Udgivet 28.06.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Tyskland: Ko og kalv sammen kan gøres enkelt
Der skal ikke nødvendigvis store ombygninger eller særligt indrettede kostalde til, for at køer og kalve kan gå sammen i mælkefodringsperioden, konkluderer tysk forsøgsgård.
Af Maja Bertelsen
Den økologiske forsøgsgård Trenthorst ved Lübeck har siden 2004 eksperimenteret med at lade kalvene gå hos køerne i mælkefodringsperioden. Besætningen tæller 50 Holsteinkøer med horn og med en ydelse på ca. 8000 kg mælk.
Her næsten 20 år senere er konklusionen, at ko-kalv kontakt er let at håndtere i praksis, og at der ikke er nogen sundhedsudfordring for kalvene – i hvert fald ikke i en besætning af denne størrelse.
Kalvene er flokdyr
Forsøgsstalden er bygget i 2004 og blev specifikt indrettet med henblik på forlænget ko-kalv kontakt, hvor kalvene patter moderkoen. Der er faste gulve med skrabere mellem rækkerne af sengebåse. Foran sengebåsene er der støbt en krybbe som skulle fyldes med halm med henblik på, at kalvene ville lægge sig foran deres ko. Desuden blev der indrettet et stort kalveskjul med adgang via elektroniske låger, der reagerer på en sensor om kalvens hals. I kalveskjulet, der er en sidebygning til stalden, er der fast gulv med et foderbord med fanggitter i kalvestørrelse, adgang til hø og koncentrat samt et strøet område, en roterende børste i kalvestørrelse og en mælkefodringsautomat. Med dette design kan forskerne lave forsøg, hvor kalve i større eller mindre grad har adgang til deres ko og til supplerende mælk i automaten.
Kalveskjulet på Trenthorst er bygget på siden af kostalden. En kalvelåge adskiller de to afdelinger. Kalveskjulet indeholder mælkeautomat (th.), foderbord med fanggitter i kalvestørrelse og til venstre et strøet leje.
Et pænt indhug i mælketanken
Der er gennem årene lavet forskellige forsøg for at finde ud af hvor meget mælk, kalvene drikker, når de enten har fri adgang til køerne eller adgang halvdelen af døgnet. Med fri adgang til koen i tre måneder mangler der 1400-1600 liter mælk i tanken pr. ko. En god del har kalven selvfølgelig drukket, men en del er også mælk, som koen ikke får lagt ned i malkestalden. Noget skyldes også, at ikke alle køer når op på samme ydelsesniveau, efter at kalven er fravænnet. Køer med halvtidskontakt til kalven leverer mere mælk til tanken, og flere rammer samme ydelsesniveau som forventet efter fravænning.
Simple løsninger fungerer
Når besætningen ikke indgår i forsøg, men passes på ’normal’ vis, kælver koen i en separat boks og går med kalven i 5 dage, så kalven patter sikkert, og koen æder godt. Derefter lukkes de ind i flokken af malkende køer. Kalven har fri adgang ind og ud af kalveskjulet men får ikke supplerende mælk. De ældre kalve lærer de yngste at bruge skjulet i løbet af få dage, men typisk skal en ny kalv hjælpes igennem den elektroniske låge de første gange.
Kalvekrybberne foran sengebåsene har vist sig overflødige. Kalvene lægger sig i stedet flere sammen i en sengebås, når de hviler i kostalden. Derfor har Trenthorst reduceret belægningen med ca. 8 pct. for at sikre plads nok til både køer og kalve i stalden. Og det er deres råd til andre, der vil etablere systemet.
- Man behøver ikke en masse tekniske løsninger eller en ny stald. Slå hul i siden af stalden og byg en simpel kalveafdeling på. Adskil med en elektronisk låge i kalvestørrelse og sænk belægningsgraden i kostalden, lyder opskriften fra Dirk Klinkmann, der er kvægforsker på Trenthorst.
Kalvene er med på græs
I afgræsningsperioden følger kalvene med køerne på græs. Når de kommer ind til malkning, går kalvene via en kalvelåge uden om opsamlingspladsen ind i kalveskjulet, hvor de æder hø, koncentrat eller hviler. Tre måneder gamle får de en næseplade på, som forhindrer dem i at patte, mens de fortsat går sammen med køerne i yderligere en uges tid. Herefter bliver kalven lukket inde i skjulet via den elektroniske låge og kan ikke længere gå ud til sin ko. Når en lille flok kalve er fravænnet, bliver de flyttet videre til en kalveboks. Erfaringen er, at køerne nu går direkte i brunst, som ellers har været undertrykt, mens kalven har pattet. De oplever derfor, at det er nemt at observere brunst og har god insemineringssucces.
Der er stadig udfordringer
Selv om halvtidskontakt har fordele, har den også ulemper, viser danske undersøgelser. Den er sværere for dyrene at vænne sig til, og kalvene bliver sultne i den periode, de er adskilt fra koen. Og selv om en næseklap hjælper med fravænning, er det stadig ikke en stressfri løsning.