Råd til kvotetræk? Overvej mere potente efterafgrøder

Bælgplanter i pligtige efterafgrøder

I 2021 blev det tilladt at anvende blandinger med op til 25 % bælgplanter målt på antal frø til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder. Det er en mulighed, der tilsyneladende ikke bliver anvendt i særligt stort omfang. Det kan umiddelbart godt undre, da bælgplanterne kan være med til at gøre efterafgrøderne langt mere kraftige og samtidig bidrage med nyt kvælstof til en efterfølgende vårsædsafgrøde.

Udsæd af bælgplanter gør blandingerne dyrere, hvad enten det er vårsået udlæg med kløver eller eftersåede afgrøder, hvor vikke typisk er primær bælgplante. Der skal fradrages en eftervirkning på 50 kg kvælstof for hver hektar pligtige efterafgrøder med bælgplanter. Det tilsvarende tal er 17 eller 25 kg kvælstof for almindelige pligtige efterafgrøder afhængigt af det generelle kvælstofniveau på bedriften.

Mange udnytter ikke kvoten

Ifølge de indberettede gødningsregnskaber tilførte økologiske landmænd i 2021/2022 i gennemsnit 57 kg udnyttet N pr. hektar. Det er 10 kg under det gennemsnitlige N-kvoteloft. Som udgangspunkt er kvælstofkvoten for økologer enten 65 eller 107 kg udnyttet N pr. hektar, afhængigt af hvilken ordning den økologiske landmand har tilmeldt sig.

Fradrag for eftervirkning af efterafgrøder reducerer kvoten. De øvrige generelle grænser med 170 kg total-N i organisk gødning, fosforlofter og afgrødenormer, skal naturligvis også overholdes, og det vil i forskellige situationer være de lofter, som sætter den øvre grænse.

Offensiv brug af efterafgrøder

En uudnyttet kvælstofkvote giver mulighed for at gå mere offensivt til værks, når det gælder etablering og anvendelse af efterafgrøder med andre arter eller større andel bælgplanter. Hvis man ikke opfylder kravet om pligtige efterafgrøder, vil der efter de nyeste regelændringer komme et træk på 175 kg N pr. manglende hektar, når der tilføres mere end 80 kg N pr. hektar i organisk gødning. Det svarer til ca. 25 kg N, der skal fradrages pr. hektar efterafgrødegrundareal, hvis alle pligtige efterafgrøder konverteres til kvotereduktion. I praksis mindre i gennemsnit på ejendommen, da der de fleste steder vil være arealer ud over efterafgøde-grundarealet.

Råd til kvotetræk?

Hvis du år efter år ikke udnytter din kvælstofkvote, har du ofte råd til et vist kvotetræk. Det muliggør at dyrke efterafgrøder med anden og mere potent sammensætning. Om det er interessant i praksis, afhænger af omstændigheder på din bedrift, f.eks. om der er aftaler/kontrakter om produktion af højværdiafgrøder.

Forslag til stærke efterafgrøder

Det kan være svært at lave kraftige efterafgrøder, der opfylder kravene til pligtige efterafgrøder. Det skyldes bl.a., at de arter, der kan indgå i pligtige efterafgrøder, ikke altid er tilstrækkeligt konkurrencestærke.

I tabellen er opstillet to forslag til efterafgrødeblandinger, som giver en stor biomasse samt en effektiv opbygning af kvælstof. Ingen af dem lever op til kravene til pligtige efterafgrøder. I den undersåede blanding er bælgplanteandelen for høj, og lancet-vejbred er ikke tilladt. I blandingen til såning efter høst er alle arter tilladte, men andelen af bælgplanter er lidt for høj. En konkret beregning kan afgøre, om disse efterafgrøder er en reel mulighed i et presset sædskifte, selvom de ikke tæller som pligtige efterafgrøder.