Leverikter er en risiko for kvæg på græs

Infektion med leverikter påvirker både tilvækst, mælkeydelse og reproduktion. Forebyggelse er vigtigt for at undgå eller minimere tab.

Af Irene Fisker

Leverikter er forbundet med skjulte tab i form af lavere tilvækst og mælkeydelse samt dårligere reproduktion. Forskere fra Københavns Universitet har tidligere beregnet, at kvægsektoren i Danmark samlet har et årligt tab som følge af leverikter på knap 70 mio. kroner (Takeuchi-Storm et al., 2017). Leverikter indebærer derfor langt større tab end værdien af en kasseret lever.

Forebyggelse kræver fokus på pytsneglen

Risikoen for at optage leveriktens larver fra græsset er størst hos dyr, som kommer på græs og græsser nær våde områder, hvor der er gode betingelser for pytsneglen.

Forebyggelse af leverikter kan ske ved:

At undgå våde områder fra juli måned for ungdyr og andre dyregrupper uden immunitet
At hegne evt. våde områder fra
At undgå dødbidning af marken (ikke under 5 cm græshøjde), gerne ved rotation mellem arealer
Ikke at blande 1. års græssere med ældre dyr efter 15. juli
At give suppleringsfoder til kalve via kalveskjul

Dyrene inficeres oftest fra juli til indbinding

Leveriktens livscyklus involverer pytsneglen som mellemvært, og er illustreret i figuren. Kvien æder græs inficeret med larver. Larverne vandrer fra tarm til lever og galdegange, hvor de vokser sig store (3 cm) og udskiller æg. Æggene udskilles med kviens gødning. Æggene klækker og larver derfra borer sig ind i pytsneglen, hvor de opformeres. De mange nye larver forlader pytsneglen og sætter sig på græs og urter og cyklus kan starte forfra.

Leveriktens livscyklus

Forekomsten af leverikter er større hos malkekvæg af stor race end hos Jersey

Forekomsten af leverikter er belyst ved to opgørelser af data for slagtefund i Kvægdatabasen. Den ene opgørelse er foretaget på tværs af fem års data for slagtefund for perioden 2011-2016. Optællingen dækker 2,2 mio. slagtedyr fordelt på knap 2,1 mio. konventionelle og 105.000 økologiske slagtedyr.

Forekomsten af leverikter er højere hos økologiske slagtedyr end hos konventionelle. Det skyldes sandsynligvis, at alle økologiske dyr kommer på græs og oftere græsser i risikozoner nær vandløb og våde områder.

Resultaterne er vist i figuren herunder, som sammenligner økologiske og konventionelle slagtedyr af forskellige slagtekategorier.

Fund af leverikter hos forskellige kategorier af konventionelle og økologiske slagtedyr.

For malkekøer af stor race er der forekomst af leverikter hos 7,3 % af de økologiske mod kun 2,8 % hos de konventionelle køer. For Jersey er niveauet markant lavere, og der er ingen sikker forskel mellem økologiske og konventionelle køer.

Den højeste forekomst af leverikter blev fundet hos økologiske ammekøer, hvor der var leverikter hos 29 % af slagtedyrene.
Hos stude var der kun en meget lille forskel mellem økologiske og konventionelle dyr, mens både økologiske slagtekvier og ældre tyre har betydelig højere forekomst end konventionelle dyr af samme kategori.

Den anden opgørelse dækker 665.000 konventionelle og 78.000 økologiske malkekøer i perioden 2016-2019. Her var der fundet leverikter hos 7,6 % af de økologiske og 2,1 % af de konventionelle køer af stor race, hvilket er det samme billede som i den tidligere undersøgelse (Martin, 2021). Hos Jersey var forekomsten 2,8 og 1,7% hos henholdsvis økologiske og konventionelle køer.

Referencer:

Martin, 2021. Slagtefund hos økologiske og konventionelle malkekøer. LandbrugsInfo.
Takeuchi-Storm et al., 2017. Usynlige omkostninger når kvæg har leverikter. KvægNYT -06-2017