Stærke efterafgrøder med tidlig høst af korn og bælgsæd

Efterafgrødernes formål

Efterafgrøder i økologisk landbrug har mange formål:

• Opsamle næringsstoffer, der kan udvaskes, og videregive dem til næste afgrøde
• Fiksere kvælstof fra luften (bælgplante-efterafgrøder) og øge kvælstofmængden til næste afgrøde
• Dække jorden og give konkurrence til fremspiret frø- og rodukrudt
• Dække jorden vinteren over og beskytte mod erosion 
• Løsne jorden med dybe rødder og fremme rodvækst hos kommende afgrøder
• Binde mere kulstof i jorden, både gennem afgrøde- og rodrester og gennem at ‘fodre’ og holde liv i mikroorganismerne i jorden og på rødderne med ’flydende’ kulstof/sukkerstoffer, der udskilles af rødderne.

Skal efterafgrøderne blive en succes og opfylde disse formål, er det vigtigt, at de bliver godt etableret og kommer tidligt i gang.

I praksis bliver efterafgrøder, der sås efter høst, sået for sent. De bliver halvsvage og lever kun delvist op til enkelte af formålene. Især bliver konkurrenceevnen over for ukrudt for ringe, og N-eftervirkningen til næste afgrøde bliver for svag.

Flere veje til målet

En tilgang, som flere og flere økologiske landmænd nu er opmærksomme på, er at høste hovedafgrøden tidligere, så efterafgrøden kan komme godt i gang – uanset, om den er sået efter høst eller som et udlæg. En tidligere høst kan enten opnås i kraft af de afgrøder, man vælger, eller den høstmetode, man anvender.

Høstmetoden har også indflydelse på, hvordan afgrøden kan lagres og sælges. Hvis man som planteavler på forhånd aftaler at sælge foderkorn til en kvægbruger, kan man aftale en tidlig høst af kornet til ensilering, så planteavleren får fordelen af tidlig høst og en stærk efterafgrøde efter hovedafgrøden.

Høstmetoder

Skårlægning:

Kan fremme høsttidspunktet, hvis afgrøden er næsten moden. Selve tærskningen bliver lettere, især hvis der er grønt i afgrøden i form af ukrudt og/eller udlæg. Kræver stabilt tørt vejr.

Ensilering som helsæd:

Kan man udnytte eller sælge helsæd, er det muligt at høste tre uger før normalt tidspunkt.

Ensilering som crimpet afgrøde:

Høstes samtidig med helsæd ved 35-45 % vand, dog ned til 30 % for ærter og hestebønner. Til crimpet kornbruges altid lidt propionsyre til konservering.

Ensilering som ribbehøstet afgrøde:

Høstes samtidig med helsæd med mindst 35 % vand. Høstes med lavere vandprocent, skal man bruge propionsyre til konservering. Ribbehøstet afgrøde har næsten samme foderoptagelse og energi- og proteinindhold i rationen, som når græsensilage suppleres med stivelsesrigt kraftfoder.

Afgrødevalg

Vintersæd giver en tidligere høst end den tilsvarende art som vårsæd, særligt vinterbyg. Det kan også være relevant at forsøge sig med vinterhestebønne, vinterært, vinterhavre etc., men der er endnu sparsomme erfaringer og et lille udbud af sorter. Vekselhvede i stedet for vårhvede giver tidligere høst.

Del af ukrudtsstrategi

Minisommerbrak:

På arealer, der er særligt befængte med rodukrudt, kan man dyrke kløvergræs, grønært eller f.eks. havre-vikke-ært, som høstes grønt i starten af juli. Resten af juli holdes arealet sort. Hvis kvik er problemet, skal man harve kvikudløberne op på jordoverfladen til udtørring. En kraftig efterafgrøde kan sås fra 1. august, eller man kan dyrke vinterraps.

Bekæmp rodukrudt om foråret:

For at give efterafgrøden arbejdsro i august, bekæmper man rodukrudt om foråret med opharvning og dyb pløjning, før man etablerer hovedafgrøden med evt. udlæg af efterafgrøde.

Læg en strategi for efterafgrøderne 

Det er afgørende for succes med efterafgrøderne, at man har en strategi for hvordan, de kommer til at fylde og præstere det, de skal. Overvej og beslut hvor og hvordan, de passer ind i sædskifte og markplan ift. vintersæd og ukrudtsbekæmpelse. Overvej om en mellemafgrøde mellem hovedafgrøde og vintersæd kan være en del af strategien.

Find ud af hvilke arter, der fungerer godt på ejendommen og hvilke etableringsmetoder og -tidspunkter, der fungerer bedst. Tidlig såning er altid vigtigt for efterafgrøder, uanset om det er udlæg sået om foråret eller sået ved høst. Kort sagt er der langt større værdi af efterafgrøderne, hvis de bliver prioriteret, og der er en plan for at bruge dem.