Vælg den rigtige strategi til økologisk rodukrudtsbekæmpelse om foråret

En stor del af de besværlige rodukrudtsarter kan bekæmpes mekanisk om foråret. Få overblikket over indsatser året rundt i denne printvenlige grafik.

Årshjul for bekæmpelse af rodukrudt (pdf, 1 side)

Dobbeltpløjning om foråret er effektivt mod tidsler

En opfølgning på efterårspløjningen kan ske med en forårspløjning, hvorefter der sås konkurrencestærk afgrøde.

Dobbeltpløjning er mest effektivt, men efter behov kan eksempelvis kolonier af tidsler i marken bekæmpes når planten er mest følsom på 6-8-bladsstadiet. Dette efterfølges af pløjning, så det sønderdelte rodukrudt bringes ned i jorden.

Følfod er mest sårbar over for bekæmpelse om foråret

• Når blomsterknopperne er lige ved at bryde jordoverfladen og planten er mest følsom overfor bekæmpelse, laves en fræsning.
• Dette udføres forud for forårspløjning.
• Vælg herefter en konkurrencestærk afgrøde, som havre. Bælgsæd til modenhed skal undgås på grund af den ringe konkurrenceevne i sidste halvdel af vækstsæsonen.

Den underjordiske vækst af agersvinemælk skal svækkes om foråret

Det er om foråret den underjordiske vækst af agersvinemælk skal afbrydes. Om efteråret går agersvinemælk i dvale, mens der om foråret dannes nye underjordiske skud, som ikke ses over jorden.

• Hvis jorden bliver tidlig farbar i foråret, foretages der en gennemskæring ca. 3-4 uger før pløjning. På den måde afbrydes væksten og planten svækkes.
• Hvis jorden bliver sen farbar, skal jorden pløjes, når den er tjenlig til det. Uanset hvordan bekæmpelsen udføres skal tidspunktet for pløjning ikke udsættes.
• Efterfølgende vælges der en konkurrencestærk afgrøde, som f.eks. havre. Bælgsæd til modenhed skal undgås på grund af den ringe konkurrenceevne i sidste halvdel af vækstsæsonen.

Væksten begynder tidligt for kvik

Kvikplanten er aktiv så snart temperaturen er over 3-4 grader. Det betyder, at væksten ofte starter allerede i februar. Efter en mild vinter uden bekæmpelse kan bestanden have udviklet sig kraftigt, og dette kræver bekæmpelse i foråret.

Om foråret kan du bekæmpe kvik ved udsultning eller udtørring:

• Udsultning af kvikken kan gøres med harvning, hver gang kvikken har 3-4 blade. Her afbrydes væksten når planten er mest følsom.
• Gentagne harvninger er vigtigt for at udsulte planten.
• Udtørring af kvik kan gøres ved at trække udløberne op til jordoverfladen. Dette kræver tørt vejr eller frost i en periode på flere dage.
• Efter enten udsultning eller udtørring anbefales en god pløjning inden såning, så de svækkede rødder begraves dybt i bunden af plovfuren.
• Vælg efterfølgende en konkurrencestærk afgrøde som havre og undgå bælgsæd og majs.

Mens bekæmpelsen står på og inden pløjning er det nødvendigt at kontrollere, om der er levende kvikrødder under det harvede lag. Dette kan kontrolleres ved at tage en spade med i marken. Hvis pløjningen er dybere end harvningen, kan det betyde at der kommer friske udløbere op i de øverste lag.

Der er to muligheder for at justere behandlingen:

• Sæt harven dybere i jorden, hvis den kan trække udløbere op dernede fra, og udsæt pløjningen
• Reguler pløjedybden, så der ikke vendes friske skud op

Det er muligt at bekæmpe kvik mekanisk indtil april.

Lug skræpper, når det er muligt

Med skræpper gælder det om at være på forkant. En skræppe kan producere 5.000-10.000 frø pr. år, så du reducerer spredning af frø ved at fjerne dem inden blomstring. 

I et tjekkisk forsøg er effekten af at luge butbladet skræppe med skræppejern i en permanent kløvergræsmark undersøgt. Den mest effektive strategi var to lugninger i 15 cm’s dybde, som gav en reduktion på 97 pct.

• Lugning: fjern de øverste 10 cm af roden , da der herfra dannes nye skud. Hvis planterne har blomstret, skal de fjernes fra marken. Efter lugning kan der opstå bare pletter i marken. Her er det en god ide at sprede græsfrø. 
• Afpudsning: kan forhindre frøkast og frøspredning og gøres, inden skræpperne blomstrer. Afpuds-ningen gentages, når nye blomsterstande kommer frem.

Strategi til bekæmpelse af rudukrudt om efteråret