USA: Tang i foderet hæmmer metan fra økologiske køer

Tang af arten Chondrus Crispus kan måske være interessant for økologiske mælkeproducenter i jagten på et middel, som dæmper produktionen af metan fra vommen. Det viser et forsøg i staten Maine med 22 økologiske køer delt i et kontrolhold og et forsøgshold. Forsøgsholdet fik tang i foderet svarende til seks procent af rationens tørstof.
Fodring med seks procent tang i rationen havde en sikker effekt på produktionen af metan, som faldt med 13,9 procent. Effekten varede ved de 10 uger, forsøget kørte.
Selv om det er en relativ lille effekt på metan, så er det værd at bemærke, at faldet skete, uden at der blev registreret ændringer i køernes foderoptagelse, ydelse eller mælkens sammensætning. De 22 Holstein- og Jerseykøer, der indgik i forsøget, producerede således 29 kg mælk om dagen og var 150 dage inde i laktationen.

Nemt at fodre med

Tilskud af tang i fodringen har den fordel, at det i praksis er let at integrere i f.eks. en TMR-fodring. I det aktuelle område i Maine bruger mange mælkeproducenter allerede en eller flere arter af tang i fodringen. Det gør de bl.a. af hensyn til køernes sundhed. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse anvender 34 pct. af de økologiske mælkeproducenter i området tang i foderet, fremgår det af en artikel om forsøget i Frontiers of Vetenary Science.

Danske forsøg med tang

Rødalgen C. Crispus’ metanhæmmende effekt er ikke testet i Danmark endnu. Der er til gengæld igangværende forsøg med andre nordiske tangarter, idet ekstrakt af bl.a. blæretang (Ascophyllum nodosum) og sukkertang (Saccharina latissima) bliver sammenlignet med den udenlandske rødtang ’Asparagopsis’ i laboratorieforsøg.
De nordiske tangsorter er valgt ud fra højt indhold af phlorotannin og andre antimikrobielle stoffer, eller fordi de som sukkertang er lette at dyrke og høste i store mængder og således har potentiale på trods af lavere indhold af aktive stoffer, der vil kunne reducere metan. Rødtangen Assparagopsis, indeholder derimod det meget potente stof Bromoform, som kun skal tilsættes i små mængder, og som har vist reduktioner af metan på 80-90 procent i forsøg med kvæg mange steder i verden.
Der er interesse fra både danske og svenske firmaer for at dyrke Asparagopsis i landbaserede anlæg med henblik på at lave et økologisk, metanhæmmende foderadditiv til køer. Hvis det skal lykkes at blive godkendt til dette, vil det kræve flere forsøg, der måske kan føre til vejledning i maksimal dosis. Så håber firmaerne, at den bromoformholdige alge på sigt kan frikendes for negative sideeffekter, som f.eks. vomsår, som der er risiko for ved høje doser.

Perspektiver i restprodukt

C. crispus er en rødalge - også kaldet irsk mos eller carrageen mos, der vokser langs stenede dele af Atlanterhavskysten i både Europa og Nordamerika. Selv om den ifølge det amerikanske forsøg ikke har negative sideeffekter, er der nok for mange praktiske udfordringer og for lille effekt på metantabet til, at den vil blive anvendt til dansk økologisk foder. Men der kunne være perspektiver i at anvende tangrester fra den danske caregeenan-produktion, hvor den bruges til at fremstille et vegansk alternativ til gelatine. Ca. 80.000 ton tangrest sælges i dag i DK til kvægfoder, men det er uvist, om restproduktet har samme metanhæmmende effekt som tang anvendt direkte som foder, eller om det alternativt vil være rentabelt at udvinde aktive stoffer af restproduktet. Tildeling af nøjagtige mængder aktivt stof er en fordel, hvis landmænd på længere sigt skal kunne dokumentere og få godskrevet en CO₂-reduktion.