Vejledning i økologiske efterafgrøder

Etablering - metoder og tidspunkt

Etablering efter høst er mere risikabelt end forårsetablering og har tilmed ofte højere omkostninger på grund af den større udsædsmængde og øgede udgifter til såbedstilberedning. Forårsetablering er billigere og mere sikker, da arbejdet ikke falder sammen med høsten, og da der efter høst hurtigt vil være en kraftig efterafgrøde, som kan udkonkurrere ukrudt og opsamle næringsstoffer.

Samsåning af efterafgrøde og hovedafgrøde

Samsåning er ofte en omkostningseffektiv metode, i og med at såbedet allerede er tilberedt, og jordfugtigheden ofte er optimal. Samsåning lykkes dog bedst med såudstyr, som kan placere frøene i forskellige dybder.

Hvis efterafgrøden blandes med hovedafgrøden og sås i samme rille, kan det være en fordel at skrue op for udsædsmængden og/eller justere sådybden en smule til efterafgrødens fordel.

Undersåning efter etablering af hovedafgrøden

Undersåning af efterafgrøder 0-10 dage efter etablering af hovedafgrøden giver som hovedregel en sikker etablering. Det anbefales at etablere undersåede efterafgrøder med en let slæbeskærssåmaskine, så afgrødeskader og skadelig jordpakning kan undgås. 

Ved rækkedyrkning kan der sås ved sidste radrensning med påbygget såudstyr på radrenseren. Her er afgrøden dog ofte så stor, at efterafgrøden får hård konkurrence om lys og vand.

Ved såning med strigle om foråret bør etableringen af efterafgrøden altid have prioritet over ukrudtsbekæmpelsen. Det er oftest umuligt at opnå både ukrudtsbekæmpelse ved udtørring og tilfredsstillende fremspiring af efterafgrøden.

Etablering efter høst

Placer efterafgrøder, der skal sås efter høst, der, hvor der kan blive behov for rodukrudtsbekæmpelse i sædskiftet. Her kan efterafgrøden kombineres med fx en dobbeltpløjning mod tidsler eller i fald det bliver nødvendigt erstattes med harvning i efteråret mod eksempelvis kvikgræs.

Destruktion - metoder og tidspunkt

Pløjning forhindrer genvækst og frigiver næringsstoffer til hovedafgrøden, og derfor ombringes økologiske efterafgrøder bedst ved pløjning.

En veludført pløjning af efterafgrøden vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at destruere planterne, men nedmuldning/findeling før pløjning kan være relevant for at bekæmpe f.eks. kvikgræs og forhindre genvækst. Det er vigtigt, at der er fuld gennemskæring ved pløjningen.

C/N og frigivelse  af kvælstof til hovedafgrøden

Artssammensætning og C/N-forholdet i efterafgrøden har betydning for, hvor hurtigt kvælstof fra efterafgrøden frigives.

Jo lavere C/N-forhold, jo hurtige frigivelse og vice versa. For tidlig frigivelse kan føre til udvaskning, mens for sen frigivelse ikke kommer hovedafgrøden til gode, så næringsstofferne risikerer at blive udvasket om efteråret. Frigivelsen af kvælstof skal derfor passe til den afgrøde, der skal bruge det.

Hvis man skal etablere en sent sået hovedafgrøde som majs efter en efterafgrøde, kan det mindske vandforbruget at afpudse efterafgrøden om foråret. Men det kan også være nødvendigt at pløje i god tid inden etablering for at forhindre udtørring.

Direkte ompløjning af en stor biomasse kan hæmme rodvækst i den efterfølgende afgrøde, og nedmuldning før ompløjning kan modvirke dette. Man kan ligeledes overveje at bjærge et slæt eller foretage en afpudsning sent på efteråret, hvis man generelt har store mængder biomasse at nedbringe i foråret.

På sandjorde bør man ikke jordbearbejde før om foråret, da der er risiko for tab af næringsstoffer. Forårspløjning af lerjord er svært og i særligt fugtige forår kan det lede til skadelig jordpakning at forsøge.

På lerjorde kan vinterpløjning derfor i nogle tilfælde være en fordel for at kunne lave et godt såbed om foråret og sikre tilstrækkelig frigivelse af næring til hovedafgrøden i løbet af vækstsæsonen.