Udgivet 28.03.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Sortering sætter begrænsningen for samdyrket linse og havre
Samdyrkning af linser og havre lykkes efterhånden godt flere steder, men sortering af høsten er stadig en udfordring.
Af Dennis Weigelt Pedersen
2022 var et godt år at dyrke havre og linser i, uanset om det var i renbestand eller som blandsæd. Men sådan er det ikke hvert år, hvor især linser kan have tendens til at gro til i ukrudt eller gå i leje, hvorved de kan være svære at samle op med mejetærskeren. Derfor vælger flere økologer at dyrke linser og havre sammen, hvilket kan have flere fordele. Havren hjælper dels med ukrudtskontrol i vækstsæsonen, dels med at holde linserne stående frem mod høst. Samdyrkning af linser og havre har dermed potentiale til at øge robustheden af afgrøden, og med nye linsesorter på markedet og en større viden om kulturen lykkes denne blanding efterhånden godt med gode udbytter og en forholdsvis ubesværet høst. Sortering af den høstede blandsæd forbliver dog en udfordring, som det er nødvendigt at løse, for at samdyrkning kan konkurrere med dyrkning i renbestand.
Sortering er udfordringen
I modsætning til blandinger af lupin/hvede eller byg/ært eksempelvis, er oprensnings- og sorteringsudfordringen væsentligt større for havre/linser. Størrelse og vægtfylde varierer nemlig mindre, hvilket stort set umuliggør en effektiv sortering med almindeligt udstyr. Dette fordyrer processen og kan være det springende punkt, når valget står mellem linser og havre hver for sig eller sammen.
Oprensning af samdyrkede linser
Linser er højværdiafgrøden. Men for at den kan tælle som en sådan, skal varen have en høj renhed og behøver derfor oprensning og sortering. For at opnå en effektiv sortering skal det foregå i to trin. Det første trin er en grovrensning, hvor man kan anvende en kombination af solde, luft og triør. Her har det i forsøg vist sig muligt at opkoncentrere andelen af linser til over 80 pct. Triøren er ofte nødvendig for at opnå en tilfredsstillende, indledende oprensning. Dette trin estimeres at koste 3-4 kr. pr. kg sorteret linse, hvis det udføres eksternt.
Farvesortering af samdyrkede linser
Herefter er der behov for en farvesortering for at opnå et rent slutprodukt. Hvis den indledende oprensning er foretaget, estimeres det, at farvesorteringen kan gøres for 5-6 kr. pr. kg sorteret linse. Der er i 2021 og 2022 lavet forsøg med forskellige sorteringsmetoder i projekterne Diversify og Samdyrkning af konsumafgrøder. Oprensning og sortering af linser og havre har vist sig udfordrende på gårdniveau, og det har i alle tilfælde været nødvendigt med en yderligere farvesortering for at kunne få et rent produkt af linser til sidst. Med farvesortering har det været muligt at frarense havren effektivt og opnå en renhed af linser på over 99 pct. Det eneste, farvesorteringen ikke kunne frasortere effektivt, var nogle få frø af snerlepileurt.
Bedre økonomi ved renbestand end samdyrkning
Som det kan ses i beregningseksemplet herunder, vil det selv med en relativt høj andel af linser og et fornuftigt udbytte være svært at holde samme dækningsbidrag, som i linser i renbestand – når disse lykkes. Andelen af linser er sat til 15 pct., mens udbyttet af linser i renbestand er sat moderat for ikke at fordreje beregningen. Desuden er der afsat 3 kr. pr. kg til oprensning af linser dyrket i renbestand. Alligevel holder denne dyrkningsform den bedste økonomi frem for samdyrkning. Beregningseksemplet er et estimat, og tallene skal dermed tilpasses den enkelte producents forhold, hvis det skal bruges som beslutningsstøtteværktøj i valg af dyrkningsform.
Prisestimat til oprensning af linser (2022):
- Grovsortering (sold, 2 x triør): 3-4 kr. pr. kg sorteret linse
- Farvesortering: 5-6 kr. pr. kg sorteret linse
- Samlet udgift: 8-10 kr./kg sorteret linse
Måske er du også interesseret i
22.12.2025
Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
Kvælstof har en væsentlig betydning for udbyttet, men et højere kvælstofniveau fører ikke nødvendigvis til et tilsvarende højere udbytte.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
22.12.2025
Kvælstofværdi af gylle til vårsæd
Kvælstof har en klar betydning for udbyttet, men fokus bør være på det økonomiske og miljømæssige optimum.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vårsæd
04.12.2025
Dyrkningsvejledning for økologisk blandsæd til konsum
Samdyrkning af hovedafgrøder øger robusthed, udnytter ressourcer bedre og beskytter mod ukrudt og skadedyr og er dermed en vigtig strategi for fremtidens bæredygtige økologiske landbrug.
Læs mere om Dyrkningsvejledning for økologisk blandsæd til konsum
25.11.2025
Nye gulrustracer fundet – hvad betyder det for økologisk hvedeavl?
Det Globale Rustcenter ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, har fundet to nye gulrustracer i Danmark. Det betyder, at nogle hvedesorter er blevet mere modtagelige for gulrust.
Læs mere om Nye gulrustracer fundet – hvad betyder det for økologisk hvedeavl?
09.12.2025
Økologisk markært - dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk markært
Læs mere om Økologisk markært - dyrkningsvejledning
07.10.2025
Økologiske bælgfrugter: Økonomisk potentiale og risici sammenlignet med vårbyg
Bælgfrugter rummer et langsigtet potentiale, når det gælder til klima, ernæring og bæredygtighed, men også en højere dyrkningsrisiko og afhængighed af markedets betalingsvillighed. Sammenlignet med vårbyg viser resultater fra en break-even analyse, at dyrkning af økologisk vårbyg er mere økonomisk fordelagtigt end økologiske markærter.
Læs mere om Økologiske bælgfrugter: Økonomisk potentiale og risici sammenlignet med vårbyg
24.09.2025
Flyvehavre kan sprede sig ved at kravle
Flyvehavrens kerner kan sprede sig ved at kravle hen over jorden, når de får fugt. Ukrudtsplanten er en udfordring i økologiske kornmarker, hvor den skal luges væk manuelt hvert år, og det er lovpligtigt at fjerne den.
Læs mere om Flyvehavre kan sprede sig ved at kravle
08.12.2025
Egne sortsblandinger af vinterhvede - metoder og erfaringer
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har sammen med to økologiske landmænd testet to metoder til at lave egne sortsblandinger af vinterhvede.
Læs mere om Egne sortsblandinger af vinterhvede - metoder og erfaringer
11.11.2025
Forebyggelse af havrecystenematoder
Havrecystenematoder og de forebyggende indsatser imod dem bør have særlig opmærksomhed i økologisk dyrkning.
Læs mere om Forebyggelse af havrecystenematoder
02.09.2025
Høstudbytter i økologiske sortsforsøg
SortInfo er nu opdateret med data om udbytter fra årets høst i 2025 i de økologiske sortsforsøg.
Læs mere om Høstudbytter i økologiske sortsforsøg
07.10.2025
Bælgsæd til konsum: Tørring, sortering og lagring
Økologiske bælgfrugter til konsum stiller krav.
Læs mere om Bælgsæd til konsum: Tørring, sortering og lagring
13.10.2025
Betydningen af såtid i økologisk havre
Økologiske Landsforsøg viser, at der kan opnås et merudbytte i havre ved tidlig såning. Jo tidligere såning, jo højere udbytte.
Læs mere om Betydningen af såtid i økologisk havre