Danske kvægerfaringer krydser nordiske grænser

- Jeg håber, at jeg i det mindste kan lære noget om, hvad man ikke skal gøre, ud fra de erfaringer, danske landmænd har gjort, så vi ikke selv laver samme fejl, siger Torbjörn Lundborg.

Ko og kalv sammen koster mælk

På Ellinglund bliver de nordiske konsulenter guidet rundt af økolog Gert Lassen, der ejer gården. Her går koen og dens kalv sammen i tre uger, før kalvene bliver overladt til ammetanter, der hver tager sig af op til tre kalve. 

- Der er udfordringer i det. Men når vi ser på de dyr, der trives i det, så synes vi, at de har det sjovere og har et bedre kalveliv. Det er motivationen og drivkraften for os, forsikrer Gert Lassen.

At lade kalvene gå længere hos køerne kræver først og fremmest mere plads, men det har man på Ellinglund langt hen ad vejen løst med eksisterende bygninger og med tilbygning til en foderlade, der er omdannet til stald for ammetanterne.

Selv om der er udgifter, opstår der også besparelser, der dog kan være svære at gøre direkte op i penge, forklarer Gert Lassen. Han sparer blandt andet kalvehytter og skal heller ikke bruge tid på at vaske kalveskåle. 

- Det giver også igen på nogle måder. Jeg tror, at vores kalve til salg vejer lidt mere, ammetanterne har også en højere værdi, når de skal slagtes. Men det er klart, at det koster noget mælk, at kalvene patter deres egen ko i perioden, og måske også lidt topydelse på køerne i laktationen. Så det er sådan lidt en gynger og karrusel-situation, siger han.

At det skulle give overskud at give ko og kalv mere tid sammen, er heller ikke det indtryk, gæsterne efterlades med. 

- Det virker som om, det er arbejdskrævende, meget pladskrævende og derfor også dyrt. Så hvis det her skal blive en succes, skal landmændene have noget ekstra for mælken. Ellers bliver det svært at overbevise dem om at bruge det. Jeg er sikker på, at forbrugerne vil synes godt om det, men land-mændene er nødt til at få ekstra betaling, vurderer svenske Torbjörn Lundborg.

Lyst til udvikling

De nordiske konsulenter besøgte også kvægbedriften Sommerbjerg nord for Brande. Her har man bygget en ny specialdesignet stald til at ko og kalv kan gå sammen. Stalden har 18 gruppebokse, hvor køer og deres kalve bliver flyttet til, når kalven er to til tre dage gammel. Her er det planen, at ko og kalv skal gå sammen i fire uger. Efter de fire uger skal kalvene gå sammen med ammetanter i resten af mælkefodringsperioden. I vinterhalvåret bliver kalvene således i stalden.

- Når vi holder øko-dag er det første spørgsmål, vi får: ’Hvor længe går koen med kalven?’ Og det er jo sådan lidt svært at sige: ’Jamen de går et døgn.’ Så skal man prøve at forklare, hvorfor det giver mening. Man kan jo også godt selv stå og tænke: ’Jamen hvis der er nogen, der kan få det til at fun-gere, hvorfor skal vi så ikke også kunne?’ Så vi prøver det for at udvikle det og forhåbentligt gøre det bedre for koen og for kalven, siger Esben Helms, der sammen med faren Mads Helms har investeret i gårdens nye staldsystem. 

Han håber, de snart kan få systemet i gang og få det til at fungere.

- Når jeg tager kalven fra koen efter et døgn, så står jeg da også og tænker: ’Var det det bedste, vi kunne gøre for dig?’ Så jeg håber, det kommer til at fungere, når vi kommer i gang med det. Der kommer uden tvivl en masse bøvl med det – det nemmeste er jo at køre det system, vi har nu, forklarer Esben Helms.

Lettiske perspektiver

Den lettiske netværksdeltager Silvija Dreijere er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før det bliver et EU-krav, at koen går længere sammen med sin kalv, og derfor vil hun gerne være på forkant og indsamle erfaringer. Til daglig er hun leder i husdyrafdelingen i Latvian Rural Advisory and Training Center. 

- Det er altid godt at se, hvordan systemerne fungerer i virkeligheden, lære af de gode erfaringer, se på mulighederne og ikke mindst høre om de udfordringer, landmændene har haft, før vi begynder at implementere det i vores egne lande, siger Silvija Dreijere.

Hun fortæller, at mere end 17 pct. af mælkeproduktionen i Letland er økologisk, ofte fra mindre familieejede gårde.

- Hvis bedrifterne skal overleve og fortsætte med at forrente sig, bliver de også i Letland nødt til at blive større. Og hvis de skal investere i nye bygninger, kunne de måske overveje at lære noget af det, kollegaerne i andre lande har udviklet. Det er lettere at træffe de endelige beslutninger, når vi kan se andre steder, hvordan tingene kan gøres, siger hun efter besøgene på Ellinglund og Sommerbjerg.

Skovlandbrug i en dansk kontekst

Et andet emne på netværksmødet var skovlandbrug. Både hos Ellinglund og Sommerbjerg har de gjort sig erfaringer inden for skovlandbrug med kvæg, hvor ammetanter og kalve har adgang til skov eller læhegn. Her bidrog konsulenterne Camilla Kramer og Kirstine Flintholm Jørgensen fra  Center for Frilandsdyr med data og resultater fra de to bedrifter. 

Begge steder har man set på køernes adfærd, når de har adgang til arealer med træer, enten som læhegn eller skov. Køerne blev udstyret med GPS, og der blev sat kamera op til at registrere deres bevægelse og adfærd. 

- Resultaterne viser, at ammetanterne hos Ellinglund primært bruger skoven i morgentimerne sammenlignet med resten af dagen, hvor det tyder på det modsatte hos malkekøerne i læbæltet hos Sommerbjerg, som primært er der om eftermiddagen, fortæller Camilla Kramer.

Og hvad laver de så derinde? Hos Ellinglund var køer og kalve i bevægelse eller stod op, når de var i skoven. Her gik meget af tiden yderligere med at æde af træerne eller bunddækket, men også med at klø sig op ad træerne. Kun 7 % af køernes adfærd kunne ikke bestemmes ud fra videomaterialet. 

At køerne klør sig op ad træerne er en væsentlig udfordring i forhold til nyere skov, fortæller begge landmænd på de to bedrifter. Køerne er nemlig hårde ved træerne. Træerne skal derfor have opnået en vis robusthed for at kunne klare sig, når de pludselig skal agere kløpind, og det tager tid. Derfor er skovlandbrug heller ikke nødvendigvis noget, man beslutter sig for at praktisere den ene dag, for så at udføre det den næste. Det tager tid, medmindre man allerede har et passende skovstykke til formålet i forvejen og ikke skal etablere ny. 

Blade har forskellig foderværdi

Køerne bruger også en del tid på at æde blade. Kirstine Flintholm Jørgensen har undersøgt foderværdien og mineralindhold i blade fra samtlige træarter høstet i perioden maj-august.
 
Fordøjelighederne af organisk materiale i laboratorieforsøg varierer en del, med de højeste fordøjeligheder i slutningen af maj varierende fra 50 % til knap 70 % mellem arter og de laveste fordøjeligheder på 30 % til 50 %  i juli. Også de målte proteinniveauer varierer. Her skiller sibirisk ærtetræ sig ud ved at matche kløvergræs, mens de øvrige arter som f.eks. bævreasp, birk og tjørn ligger om-kring 13 % råprotein af tørstof.  

Nordisk netværk styrker viden

Programmet for netværksmødet var sammensat af praksisbesøg og oplæg fra fagpersoner. Ud over skovlandbrug og ko-kalv-kontaktsystemer var også bioraffinering og perspektiver ved brug af rest-produktet fra græsprotein, nemlig græspulp, som kvægfoder på programmet. 

Og som en afgørende del af de to dage var der afsat tid og plads til at udveksle viden og erfaringer med økologisk landbrug på tværs af de nordiske deltagere.

- Netop diskussion og erfaringsudveksling på tværs af lande er et bærende element i netværksmødet, hvor vi også har tid til at drøfte den nuværende status på økologi og økologisk mælkeproduktion i vores forskellige lande, så vi kan lære af hinandens viden og erfaringer,” fortæller Ann-Sofie Andreassen.

Hun er konsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug og med til at planlægge årets  netværksmøde, der var det ottende af sin slags.

Netværket består af økologiske malkekvægsrådgivere fra Sverige, Norge, Finland, Letland og Danmark, der holder et årligt netværksmøde. I år var titlen ”New solutions for organic milk production, agroforestry, cow-calf and biorefinery”. Sidste år mødtes netværket i Finland og udvekslede erfaringer under temaet ”Boosting own feed production”, og næste år finder netværksmødet sted i Sverige.