Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion

Der har været et generelt fald i antibiotikaforbrug i økologiske malkekvægsbesætninger fra 2018 og frem til 2022, særligt for voksent kvæg. I 2023 steg forbruget til voksent kvæg, hvilket trækker det samlede forbrug lidt op i 2023, dog stadig til et lavere niveau end i 2021.

Stigningen i forbruget af antibiotika til voksent kvæg skyldes hovedsageligt en stigning i forbruget til at behandle yverlidelser samt led/hud og hjernelidelser. 

Sammenlignet med den konventionelle mælkeproduktion er forbruget af antibiotika i den økologiske produktion stadigt væsentligt lavere for især dyregrupperne kalve og køer, mens forskellen i 2023 er mindre for ungdyr (se Figur 2).

Langt de fleste økologiske mælkebesætninger har et meget lavt antibiotikaforbrug, og det er en mindre andel af besætningerne, som har en udfordring med højt forbrug. 

Figur 3: Antal behandlinger per 100 køer per dag på økologiske malkekvægsbesætninger. Halvdelen af besætningerne brugte i 2023 mindre end 0,13 doser per 100 dage per dyr (medianen, den røde streg). Trefjerdedele af besætningerne brugte mindre end 0,25 doser per 100 dage per dyr (rød pil). Den sidste fjerdedel af besætningerne står for den lange ”hale” op til 0,78 doser per 100 dage per dyr. De trækker gennemsnittet op (den røde prik)

Forbrug af antibiotika til kvæg kan nedbringes

Halvdelen af besætningerne brugte altså i 2023 mindre end 0,13 doser per 100 dage per dyr (Medianen, vandret rød streg midt i boksplot, Figur 3). Medtager man ¾ dele af besætningerne lander man på 0,25 doser per 100 dage per dyr, hvilket stadig er meget lavt i forhold til den konventionelle produktion. Data viser dog en stor, skæv spredning, hvor relativt få besætninger, med væsentligt flere doser per 100 dage per dyr, trækker gennemsnittet op (rød prik, Figur 3). De 5% besætninger med det højeste forbrug står for en forøgelse af antal doser fra 0,48 til 0,78 per 100 dage per dyr.

At en række besætninger bruger væsentligt mere antibiotika end gennemsnittet, mens relativt færre har et lavere niveau end gennemsnittet, peger på, at der bør være mulighed for, at mange af de 25 % med det højeste forbrug vil kunne nedbringe forbruget. Det er dog ikke nogen let opgave, som skal forhastes. Dyrenes trivsel skal selvfølgelig være første prioritet. 

Viden og værktøjer til reduktion af antibiotikaforbrug

Når sygdom er forårsaget af antibiotikafølsomme bakterier, som har resulteret i feber og stærk generel påvirkning af sundhedstilstanden, kan antibiotikabehandling være relevant og nødvendigt. Virus og visse bakterier, som har udviklet resistens kan ikke behandles med antibiotika. 

Antibiotikaforbruget kan holdes nede med 2 overordnende værktøjer: Det ene er selvfølgelig forebyggelse og fokus på robuste dyr, så du undgår sygdom eller stærk påvirkning af sygdom. Den anden er, når dyret er smittet, at fjerne hindringer for helbredelse og tilbyde støttende behandlinger.

Sunde, robuste dyr – hav fokus på naturlig adfærd

En høj sundhedsstatus betyder, at der er behov for færre behandlinger. Den høje sundhedsstatus kræver både en væsentlig arbejdsindsats og nogle gange en række investeringer. Til gengæld er der mulighed for at spare penge på dyrlægebehandlinger samt skære ned på den uforudsigelig tid forbundet med at tage sig af syge dyr. 

Naturlig adfærd og naturlige behov hos dyrene er et godt udgangspunkt i forhold til at sikre sunde og robuste dyr. Det kan være med til at sikre dyr, som ikke er stressede, hverken fysisk eller psykisk, og begge dele er relevante for en høj sundhedsstatus, fordi dyrene i højere grad er modstandsdygtige ved forskellige former for ubalance, så som ændringer i smittetryk/sammensætning, sammenblanding med andre dyr, ændring i foder, vejr eller staldforhold. 

Tilgodese kvægs naturlige adfærd ved bl.a. at sikre, at dyrene:

• lever i en passende flokstørrelse med passende mængde plads til at synkronisere adfærd

• har adgang til afgræsning

• har en stor andel grovfoder

• har stabile grupper

• har mulighed for at udføre yngelpleje

• har et behageligt leje til hvile og drøvtygning 

• har mulighed for at bevæge sig frit og naturligt, herunder tørt skridsikkert underlag

Du kan også, enten via egne observationer eller med støtte fra aktivitetssensorer, bruge udsving i adfærden til at vurdere, om et dyr er på vej til at blive sygt. Klassiske tegn på sygdoms-adfærd er nedsat ædelyst og isolationsadfærd.

Fjern hindringer for helbredelse og giv støttende behandlinger

Når et dyr er smittet, er der stadig en række indsatser, som kan være med til at nedbringe brugen af antibiotika. Det handler om at fjerne hindringer for helbredelse samt give støttende behandlinger. 

Optimer vilkårene for helbredelse ved at sørge for:

• Frisk luft og godt klima, men undgå træk

• God hygiejne for at mindske risiko for yderligere smitte

• Rigeligt at drikke, evt. med en elektrolyt-blanding, hvis dyret har diarré

• Fred og rolige omgivelser, men overvej samtidig dyrets behov for social kontakt og opvej fordele og ulemper ved isolation. Er dyret smitsomt skal det isoleres.

• Plads til sikre bevægelser, skridsikkert og eftergiveligt underlag som opfodre til færdsel kan være med til at sikre rolig motion som kan understøtte bedring i visse fordøjelses- og stofskiftesygdomme.

• Hyppige udmalkninger v. yverbetændelse. Kampfer, pebermynte eller anden varmende salve fremmer blodcirkulationen i området og kan dermed hjælpe en lokal betændelsestilstand. Skal dog kun anvendes på intakt hud. 

• God sårhygiejne med sæbevand til sårpleje og dårlige klove

Brug dyrlægen som rådgiver i stedet for behandler

Det er effektivt, hvis du i højere grad bruger dyrlægen som sundhedsrådgiver frem for sygdomsbehandler. Særligt når der også er ansatte involveret er det vigtigt at have en kontinuert dialog om, hvornår dyrlægen tilkaldes, og hvornår antibiotikabehandling er nødvendigt. Det er ikke nemt at vurdere, og det kræver stor faglig viden og erfaring, så del ansvaret med dyrlægen og sørg for, at ingen føler sig utrygge ved at ringe til dyrlægen og få deres input. 

Behandling af sygdomme

Antibiotika vil være den foretrukne behandling i nogle tilfælde, men kan faktisk undværes i mange tilfælde. Her følger en oversigt over hyppige sygdomme i kvægbesætninger samt en vurdering af effekten af antibiotika og andre behandlinger. 

Behandling af Mastitis

Her kan antibiotikaforbruget for alvor reduceres. Den første forudsætning for denne reduktion er, at behandling af subkliniske (forhøjet celletal) og milde tilfælde af mastitis kun sker efter dyrkning af en mælkeprøve.

Der bliver i øjeblikket afprøvet effekten af laserbehandling på mastitis på mange mælkebedrifter.

Behandling af tilbageholdt efterbyrd

Antibiotika er kun nødvendigt, hvis koen har feber. Rutine indgivelse af antibiotika ved tilbageholdt efterbyrd kan derfor erstattes af måling af temperaturen i de første dage efter afløsning

Behandling af digital dermatitis

Behandles ret effektivt med antibiotikaspray. Forbinding med salicylsyre eller fodbad med hydratkalk (pas på ætsninger) viser rigtig god effekt. Generelt er løbende overvågning, tidlig behandling og rene klove den rigtige måde at håndtere digital dermatitis på. Kun ved akutte klovbrandbylder synes antibiotika at være det bedste valg.

Behandling af diarre hos kalve

Antibiotikabehandling kan undgås i mange tilfælde ved effektiv tildeling af elektrolytter som led i hyppig overvågning af kalvene. Forudsætningen for succes er, at diareen opdages tidligt, og at kalve fra fødslen har fået tilstrækkeligt med råmælk med antistoffer.