Udgivet 05.01.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Kvikbekæmpelse under økologiske forhold - en vejledning
Bekæmp kvik med viden om biologi, strategi og forebyggelse
Af Lars Egelund Olsen
Problemer med kvik løses med kendskab til biologien, forebyggelse og den rigtige strategi til bekæmpelse. Alm. kvik er et problem i økologiske marker på både sand- og lerjord og opformeres nemt.
Forebyggelse
Bekæmpelse
|
Kortlægning og spredning
Alm. kvik vokser næsten hele året, når jordtemperaturen er over 3 grader. Derfor er det muligt at bekæmpe kvikken ved udsultning det meste af året.
En effektiv behandling gennemføres bedst ved at kortlægge kvikkens forekomst i marken. Derfor er det en god ide at registrere hvor i marken, den er observeret. Kortlægning af kvikkens forekomst kan bidrage til at målrette den mekaniske bekæmpelse og derved undgå spredning og opformering.
En god ide kan være et lave et markkort, hvor rodukrudt er indtegnet. På den måde er det lettere at lave en målrettet indsats og forhindre, at rodukrudtet spredes til hele marken.
Undlad at sprede kvikudløberne til en ren del af marken. For at undgå at sprede kvik ind i marken fra skel eller hegn, skal du undgå at harve tæt på skel, hvor der forekommer kvik. Harv de yderste omgange til sidst.
Du kan evt. anvende FarmTracking til at registrere hotspots af rodukrudt på markniveau, så det er nemt og overskueligt at holde styr på rodukrudt. Så kan planteavlskonsulenten også følge med i MarkOnline på kontoret, og I kan lægge den helt rigtige strategi for bekæmpelse.
Strategier for bekæmpelse
Afbryd væksten straks efter høst
Kvikplantens vækst afbrydes straks efter høst med fuld gennemskæring. Det er vigtigt for effektiv bekæmpelse, og jo før man kommer i gang, jo bedre.
Afbrydelse af kvikkens vækst med fuld gennemskæring efter høst stopper udviklingen af udløberne effektivt.
Typer af harver til fuld gennemskæring:
- Brug en vingeskærsharve eller lav skrælpløjning i 8-15 cm dybde og dybest på sandjord, så udløberne underskæres og blotlægges på toppen af plovfuren
- Ved brug af stubharve skal man være opmærksom på, at man opnår fuld gennemskæring
- Gennemskæringen følges straks op med en harvning, som trækker udløbere op oven på jorden.
- Anvendes KvikUp eller Kvikkiller kan dette ske i én arbejdsgang.
Et godt tip kan være at gå i marken med en spade og undersøge hvor dybt udløberne ligger i den enkelte mark. Hvis rødderne ligger dybere end det harvede lag, kan det betyde, at der kommer friske udløbere op i de øverste lag, hvis den efterfølgende pløjning er dybere end harvningen.
Svæk udløberne
Der er to måder at svække udløberne på
Udløberne udsultes ved at afbryde vækst, så snart kvikplanten har 3-4 blade
Udløberne udtørres ved at blotlægge rødderne på jordoverfladen
I forsøg er der vist effekt på 51 % reduktion ved kombineret udsultning og udtørring med gentagne harvninger (Landsforsøgene 2009).
Udsultning
Udsultning er mest anvendelig i efterår med fugtige vejrforhold, idet bekæmpelse ved udsultningsmetoden gennemføres ved, at man lader udløberne sætte grønne skud. Ved at harve gentagne gange, når planten har 3-4 blade, udtømmes plantens rødder for energi, så det til sidst ikke er muligt for planten at spire. En yderligere sønderdeling af rødderne kan fremme udsultning.
Det er vigtigt at harve tilstrækkeligt, da der ellers opbygges næring i rødderne. Det er bedre at harve for tidligt end for sent.
Udsultningen kan foretages om efteråret efter høst, hvis der er udsigt til fugtigt vejr, eller om foråret efterfulgt af en god pløjning, der giver de svækkede udløbere dårligere mulighed for at nå op til jordoverfladen igen.
Udtørring
Udtørring kan bruges, hvis der om efteråret eller foråret er udsigt til en tør periode på mindst 14 dage, eller i vintermånederne, hvis der er udsigt til en længere periode med frost. Udtørring ødelægger udløbernes knopper, så de ikke kan spire.
Metoden udføres ved at trække udløberne op til jordoverfladen ved gentagne harvninger uden at sønderdele rødderne. Til at få rødderne op til jordoverfladen kan anvendes en harve med fuld gennemskæring, der friskærer rødderne, og roterende tænder, en efterharve eller andet, der blotlægger dem på jordoverfladen.
- I kløvergræsmarker kan afgræsning og slæt være med til at holde kvikken nede men ikke bekæmpe den.
- I afgrøder til modenhed er der ingen mulighed for bekæmpelse.
Minisommerbrak
Ved minisommerbrak holdes jorden sort i sommermånederne. Det giver en effektiv bekæmpelse af al rodukrudt, fordi det sker på et tidspunkt, hvor der er kraftig vækst i al rodukrudt, og fordi strategien både er udsultning og udtørring af rødder og udløbere.
Metoden anvendes, hvis der er et stort problem med kvik, eller der er en blandet bestand af rodukrudt, som f.eks. indeholder agertidsel, skræpper, agersvinemælk osv., og som ikke kan bekæmpes effektivt på anden vis.
Minisommerbrak kan gennemføres ved i perioden fra 1. juni til 1. august at harve gentagne gange med en kraftig stubharve med vingeskær, der giver en fuld gennemskæring af jorden. Fordelen ved minisommerbrak er, at bekæmpelsen udføres i en periode, hvor der ofte er en lav luftfugtighed.
Strategi for at holde jorden sort med minisommerbrak:
- Så vårsæd om foråret.
- Lav slæt eller afpudsning i juni måned.
- Hold jorden sort med gentagne harvninger med fuld gennemskæring i juni og juli måned.
- Lav en god pløjning i slutningen af juli måned og så gul sennep eller olieræddike som efterafgrøde.
- Pløj igen til foråret og så en konkurrencestærk vårsæd.
Figur 1. Effekttal for minisommerbrak for kvik, følfod, agertidsel og agersvinemælk.
Konkurrencestærke afgrøder
Den mest konkurrencestærke vårsædsafgrøde er havre, efterfulgt af vårtriticale, vårhvede og vårbyg. Det sene høsttidspunkt i vårtriticale er dog en ulempe i forhold til bekæmpelse af kvik, da det giver en lang og uforstyrret vækstperiode.
Hvis der er problemer med kvik i marken, skal afgrøder som majs og bælgsæd undgås, da de er åbne afgrøder der konkurrerer dårligt med kvikken. En god og konkurrencestærk efterafgrøde kan mindske opformering af kvik, men skal etableres inden 15. august for at være effektiv.
Forårsbekæmpelse
I særlige tilfælde hvor det ikke har været muligt at bekæmpe kvik i efter høst og i efteråret pga. eksempelvis våde marker, er der stadig mulighed for effektiv bekæmpelse om foråret. Efter en mild vinter uden bekæmpelse kan bestanden have udviklet sig kraftigt og dette kræver en effektiv bekæmpelse i foråret inden etablering af afgrøden.
Både strategier for udsultning og udtørring kan anvendes, alt efter vejrforholdene, og efterfølges af en pløjning som dækker de svækkede udløbere med jord i bunden af plovfuren.
Kvikkens biologi
Alm. kvik ligner rajgræs, men er mere grågrøn og småaksene vender siden mod strået i modsætning til rajgræs. Bladskeden er tæt behåret og kvik er karakteristisk med sine lange hvide underjordiske udløbere.
Kvik er en flerårig ukrudtsart. Plantens livscyklus strækker sig dermed over flere år, hvor rødder og de underjordiske udløbere virker som plantens energidepot. Planten bruger på den måde energi fra det store rodnet til ny skudvækst. Rodnettet kan gå ned i to meters dybde.
Ved gentagne afhugninger af planten på det tidspunkt hvor energidepotet i rødderne er lavest svækkes planten og bestanden kan udryddes. Her har planten opbrugt oplagret næring fra rødderne og endnu ikke fået det erstattet af ny energi fra fotosyntesen. Dette kaldes plantens kompensationspunkt og for kvik er det på 3-4 blade stadiet.
Hvis bekæmpelsen af kvik skal lykkes, er det ikke tilstrækkeligt at fjerne de grønne overjordiske blade, fordi der er næring nok i rødderne til genvækst.
Kvikplanten er aktiv når jordtemperaturen er over 3 grader og har ikke nogen egentlig dvaleperiode. Planten er derfor i vækst det meste af året og der kan tilsvarende udføres en effektiv bekæmpelse det meste af året.
Mængden af udløbere afhænger af afgrødevalg og dyrkningsteknik. En afgrøde, der har en tæt, hurtig og kraftig vækst, konkurrerer godt overfor kvik.
Forekomst og formering
Kvik forekommer på alle jordtyper, men er oftest et større problem på sandjord i forhold til lerjord. Hvis ikke den korrekte strategi for bekæmpelse vælges, kan kvik opformeres i stedet for at bekæmpes.
De underjordiske rødder kan svækkes ved gentagne sønderdelinger, men hvis sønderdelingen ikke sker, ofte nok vil kvik opformeres i stedet for at blive bekæmpet.
Risikoen for, at kvik udvikler sig til et stort problem, er størst i sædskifter med meget korn og bælgsæd. Specielt hvis der dyrkes meget bælgsæd, vårbyg og vårhvede, som har en lav konkurrenceevne over for kvik.
Frøformering
Spredningen af planten foregår næsten udelukkende ved rodudløbere, men frøfremspiring har dog betydning for geninficering af kvikfrie arealer.
Efterårsvækst
Kvik har som flere andre rodukrudtsarter ikke en decideret dvaleperiode. Planten er aktiv ved temperaturer over 3-4 grader, hvilket betyder at planten er vækst i det meste af året og dermed også modtagelig over for bekæmpelse det meste af året.
Sædskifte
Det kan godt betale sig at planlægge et kvikhæmmende sædskifte. Et sædskifte kan hæmme eller fremme kvikken og derfor er det en god ide at forebygge problemet med et sædskifte der tager højde for det.
Et kvikhæmmende sædskifte kan indeholde et eller flere af følgende elementer:
- Flerårige afgrøder, som kløvergræs og lucerne, der slættes og/eller afgræsses flere gange i løbet af vækstsæsonen. Det kræver at afgrøden er tæt og uden huller, samt at afgræsningen er tæt og ensartet eller der følges op på pletter der ikke afgræsses med afpudsning
- Konkurrencestærke afgrøder som havre og vinterrug
- Konkurrencesvage afgrøder som bælgsæd og majs bør undgås
- Mindst én afgrøde i sædskifteforløbet, hvor jorden holdes bar i efteråret
- Halvbrak, hvilket vil sige, at jorden bearbejdes regelmæssigt i den første halvdel af vækstsæsonen, hvorefter den tilsås med kløvergræs eller en hurtigt voksende efterafgrøde.
- Minisommerbrak. Se uddybning i afsnittet om minisommerbrak.
- For at forhindre udvaskning af næringsstoffer i kvikbekæmpelsen, skal man overveje at anvende minisommerbrak eller forårsbekæmpelse.