres igen, når dyret er tilbage.

Nofence endnu ikke tilladt i Danmark

Systemet Nofence er tilladt til køer, får og geder i Norge. I Danmark er det ikke tilladt at bruge elektriske halsbånd eller andre aggregater til dyr. Nævnet for Dyreforsøg har givet dispensation til det videnskabelige dyreforsøg på Fanø, hvor der bl.a. gennemføres adfærdsstudier via videooptagelser og indsamles gødningsprøver fra dyrenes afføring til måling af stressniveau, når den virtuelle indhegning flyttes.

Økonomien afhænger af besætningens størrelse

Økonomien er naturligvis en vigtig faktor for landbruget og naturplejere, når man forhåbentlig engang kan vælge mellem traditionelle elhegn og en solcelledrevet digital løsning. Som udgangspunkt skal man for Nofence regne med en udgift på ca. 2.000 kroner pr. dyr til køb af halsbånd. Oven i det kommer en løbende afgift til drift af systemet, som afhænger af besætningens størrelse og antal aktive dage på et år.

Udgiften skal holdes op imod de udgifter, der er forbundet med køb, opsætning og flytning af hegn. I store naturområde vil den elektroniske usynlige løsning have en sidegevinst ved, at man på afstand altid ved hvor dyrene opholder sig. Og praktiserer man afgræsning i mange små folde 1-2 dage ad gangen, vil en digital indhegningsløsning give en stor arbejdslettelse og i det hele taget kunne gøre styringen af afgræsningen langt lettere for landmanden. Det bør derfor undersøges om virtuel kan anvendes i malkekvægbesætninger.

Det virtuelle hegnsforsøg er blevet til gennem et samarbejde mellem en landmand og en lodsejer samt Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje og Hedeselskabet. Det kører fra 2021-2024 og vil også omfatte en afprøvning af virtuelle hegn til stribeafgræsning på landbrugsjord. Forsøget på Fanø er første skridt mod en dansk godkendelse, som initiativtagerne håber at få senest i 2024.