Management af ko og kalv i økologisk mælkeproduktion baseret på naturlig adfærd

Økologisk husdyrhold lægger vægt på naturlighed og omsorg. En stor del af omsorgen består i at give dyrene forhold, som tilgodeser deres naturlige behov, og at de mennesker, som har ansvaret for dyrene, holder godt øje med at de trives og griber ind, hvis der er brug for det.

Du kan lære meget af at studere kvægs adfærd under og efter kælvning under naturlige eller seminaturlige forhold. Når du har lært deres adfærd at kende, kan du bedre tilgodese deres behov.

Koens adfærd i forbindelse med kælvning

En ko søger væk fra flokken, når kælvningen er nært forestående. Hun opsøger typisk et uforstyrret sted, hvor hun kan kælve, binde sig til sin kalv, og hvor kalven kan holde sig skjult under buske, træer eller i højt græs. Hvis det ikke findes, og ko og kalv befinder sig på et åbent græsareal, vil koen kælve tæt på flokken for at være beskyttet af den.

Tips til at tilgodese koens behov i forbindelse med kælvning:

• Giv koen mulighed for at trække sig tilbage og kælve i fred
• Giv koen mulighed for at gemme sin kalv, men find den og tjek, at alt er i orden

Efter kælvning skal ko og kalv have tid og ro

Når kalven er født, kommer koen med det samme på benene og begynder at slikke den ren. Det fremmer kalvens overlevelse, idet det forhindrer infektioner og tab af kropsvarme og stimulerer åndedræt og blodcirkulation. 

Moder-adfærden styrker båndet mellem ko og kalv og stimulerer kalven til at være aktiv, komme på benene og patte. Det er også allerede nu, at koen lærer sin kalvs lugt at kende. Adfærden kan også have en positiv virkning på køerne. Et højere oxytocin-niveau som følge af at tage sig af sin kalv og blive pattet kan medvirke til at løsne efterbyrden og trække børen hurtigere sammen.  

Efter kælvning er det derfor vigtigt, at ko og kalv får tid og ro, så koen kan slikke sin kalv.

Kalvens første dage sikrer et bånd til koen

Kalvens overlevelse i naturen de første dage afhænger af, at den kan ligge stille og være stille. Den gemmer sig et sted, hvor den kan være i sikkerhed, og hvor koen kan opsøge den. Kalven vil stort set kun kalde, hvis den bliver adskilt fra sin moderko i længere tid, og dermed bliver meget sulten, eller oplever at være i fare. 

I naturen vil koen tage sin kalv med tilbage til flokken efter et stykke tid – fra nogle dage til 1½-2 uger, afhængigt af race og omstændigheder. Koen vil beskytte sin kalv og være mere aggressiv over for de andre køer hvis hun opfatter, at kalven er truet. 

Giv derfor ko og kalv tid og ro til at danne bånd de første dage, inden de lukkes sammen med flokken.

Diegivning – kalvens placering er afgørende

Ko og kalv kender hinanden på lugten, og snuseadfærd er den hyppigst udførte sociale adfærd de første 3 måneder. Hvis koen og kalven er ’bonded’ godt, står kalven langs med koen, med halen tættest på hendes hoved, når den patter. Koen snuser nemlig til hale-området som det første, når kalven stiller sig an, og på den måde sikre hun, at det er hendes egen kalv, som patter. 

Kalve som patter mellem bagbenene på koen eller fra siden, men ikke med kroppen langs med koens, er typisk kalve som ”stjæler” fra en anden ko, eller som har svært ved at få lov til at patte.
En kalv vil efter nogle uger typisk drikke 10-15 liter om dagen.

Tilgodese både kalven og koens behov ved at holde øje med:

• om kalven får mælk og drikker tilstrækkeligt hos koen ved at holde øje med at kalven virker frisk, har god fylde og tilvækst
• hvordan kalven står, når den patter, for at få øje på eventuelle udfordringer med kalve der har svært ved at få lov til at patte

Kvæg er sociale dyr, som lever deres liv i flok 

Kalvenes tidlige sociale liv fremmer de evner, som de skal bruge for at kunne fungere normalt som flokdyr. F.eks. har studier vist, at kalve fra ko-kalv systemer bliver mindre stressede, når de senere skal indgå i malkeholdet, og de tolker andre køers adfærd mere korrekt, end kalve, der ikke har gået sammen med køer. 

Under naturlige forhold, hvor køer og kalve går sammen, danner kalvene ”børnehaver” mens de voksne dyr græsser. Størrelsen af disse børnehave-flokke varierer med tidspunkt på dagen og kalvenes alder. Der er sjældent mere end halvanden uges aldersforskel inden for en gruppe. Kalvene foretrækker klart nogle kalve frem for andre og kan danne stærke vedvarende bånd til bestemte kammerater. 

Social adfærd mellem kalvene begynder tidligt, men stiger markant omkring 3 ugers alderen, hvor de begynder at lege meget sammen. Social hudplejeadfærd - kalvene slikker hinanden - ses mellem jævnaldrende kalve fra de er omkring 1 måned gamle. Det er et tegn på, at der er opstået et socialt bånd.

Tips til at tilgodese kalvenes sociale behov:

• Sæt kalve sammen efter alder og i stabile grupper
• Giv plads og forhold, så de kan udvikle deres sociale kompetencer
• Lad kalvene få mulighed for at lære ”de voksnes” rutiner og systemer at kende

Leg er et tegn på trivsel og overskud 

Leg forbedrer kalvenes fysiske og sociale færdigheder, og er en del af deres normale udvikling. Lege kan starte spontant og slutte lige så brat. Det kan være kalve, der løber omkring i grupper eller hver for sig og eventuelt ledsaget af brummelyde eller lege-signaler så som kast med hovedet. 

Bevægelegen udvikles allerede i løbet af den 1. uge og dernæst den sociale leg. Legekampe finder sted første gang allerede i løbet 2. leveuge, med kalvens egen ko som første legepartner, senere de andre kalve. Legeadfærd udebliver eller mindskes, når kalvene ikke trives. Når kalvene trives og har pladsen til det, er leg både et tegn på god trivsel samt en adfærd, som i sig selv yderligere bidrager til den god trivsel. Hold derfor øje med, om kalvene leger og få på den måde en indikation af, om de trives og har overskud.

Ko-kalv-systemer giver ofte mulighed for at give kalvene længere, sammenhængende plads til at udføre legeadfærd.

Hvile er vigtigt for sundhed og velvære

Tilstrækkelig hvile og søvn er vigtig for sundhed og velvære, og kalve hviler op til 18 timer i døgnet. Spædekalve sover i mere end halvdelen af hviletiden, mens en 3 måneder gammel kalv sover omkring en 1/4 af sin hviletid og altid i korte perioder på 5-10 minutter. Både køer og kalve sover i mange, korte perioder. 

Kalve hviler generelt mere med benene udstrakt om natten og mere på brystet i løbet af dagen. Liggeadfærd er også en form for varmeregulering, idet kalven bedre kan holde varmen, når den ligger, end når den står. Spædekalve hviler typisk i en sammenkrøllet kropsstilling for at spare energi. Kalve hviler ofte i grupper sammen.

Tips til at tilgodese kalvenes behov for hvile:

• Kalve har behov for hvile og ro – sørg for at der altid er et tørt sted til dem, hvor der er ro til at hvile
• Veldesignede kalveskjul, hvor kalvene kan søge hen for at hvile uden risiko for at blive forstyrret af køerne, samt finde foder, hø og vand bliver brugt flittigt af kalvene, faktisk mere end 1/3 af døgnet

Forbered kalven på fravænning ved at sikre et tidligt indtag af fast føde

Drøvtyggerfunktionen begynder gradvist at udvikle sig, når kalven begynder at optage fast føde. Under naturlige forhold vil en kalv begynde at æde små mængder af fast føde allerede i 1. leveuge, fordi den bliver stimuleret af koen og flokken, når de æder og græsser. 

Vommen vil først være fuldt fungerende fra ca. 8 ugers-alderen. Græsning giver kalven gode muligheder for naturlig ædeadfærd.

Tips til at vænne kalven til optag af fast føde fra en tidlig alder:

• Indret gerne stalden, så kalven kan lære at æde sammen med koen
• Giv gerne kalven mulighed for at følge med på græs
• Sørg for, at kalvene allerede fra fødslen også har adgang til kalvefoder og godt hø i deres kalveskjul

Fravænning sker langt senere i naturen

I naturen fravænnes kalve gradvist, når de er 7-14 måneder, og kviekalve typisk før tyrekalve. Gennem laktationen falder både mælkeproduktion og mælkekvalitet, så kalvens gevinst ved at patte bliver gradvis mindre samtidig med, at den optager mere og mere foder. 

Koen fravænner også aktivt sin kalv ved at begynde at nægte kalven mulighed for at patte og udvise en grad af aggressiv adfærd, når den forsøger. Hvornår dette sker afhænger af, om det rent udviklingsmæssigt er mest optimalt for koen at fortsætte med at understøtte kalven, eller om hun vil fokusere på sig selv og det kommende afkom. Jo mere uafhængig, kalven er på et tidligt tidspunkt, des tidligere vil koen begynde at fravænne den.

Tips til at tilgodese koen og kalven i forbindelse med fravænning:

• Giv kalv og ko mest mulig tid sammen, og giv kalven en lang mælkefodringsperiode
• Sørg for trinvise og gradvise overgange i forbindelse med fravænning 
• Læs mere i artiklen: Separation af ko og kalv, samt fravænning fra mælken

Fortsat kontakt efter fravænning kan være en fordel

Under naturlige forhold vil det stærke forhold mellem koen og kalven forsætte efter fravænning fra mælken i form af social hudpleje og jævnlig kontakt. Kviekalve vil i en mælkeproduktion med ko-kalv systemer også ofte ses i nærheden af deres egen ko, når de selv bliver malkekøer. 

Det kan være en fordel i forbindelse med fravænning og adskillelse, at kalvene fortsat opstaldes og er på græs i umiddelbar nærhed af deres køer, selvom de ikke længere får mælk. Der skal dog være mulighed for hel tæt kontakt over/gennem hegn eller inventar i den første periode, da både køer og kalve ellers kan reagere voldsommere på at kunne se og høre hinanden, end hvis de totalt adskilles.