Udgivet 10.03.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Danske, grønne alternativer til fiskemel som hønsefoder
Græs, raps og hamp har potentiale til at erstatte fiskemel som foder til økologiske høns.
Af Linda Michelle Handrup
Innovationscenter for Økologisk Landbrug vurderer, at blandt andet græs, raps og hamp har potentiale til at erstatte fiskemel som foder til økologiske høns efter fundet af PFAS i økologiske æg, der har udløst et stop for brugen af fiskemel som foder til æglæggende høner og givet grund til at se på, hvilke eksisterende og nye kilder til protein, der kan fungere som en varig erstatning af fiskemelet.
”Fiskemel har indtil nu været det eneste fodermiddel, der kunne tilføre æglæggerfoderet tilstrækkelig mængde svovlholdige aminosyrer, og som fandtes i en mængde, der kunne dække behovet på det danske marked,” forklarer Niels Finn Johansen, der er konsulent med speciale i ægproduktion hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Særlige aminosyrer er nødvendige for æglæggerne
Det er fiskemelets meget høje proteinindhold med en særligt høj andel af den svovlholdige aminosyre methionin, der gør fiskemelet attraktivt som foder til æglæggende høner. I fiskemelet udgør methionin 2,79 % af det samlede proteinindhold og opfylder dermed kravet til æglæggerfoder på 2,1 %. Her har eksempelvis hvede, hestebønner og soja en andel, der ligger betydeligt lavere.
Også den svovlholdige aminosyre cystin er vigtig for hønen, og hønen kan selv omdanne methionin til cystin. Derfor er methionin den helt essentielle aminosyre som skal være til stede i tilstrækkelig mængde for den æglæggende høne.
Lysin er den tredje aminosyre, hvor fiskemelet har et særligt højt indhold, der møder æglæggernes behov. Lysin findes også i store mængder i soja, men det kolliderer med ønsket om at anvende dansk produceret foder og udfase den importerede foder, som bl.a. soja er. De nuværende solsikke- og rapskager, som også er med til at erstatte fiskemelet i hønernes foder, er også eksempler på proteinfoder, der enten er importeret eller bearbejdet i udlandet.
Raps, havre og græs som grønne alternativer til fiskemel
Grønt proteinkoncentrat fremstillet ved raffinering af græs, kløver eller lucerne indeholder op mod 60 % protein, hvor indholdet af de essentielle svovlholdige aminosyrer er næsten på højde med fiskemelets.
”Produktet har derfor et stort potentiale til at erstatte både fiskemel og soja i økologisk fjerkræfoder. Det kan produceres i Danmark af afgrøder, som binder kulstof og kvælstof i jorden og reducerer udvaskning af næringsstoffer. Dermed har produktionen af det grønne protein også positive effekter for landbrugsjorden,” vurderer Niels Finn Johansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Produktet kan som foder kombineres med afskallet havre, der også er et godt fodermiddel til fjerkræ, fordi havreprotein har en høj andel af aminosyren cystin, mens grønt protein har en høj andel af methionin og lysin. Derfor kan 40 % afskallet havre sammen med 4-8 % grøntprotein erstatte både soja og fiskemel i økologisk hønsefoder.
Almindelig havre kan på grund af det høje fiberindhold maksimalt udgøre 10-15 % af foderet, men ved afskalning af havre får man et produkt, der kan indgå i hønsefoder med op til 50 %. Afskalning øger desuden proteinindholdet med ca. 2 % og kommer i mange tilfælde op på 12-13 %.
Også raps har potentiale som råvare i økologisk fjerkræfoder med et højt indhold af methionin og cystin. Dansk dyrket raps har hidtil været en mangelvare, primært på grund af dyrkningsmæssige udfordringer. De ser ud til at være løst, så hvis arealet med økologisk raps øges, og hvis vi kan bearbejde rapsen til rapskager i en dansk produktion, er her også et danskproduceret alternativ til fiskemelet i det økologiske hønsefoder.
Protein fra hampefrø har ligeledes en aminosyreprofil, der er fuldt på højde med fiskemelets. Her er udfordringen dog, at udbytterne i bedste fald ligger på 1.500 kg pr. ha.

Nye udfordringer for dyrevelfærd uden fiskemel
Når høneflokke stresser, bliver aggressive og begynder at pille fjerene af hinanden kan det ofte henføres til næringsstofmangel, herunder især mangel på svovlholdige aminosyrer. Her har man ofte set, at et ekstra tilskud af fiskemel, enten tilsat i foderblandingen eller som topdressing på fode-ret virker beroligende på hønerne, og i mange tilfælde stopper den negative udvikling.
Årsagen er, at dyrene via fiskemelet har fået dækket et evt. underskud af aminosyrer. Desuden indeholder fiskemel forskellige salte og essentielle fedtsyrer. Nogle af de positive effekter ved fi-skemel skyldes, at det er et animalsk proteinfodermiddel, hvor fordøjeligheden af næringsstofferne er højere end i vegetabilske produkter, samtidig med at der er nogle næringsstoffer i fiskemelet, som normalt ikke indgår i vores næringsstofdeklaration, men som har en positiv effekt på hønerne.
Risikoen for stress, fjerpilning og sygdom i hønseflokken vil derfor blive større efter udfasning af fiskemel og kræver et øget fokus på dyrenes velfærd. Derfor er der være behov for at optimere pasningen af dyrene, sikre optimalt klima, lys-, foder- og vandforsyning og grovfodertildeling sam-men med en øget opmærksomhed på balancen i næringsstoffer i foderet. Rettidig omhu bliver endnu mere påkrævet.
Større andel protein i foder uden fiskemel
En anden udfordring med de proteinkilder fra soja, solsikke og raps, der lige nu erstatter fiskemelet i hønernes foder, er, at de essentielle aminosyrer udgør en lavere andel af proteinet, end i fiskemel. Når man ikke kan bruge fiskemel, er man derfor nødt til at øge proteinindholdet i foderet med 1-2 % for at få tilstrækkeligt indhold af de essentielle aminosyrer.
Det betyder, at man får en del andre aminosyrer med, som hønen ikke har brug for. De skal nedbrydes i hønen, og det giver en mæng-de kvælstof i overskud, der udskilles med urinen. Den højere mængde kvælstof har en række ne-gative effekter, fordi den belaster hønen og giver tyndere gødning, som gør det sværere at holde strøelsen tør. Det øger også ammoniakindholdet i staldluften og i det omgivende miljø, så også her er en ny udfordring at håndtere.
Måske er du også interesseret i

03.01.2025
Fugleinfluenza: Når du skal holde hønerne på stald
I tilfælde af fugleinfluenza og offentligt påbud om, at hønerne ikke må være ude, bliver de frustrerede. Det kan føre til stress, fjerpilning og kannibalisme.
Æglæggere
Sunde og robuste dyr
Management
Udearealer og staldforhold

03.01.2025
Biostimulanters effekt på høns kendes ikke
Effekten af biostimulanter er svær at dokumentere, og det er derfor svært at konkludere, om de har en positiv, neutral eller negativ effekt på fjerkræs velfærd.
Æglæggere
Sunde og robuste dyr
Fodring

03.01.2025
Pil er et hit hos økologiske høner – når det er ensileret
Pil kan bidrage til at gøre jorden mere robust over for ekstreme vejrhændelser som ekstrem nedbør eller tørke, mindske udvaskning af kvælstof og gøre hønsegården mere interessant at være i, men viser også potentiale som en ernæringskilde - dog først efter forarbejdning.
Æglæggere
Fodring
Udearealer og staldforhold

03.01.2025
Fjerpilningsnøgle: Find årsagen til fjerpilning blandt høner
I Fjerpilningsnøglen finder du som fjerkræproducent hjælp til at finde årsagen, hvis der er fjerpilning i hønseflokken.
Æglæggere
Sunde og robuste dyr
Management

04.03.2025
Vær opmærksom på omlægningsdato på nye marker til foderproduktion
Omlægnings- og sådato er afgørende for, om afgrøder høstet i første omlægningsår kan bruges som foder til økologiske dyr.
Produktionsregler
Fodring
Grovfoder
Fodring
Fodring
Fodring

20.02.2025
Velkommen til økologien
Vigtige tips til at komme godt fra start som ny økolog og erfaringer med forskellige produktionsgrene.
Omlægning til økologi
Produktionsregler
Kvæg
Grise
Æglæggere
Slagtekyllinger
Andre dyregrupper
Afgrøder

04.03.2025
Regler for økologisk ægproduktion
Få overblik over de vigtigste regler for økologisk ægproduktion og et eksempel på et omlægningsforløb.
Æg- og fjerkræsproduktion
Æglæggere

20.02.2025
Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
Når du søger om certificering til økologisk drift for din bedrift, så skal alle de dyr, der er på bedriften, indberettes til økologikontrollen – uanset hvor mange der er.
Produktionsregler
Andre dyregrupper
Kvæg
Grise
Æglæggere
Slagtekyllinger
Selskabsdyr og dyrehold til eget forbrug

14.01.2025
Økonomiske overvejelser ved etablering af skovlandbrug
Skovlandbrug har positive effekter på klima, miljø, natur, jord og dyrevelfærd. Samtidig kan det give en økonomisk gevinst og styrke bedriftens økonomi.
Driftsøkonomi
Klimatilpasning
Biodiversitet
Grise
Kvæg
Æglæggere

21.03.2025
Budgetkalkule for fjerkræ er opdateret
Flere æg, men højere foderomkostninger – nye budgetkalkuler indregner de økologi-ske høners stigende produktionsperiode
Driftsøkonomi
Æglæggere

03.01.2025
Vaccination mod fugleinfluenza: Et overblik
Forskellige tilgange i andre lande viser kompleksiteten ved at tage vaccineprogrammer i brug, men også potentialet i at bruge vacciner til at mindske fugleinfluenzaens omfang.
Æglæggere
Slagtekyllinger
Andre dyregrupper
Sunde og robuste dyr
Sunde og robuste dyr
Kvæg
Grise

03.01.2025
Gode råd om at lukke høns ud
Økologiske høns må igen komme ud under åben himmel efter måneders staldpligt pga. fugleinfluenza.
Æglæggere
Slagtekyllinger
Produktionsregler