Udgivet 15.12.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Toastning af ærter, rapskage og hørfrøkage giver ekstra AAT
Varmebehandling af ærter, koldpresset rapskage og hørfrøkage øger indholdet af AAT med 20-45 %, hvilket ofte er en fordel ved fodring af højtydende malkekøer. Potentialet er dog mindre end ved toastning af hestebønner og lupiner.
Af Irene Fisker, Kirstine Flintholm Jørgensen
I 2010’erne blev der lavet en del forsøg med gårdanlæg til varmebehandling af proteinafgrøder. Resultaterne for hestebønne og lupin var gode, hvor man for eksempel fandt, at ved maksimal effekt steg AAT-indholdet med henholdsvis 77 og 90 %. Senere produktionsforsøg med varmebehandlet hestebønne til malkekøer på AU Viborg viste dog ikke den forventede effekt på køernes produktion.
Det daværende SEGES Økologi undersøgte også, om varmebehandling kan forbedre proteinkvaliteten i ærter og i koldpresset raps- og hørfrøkage.
Varmebehandling med MasterToaster
Foderemnerne blev varmebehandlet med en MasterToaster indstillet til 160 ˚C. Det svarer til, at temperaturen i materialet var 130 ˚C for hørfrøkage og 140 ˚C for rapskage.
Proteinopløselighed falder
Resultaterne er vist i tabel 1. De viser, at AAT- indholdet blev øget fra 79 til 114 gram/kg tørstof i koldpresset rapskage og fra 96 til 118 gram i hørfrøkage. For rapskage og hørfrøkage blev både proteinets opløselighed og proteinets nedbrydningshastighed i vommen sænket ved varmebehandling.
For ærter reducerer varmebehandlingen proteinets opløselighed, men gav ingen væsentlige ændringer i proteinet nedbrydningshastighed i vommen. Det betyder at AAT-stigningen er mindre end forventet ud fra den kemiske analyse. AAT-indholdet i ærter blev øget fra 97 til 137 g pr kg ts.
Varmebehandling øgede således AAT-indholdet med henholdsvis 41 %, 44 % og 23 % i ærter, koldpresset rapskage og koldpresset hørfrøkage.
Ingen økonomi i toastning af hørfrøkager
For ærter og koldpresset rapskage er effekten stor nok til, at omkostningerne til varmebehandling kan dækkes ind, mens effekten er for lille for hørfrøkage til at det kan svare sig.
Tabel 1: Effekten af varmebehandling af ærter, koldpresset rapskage og koldpresset hørfrøkage på proteinetsfordøjelighed og nedbrydningshastighed i vommen, samt på det beregnede indhold af AAT og PBV.
| Ærter | Ærter | Koldpresset rapskage | Koldpresset rapskage | Koldpresset hørfrøkage | Koldpresset hørfrøkage | |
| Temperatur i materialet | Ubehandlet | Ikke oplyst | Ubehandlet | 140? C | Ubehandlet | 130? C |
| Råprotein, g/kg ts | 256 | 256 | 224 | 224 | 332 | 332 |
| Opløseligt råprotein, g/kg råprotein | 758 | 226 | 477 | 182 | 661 | 458 |
| Nedbrydningshastighed i vommen, %/time | 8,97 | 9,45 | 15,89 | 5,96 | 11,39 | 7,83 |
| AAT 20 kg ts, g/kg ts | 97 | 137 | 79 | 114 | 96 | 118 |
| PBV 20 kg ts, g/kg ts | 111 | 71 | 85 | 38 | 171 | 142 |
Figur 1 sammenligner de testede afgrøder med lupiner og hestebønner, og som det fremgår er effekten af toastning på indholdet af AAT markant højere på de to sidstnævnte afgrøder.
Figur 1: AAT- indholdet (gram pr. kg tørstof) i ubehandlede og varmebehandlede foderemner efter gårdtoastning (MasterToaster), tromletørring med maks. temperatur eller med pelletering.
Måske er du også interesseret i
20.02.2026
Prioritering af såtidspunkt i økologisk vårsæd
Når forårets markarbejde går i gang, er det vigtigt med en fornuftig prioritering af den rækkefølge, afgrøderne sås i.
Læs mere om Prioritering af såtidspunkt i økologisk vårsæd
17.02.2026
Økologiske sortsforsøg
Sorternes evne til ukrudtskonkurrence og modtagelighed over for sygdomme afprøves under økologiske dyrkningsforhold.
Læs mere om Økologiske sortsforsøg
12.02.2026
Vær opmærksom på omlægningsdato på nye marker til foderproduktion
Omlægnings- og sådato er afgørende for, om afgrøder høstet i første omlægningsår kan bruges som foder til økologiske dyr.
Læs mere om Vær opmærksom på omlægningsdato på nye marker til foderproduktion
08.02.2026
Smagsdommere og køkkenprofessionelle tester smagen af danske, økologiske bælgfrugter
Danske, økologiske bælgfrugter skal have mere plads på vores tallerkner, og derfor undersøger vi, hvilke sorter der smager bedst og egner sig bedst til de professionelle køkkener.
Læs mere om Smagsdommere og køkkenprofessionelle tester smagen af danske, økologiske bælgfrugter
12.01.2026
Arealkrav i stalde til økologisk kvæg sammenholdt med ’Hjerteordningen’ og anden lovgivning
Økologer, som leverer mælk eller kød under statens dyrevelfærdsmærkningsordning, skal være opmærksomme på, at der ikke er overensstemmelse mellem vægtgrænser og mindste arealkrav i de forskellige regelsæt
Læs mere om Arealkrav i stalde til økologisk kvæg sammenholdt med ’Hjerteordningen’ og anden lovgivning
13.02.2026
Sådan vurderer du mængde og kvalitet af græs i marken
Teknologi kan hjælpe dig til at styre græsudbuddet bedre, men den erstatter ikke helt turen i marken.
Læs mere om Sådan vurderer du mængde og kvalitet af græs i marken
16.02.2026
Dilemmaer ved dyrkning af goldkogræs
Goldkogræs bør være strukturrigt med lav kløverandel og kun tilføres en begrænset mængde gylle, men det fører til et lavt udbytte.
Læs mere om Dilemmaer ved dyrkning af goldkogræs
08.01.2026
Hudpleje: økologisk kvæg skal altid have adgang til kobørster
Brancheanbefalingerne gør, at økologisk kvæg skal have adgang til hudpleje i større grad end hos konventionelle producenter.
Læs mere om Hudpleje: økologisk kvæg skal altid have adgang til kobørster
16.02.2026
Frostfri drikkevandsforsyning på kvægbedrifter
Dyrene skal altid have adgang til frisk drikkevand, både nat og dag. Der kan derfor være behov for at frostsikre vandforsyningen og drikkevandet i vinterperioden.
Læs mere om Frostfri drikkevandsforsyning på kvægbedrifter
15.01.2026
Slut med afhorning af økologiske kvæg
Ny regel i brancheanbefalinger fra 2031
Læs mere om Slut med afhorning af økologiske kvæg
16.02.2026
Parasitforebyggelse hos kalve og ungdyr
Parasitinfektioner er uundgåelige, men med forebyggelse kan du undgå, at det bliver et problem.
Læs mere om Parasitforebyggelse hos kalve og ungdyr
16.12.2025
Køers ædepræferencer ved afgræsning
Køer foretrækker generelt græsmarksplanter med et højt indhold af sukker og energi og et lavt indhold af fiber, nitrat-N og bitterstoffer. Hvidkløver, rajgræs og timoté er blandt de foretrukne arter. Andre forhold har også betydning for præferencen, herunder udbud og tæthed af planten samt individuelle forskelle mellem køer.
Læs mere om Køers ædepræferencer ved afgræsningTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.