Brug vand og/eller høje temperaturer til at bekæmpe indvoldsormens æg

Indvoldsorm er et stigende problem i den danske ægproduktion, som nedsætter både hønens produktivitet, sygdomsresistens og velfærd.

Et højt ormetryk kan give syge dyr, der har højere foderforbrug samt lavere produktivitet. Samtidig er der risiko for, at ormen kan vandre til æggelederen og blive indlejret i et hønseæg.

Det er stærkt problematisk for efterspørgslen, hvis forbrugerne oplever orm i deres æg. I lyset af vedtagelsen af en forlænget tilbageholdelsestid for økologiske høner under behandling mod indvoldsorm, er det vigtigere end nogensinde at komme ormene til livs, før de smitter hønsene.

Ormene kan behandles med parasitmidler, og de er ikke overlevelsesdygtige i miljøet uden for hønen. Derfor er selve ormene ikke den største risiko for kontamination under holdskifte. Problemet ligger i de meget levedygtige ormeæg, som ligger i staldmiljøet fra det netop afsluttede hold. Æg fra hønens spolorm, Ascaridia galli, kan overleve helt op til 10 år efter, de er udskilt med gødningen.

Bekæmp ormeæg med høj temperatur

Det mest lovende tiltag mod indvoldsormens æg er en meget høj temperatur. Både effekt af pH og mindsket luftfugtighed sker kun, når temperaturerne er godt over 30 grader. Meget høje temperatur kan i sig selv dræbe alle tilstedeværende parasitæg.

Et studie har vist, at en temperatur på 45 grader i 6 dage dræber alle tilstedeværende ormeæg, men det mere lovende er, at 70 graders varme i 120 minutter udrydder alle æg fra hønens spolorm. Dette kan lægge op til et meget ekstremt tiltag: flambering. Den høje varme fra ilden ville kunne eliminere ormeæggene, men det påpeges ofte, hvor risikabelt det er at udsætte stalden for åben ild.

Man kunne overveje, om man med fordel kunne bruge damp i stedet til at dræbe æggene. Hvis dampen er over 100 grader, kunne den forhåbentligt skade æggene. Dette er dog ikke afprøvet hverken i praksis eller i videnskabelige forsøg.

Studier af andre tiltag mod ormeægget

Desinfektionsmidler

Æggene af Ascaris-arten har i undersøgelser vist sig at være meget resistente overfor udefrakommende faktorer sammenlignet med æg fra andre orm.

I et forsøg mistede en kultur af æg fra svinets spolorm, Ascaridia suum, kun 10% af æggene efter at have ligget i desinficerende midler (ætanol og metanol).

Hønens spolorm kan overleve i årevis i svovlsyre og formalin. Dette antyder, at desinficerende midler ikke kan mindske forekomsten af ormeæg tilstrækkeligt i miljøet. Dog fandt et studie, at høner, der ankom til en komplet desinficeret stald, først begyndte at udskille ormeæg ca. 10 uger efter kontrolgruppen.

Desværre blev der i dette forsøg brugt cresol, hvilket var et hæmmende tiltag mod udviklingen af ormeæg, men er desværre direkte sundhedsskadeligt for mennesker, og derfor forbudt i Danmark.

Et lovligt middel, som kan reducere ormeæggene, er Stalosan. Et studie af Torben W. Schou og Anders Permin viste en effekt af Stalosan F på ormeæggenes smitteevne.

Ormeæg, der var behandlet med Stalosan F inficerede færre høner end kontrolgruppens ormeæg. Samtidigt udviklede færre larver sig til voksne orm i gruppen, hvor miljøet var behandlet med Stalosan F. Så selvom Stalosan F ikke har en dræbende effekt på alle ormeæg, kan den være hjælpsomt til at mindske ormetrykket i produktionen.

Desværre for økologer, er denne type middel ikke lovlig at bruge grundet nogle af dens indholdsstoffer. For økologer kan der vælges Stalosan B, som efterligner effekterne af Stalosan F og siges at være lige så virksomt. Der er bare ikke lavet undersøgelser på dennes virkning på ormeæggene, så dens effekt på disse er mindre sikker end Stalosan F.

Vådrengøring

Mange bruger i dag tørrengøring med hydratkalk ved holdskifte. Dette er effektivt mod de fleste patogener, men kan ikke fjerne ormeæggene. Dog hæmmer hydratkalk udviklingen af parasitæggene ved at have en direkte udtørrende effekt på æggene.

En vådrengøring kan have den positive effekt, at æggene fysisk kan skylles væk fra inventar og gulv. Samtidigt er ormeægget ikke lige så overlevelsesdygtig i vandrester fra skylningen, sammenlignet med, hvis de ligger beskyttet i rester af strøelse eller gødning. Så selvom det er en mere arbejdskrævende metode, kan vådrengøring anbefales for at mindske ormetrykket i stalden.

pH

Studier peger i den samme retning, hvis man diskuterer effekten af ændret pH: Det har ikke meget effekt. Spolormenes æg er helt enkelt ekstremt resistente overfor både høj og lav pH med ingen effekt på levedygtighed helt fra pH 2,5 til pH 12,5.

Svinets spolorm har vist sig at dø hen efter 3 måneder i en pH på over 12, hvilket ikke er lovende, hvis man ønsker at behandle inventar med en basisk blanding og få en ny flok ind ugen efter. For fjerkræets spolorm krævede det 9 måneder i en pH på 12,7, før alle æggene var døde, hvis altså det var ved stuetemperatur.

Opsamling

Indvoldsormenes æg forbliver en af de store problematikker i bekæmpelsen af hønens spolorm. Den beskyttende skal gør ægget i stand til at overleve ekstreme påvirkninger i det ydre miljø.

Behandling med baser eller syre har ikke meget effekt, og de lovende desinficerende midler er sundhedsskadelige for mennesker. Dog peger alt på, at vådrengøring, høje temperaturer og flambering er effektivt mod ormeæggene og derved etableringen af ormeinfektion.

For mere viden om reducering af indvoldsorm på den økologiske ægproduktion:

Vejledning til reduktion af indvoldsorm (pdf-fil, 12 sider)