Udgivet 15.12.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Byttehalm er en ny måde at cirkulere halm på
Byttehalm kan optimere udbyttet af halm som ressource, så halmen først anvendes som strøelse derefter til biogas.
Af Sofie Thanning Bell og Thomas Vang Jørgensen, ØkologiRådgivning Danmark
Halm er blevet en eftertragtet handelsvare med konkurrenceefterspørgsel. Det presser prisen op til varmeværk, biogas, gødning og strøelse. Nogle gange kan det dog være muligt at dække flere af de formål, halmen har.
Når halmen brændes af i et varmeværk, kan den selvsagt ikke anvendes igen. Hvis den i stedet bruges som dybstrøelse, er den reelt blevet beriget i forhold til at blive anvendt i et biogasanlæg, og den har stadig næringsværdi på marken, når den afgassede biomasse kommer retur fra biogasanlægget. I denne artikel anskueliggøres mulighederne for at kombinere alle tre anvendelsesmuligheder, og mulighederne for, at hver part i samarbejdet kan opnå en gevinst af halmen.
Scenarier for udnyttelse af halm
I Brancheforeningen BiogasDanmark arbejdes der med scenarier for udnyttelse af husdyrgødning, halm, efterafgrøder og andre biomasser fra landbrug i biogasanlæg. Afhængigt af, hvilket scenarie, der realiseres, er ambitionen, at biogas kan erstatte Danmarks forbrug af naturgas i 2030 eller senest i 2033.
Figur 1. Kilde: Biogas Outlook 2024 Biogas Danmark
Prisen er en barriere for mere halm til biogas
Når biogasanlæggene ikke bruger mere halm i dag, skyldes det primært, at halm er en relativt dyr råvare, fordi den alternativt bruges i halmvarmeværker. Det betyder, at landmænd bruger så lidt halm som muligt. Hvad angår biogasanlæggene, kan de oveni en høj pris på råvaren lægge en stor udgift på for at forbehandle halmen, så der kan komme gas ud af den.
Kort fortalt er den pris, halm koster til varmeværker, en barriere for at bruge mere halm i biogasanlæg. Selvom der på landsplan er tilstrækkelige mængder af halm og afgrøderester til rådighed, kan det ikke undgås, at der lokalt kan blive kamp om halmen mellem husdyrproducenter og biogasanlæg, medmindre vi kan lykkes med at skabe et samarbejde mellem husdyrproducenter, planteavlere og biogasanlæg om de biomasser, der er til rådighed.
Fornuftig afregning af halm
De nuværende priser på dybstrøelse på omkring 40kr./tons giver ikke husdyrproducenter incitament til at levere mere dybstrøelse til biogas, og biogasanlæg har intet incitament til at købe tør halm.
En markedspris på halm på omkring 700-800 kr./tons og en afregningspris på dybstrøelse til biogas på 0-40 kr./tons betyder, at der er et stort økonomisk råderum til at finde et prispunkt, som muliggør, at biogasanlæg, husdyrproducenter og planteavlere får en fornuftig afregning af halm. Samtidig tjener alle parter flere penge, fordi den halm, der i dag snittes på markerne, bliver brugt til strøelse, kommer videre til biogasanlæg som dybstrøelse, og ender hos halmproducenten som afgasset biomasse.
Byttehalm: mere halm til strøelse og biogas
Et gavnligt samarbejde kunne være, at biogasanlæg køber halm direkte hos planteavlere og låner den ud til husdyrproducenter. Husdyrproducenterne bruger halmen til strøelse og leverer den til biogasanlægget som dybstrøelse og gylle, og biogasanlægget leverer afgasset biomasse retur til den planteavler, som har produceret halmen. Modellen er skitseret nedenfor.
Samarbejdet bygger på, at biogasanlægget køber halm hos planteavleren til en pris, som er lavere end markedsprisen, mod at planteavleren får næringsstoffer retur som afgasset biomasse. Biogasanlægget låner halmen ud til husdyrproducenter, som bruger den til strøelse og sender den til biogasanlægget i gylle eller som dybstrøelse.
Figur 2. Princippet i samarbejde mellem landmænd og biogasproducent illustreret. Økologirådgivning Danmark.
Byttehalm rummer fordele for alle parter
For husdyrproducenten:
Altid halm til rådighed
Ingen eller reducerede omkostninger til indkøbt halm
For planteavleren:
Sælger halm, som ellers ville blive snittet
Strukturværdi og gødningsværdi fra halm returneres
Sparet omkostning til snitning
For biogasanlægget
Større mængde halm som råvare
Mere udspredningsareal til afgasset biomasse hos planteavlere
Sparede omkostninger til forbehandling af halm
Hvad er en acceptabel halmpris?
Prisen på halm afhænger, af hvilke muligheder, der er for at sælge den. Landmændene har hver deres opfattelse af, hvad en acceptabel halmpris er, og listen nedenfor er et bud på, hvad en acceptabel halmpris kunne være for landmændene. Værdierne er beregnet med udgangspunkt i budgetkalkuler fra Farmtal-Online 2025.
Landmand A: Halm sælges til varmeværk eller produktion af svampe. Halmpris 720 kr./tons.
Landmand B: Halm sælges til biogasanlæg, som sender afgasset biomasse retur. Markedspris 720 kr./tons minus strukturværdi 150 kr./tons minus gødningsværdi 70 kr./tons = 500 kr./tons.
Landmand C: Landmanden er tilfreds, når bare han kan komme af med halmen uden omkostninger. Får dækket omkostninger til bjærgning og lagring. Presning, rivning, hjemkørsel og lagring 370 kr./tons.
Landmand D: Landmanden plejer at snitte halmen efter mejetærskeren og vil beholde halmens næringsstoffer på bedriften. I modellen med byttehalm får han dækket omkostninger til bjærgning og lagring og sparer snitteomkostning til mejetærskeren. 355 kr./tons. Presning, rivning, hjemkørsel og lagring 370 kr./tons minus snitteomkostninger 15 kr./tons.
Biogasanlægget kan producere biogas på lånehalm til dybstrøelse, når halmprisen er 370 kr./tons eller lavere, dvs. landmandsscenarie C og D med de samme omkostninger eller lavere, end hvis de bruger ren tør halm.
Byttehalm: hvad skal husdyrproducenten betale?
Hvis biogasanlægget er nødt til at fastholde lave produktionsomkostninger i perioder med lave gaspriser, f.eks. 1,48 kr./m3CH4, er der behov for, at husdyrproducenten betaler for halmen. Regneeksemplet nedenfor viser, hvad husdyrproducenten skal betale for halm, hvis biogasanlæggets omkostninger skal fastholdes på niveauet for dybstrøelse som i scenarie D ovenfor.
Planteavler | Husdyrproducent | Biogasanlæg | ||
|---|---|---|---|---|
Salgspris (1) | Netto, købsudgift | Salgspris (1) | Produktionsomkostning | |
Halm, kr./t. | Halm kr./t. | Dybstrøelse kr./t. | Kr./m3CH4 | |
D. Lånehalm | +355 | -235 | +40 | 1,48 |
1)Inkl. biogassens omkostninger til lagring og returnering til landmanden
Modellen for lånehalm har potentialet til at reducere prisen på halm til biogas væsentligt. Samtidig sænker den prisen på halm til strøelse, og en større del af den mængde halm, der er til rådighed, passerer stalde, inden det når frem til biogasanlægget. Biogasanlægget sparer derved omkostninger til forbehandling af halm.
Måske er du også interesseret i
11.12.2025
Efterafgrøder kan også bruges til afgræsning
Hvilke planter egner sig bedst både som efterafgrøde og som afgræsning til køerne, og hvornår må planterne afgræsses?
Læs mere om Efterafgrøder kan også bruges til afgræsning
10.11.2025
Norge: Sæterdrift med NoFence – når fortid og fremtid forenes
Norske bønder har i århundrede drevet husdyrene op i fjeldene på sommergræsning. Det kan virke gammeldags, men måske er der en fornyelse på vej, der kan fremtidssikre sæterdriften.
Læs mere om Norge: Sæterdrift med NoFence – når fortid og fremtid forenes
10.11.2025
Trivsel hos kalve og ungdyr på græs om efteråret
Læs om en række tiltag, du kan sætte i værk for at sikre sundhed og høj tilvækst hos kalve og ungdyr, hvilket er fundamentet for, at opdrættet kan blive gode og produktive malkekøer på din bedrift.
Læs mere om Trivsel hos kalve og ungdyr på græs om efteråret
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
Hyppig gylleudslusning og optimeret grovfoderproduktion er nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk kvæghold
16.07.2025
Økologiske kalve skal have opfyldt deres suttebehov
Reglerne for opfyldelse af kalvenes suttebehov er de samme for økologiske kalve som for konventionelle kalve.
Læs mere om Økologiske kalve skal have opfyldt deres suttebehov
26.05.2025
Måling af græshøjde styrker afgræsningen
Den elektroniske pladeløfter omregner græshøjde til biomasse og giver et godt overblik over udbuddet af græs på afgræsningsmarkerne. Det kræver dog jævnlige gåture hen over arealerne.
Læs mere om Måling af græshøjde styrker afgræsningen
15.08.2025
Varmestress hos økologiske køer på græs kan forebygges med vand og skygge
Natafgræsning kan være en fordel på meget varme sommerdage, da det kan være med til at sikre en høj græsoptagelse hos køerne. Samtidig er det afgørende, at køerne har let adgang til vand og skygge.
Læs mere om Varmestress hos økologiske køer på græs kan forebygges med vand og skygge
25.02.2025
Sensorer på kalve fanger sygdom i opløbet
Sensorerne, der skal gøre det lettere at overvåge kalves sundhed og trivsel, slår alarm, hvis kalvene ændrer adfærd.
Læs mere om Sensorer på kalve fanger sygdom i opløbet
18.02.2025
Græsningspraksis, der fremmer biodiversitet
Hvis græsningen af naturarealer har biodiversitet som vigtigste formål, skal management afstemmes herefter. Der skal i højere grad være fokus på at optimere græsningen og de tilskud, der kan ydes til naturforvaltningen, end på at maksimere kg oksekød, der kan produceres på arealet.
Læs mere om Græsningspraksis, der fremmer biodiversitet
19.12.2024
Fravænning i ammetantesystemer
Ved gradvis fravænning i ammetantesystemer er det vigtigt at tage højde for aldersspredningen af kalvene.
Læs mere om Fravænning i ammetantesystemer
18.12.2024
Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
Antibiotikaforbruget i danske økologiske malkekvægsbesætninger har været generelt faldene over de sidste mange år
Læs mere om Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
10.03.2025
Tips til at beskytte små økologiske kalve på græs
En ren afgræsningsmark, godt med tilskudsfoder og et foldskifte midt på sommeren kan løse de fleste problemer med parasitter.
Læs mere om Tips til at beskytte små økologiske kalve på græs