Udgivet 01.12.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Råd til kvotetræk? Overvej mere potente efterafgrøder
Både værdi og belastning af efterafgrøder i markplanen kan optimeres alt efter sædskifte og gødningsniveau.
Af Sven Hermansen, Dennis Weigelt Pedersen
I den nye målrettede kvælstofregulering som den er formuleret i den grønne trepart, bliver det først og fremmest udledning fremfor tildeling der sættes begrænsninger for. På de økologiske marker forventer vi dog stadig, at økologiske producenter vil være begrænsede på input og dermed på tildelingskvoterne, som vi kender det med tilskudsordningerne i dag.
I denne artikel er der fokus på at tilvejebringe kvælstof ved hjælp af fikserende efterafgrøder. Mere organisk kvælstof fra efterafgrøder kræver stærkere sædskifter for at udnytte den vigtige kvælstofkilde.
Læs og lad dig inspirere til at udvikle din økologiske planteavl.
Efterafgrøder fylder meget på markerne. Når de skal give værdi udover at overholde gældende regler, skal de være effektive, og de skal stille kvælstof til rådighed, som ellers kan tabes til omgivelserne. Efterafgrøder med bælgplanter kan på forskellig vis, anvendes mere offensivt til at skaffe nyt kvælstof, samtidig med at reglerne på området overholdes.
Frivillige efterafgrøder
En analyse af data fra planlægningsværktøjet MarkOnline viser, at økologer generelt har en stor andel frivillige efterafgrøder. Økologiske landmænd har haft efterafgrøder på 20-27 % af efterafgrødegrundarealet siden 2020.
Bælgplanter i pligtige efterafgrøder
I 2021 blev det tilladt at anvende blandinger med op til 25 % bælgplanter målt på antal frø til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder. Det er en mulighed, der tilsyneladende ikke bliver anvendt i særligt stort omfang. Det kan umiddelbart godt undre, da bælgplanterne kan være med til at gøre efterafgrøderne langt mere kraftige og samtidig bidrage med nyt kvælstof til en efterfølgende vårsædsafgrøde.
Udsæd af bælgplanter gør blandingerne dyrere, hvad enten det er vårsået udlæg med kløver eller eftersåede afgrøder, hvor vikke typisk er primær bælgplante. Der skal fradrages en eftervirkning på 50 kg kvælstof for hver hektar pligtige efterafgrøder med bælgplanter. Det tilsvarende tal er 17 eller 25 kg kvælstof for almindelige pligtige efterafgrøder afhængigt af det generelle kvælstofniveau på bedriften.
Mange udnytter ikke kvoten
Ifølge de indberettede gødningsregnskaber tilførte økologiske landmænd i 2021/2022 i gennemsnit 57 kg udnyttet N pr. hektar. Det er 10 kg under det gennemsnitlige N-kvoteloft. Som udgangspunkt er kvælstofkvoten for økologer enten 65 eller 107 kg udnyttet N pr. hektar, afhængigt af hvilken ordning den økologiske landmand har tilmeldt sig.
Fradrag for eftervirkning af efterafgrøder reducerer kvoten. De øvrige generelle grænser med 170 kg total-N i organisk gødning, fosforlofter og afgrødenormer, skal naturligvis også overholdes, og det vil i forskellige situationer være de lofter, som sætter den øvre grænse.
Offensiv brug af efterafgrøder
En uudnyttet kvælstofkvote giver mulighed for at gå mere offensivt til værks, når det gælder etablering og anvendelse af efterafgrøder med andre arter eller større andel bælgplanter. Hvis man ikke opfylder kravet om pligtige efterafgrøder, vil der efter de nyeste regelændringer komme et træk på 175 kg N pr. manglende hektar, når der tilføres mere end 80 kg N pr. hektar i organisk gødning. Det svarer til ca. 25 kg N, der skal fradrages pr. hektar efterafgrødegrundareal, hvis alle pligtige efterafgrøder konverteres til kvotereduktion. I praksis mindre i gennemsnit på ejendommen, da der de fleste steder vil være arealer ud over efterafgøde-grundarealet.
Råd til kvotetræk?
Hvis du år efter år ikke udnytter din kvælstofkvote, har du ofte råd til et vist kvotetræk. Det muliggør at dyrke efterafgrøder med anden og mere potent sammensætning. Om det er interessant i praksis, afhænger af omstændigheder på din bedrift, f.eks. om der er aftaler/kontrakter om produktion af højværdiafgrøder.
Forslag til stærke efterafgrøder
Det kan være svært at lave kraftige efterafgrøder, der opfylder kravene til pligtige efterafgrøder. Det skyldes bl.a., at de arter, der kan indgå i pligtige efterafgrøder, ikke altid er tilstrækkeligt konkurrencestærke.
I tabellen er opstillet to forslag til efterafgrødeblandinger, som giver en stor biomasse samt en effektiv opbygning af kvælstof. Ingen af dem lever op til kravene til pligtige efterafgrøder. I den undersåede blanding er bælgplanteandelen for høj, og lancet-vejbred er ikke tilladt. I blandingen til såning efter høst er alle arter tilladte, men andelen af bælgplanter er lidt for høj. En konkret beregning kan afgøre, om disse efterafgrøder er en reel mulighed i et presset sædskifte, selvom de ikke tæller som pligtige efterafgrøder.
|
Undersået |
Sået efter høst |
|---|---|
|
1,5 kg rajgræs 2,5 kg rajsvingel 1 kg rødkløver 1 kg hvidkløver 1 kg kællingetand 0,5 kg lancet-vejbred 0,5 kg cikorie |
9 kg olieræddike 1 kg honningurt 15 kg vinter-vikke
|
|
Andel bælgplanter: 48 % |
Andel bælgplanter: 27 % |
Måske er du også interesseret i
16.12.2025
Mellemafgrøde af kløver øger udbyttet i vintersæd
Kløver som mellemafgrøde kan være en effektiv løsning på ejendomme med begrænset adgang til husdyrgødning.
Læs mere om Mellemafgrøde af kløver øger udbyttet i vintersæd
25.11.2025
Regler for tilskud til skovlandbrug
Skovlandbrug som dyrkning af træer og/eller buske i kombination med landbrugsafgrøder, kan på forskellige måde være støtteberettigede til grundbetaling og økologitilskud.
Læs mere om Regler for tilskud til skovlandbrug
25.11.2025
Tillæg til økologisk produktion af frugt, bær og nødder
Det er muligt at søge et tillæg på 4.000 kr. pr. hektar sammen med bio-ordningen økologisk arealstøtte.
Læs mere om Tillæg til økologisk produktion af frugt, bær og nødder
20.11.2025
Økologisk arealstøtte - endelige støttesatser for 2025
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har meldt de endelige tilskudssatser pr. hektar for grundbetaling og bio-ordninger for 2025 ud.
Læs mere om Økologisk arealstøtte - endelige støttesatser for 2025
16.12.2025
Budgetkalkuler for økologisk landbrug
Brug budgetkalkulerne og få et realistisk billede af produktionsøkonomien.
Læs mere om Budgetkalkuler for økologisk landbrug
07.10.2025
Økologiske bælgfrugter: Økonomisk potentiale og risici sammenlignet med vårbyg
Bælgfrugter rummer et langsigtet potentiale, når det gælder til klima, ernæring og bæredygtighed, men også en højere dyrkningsrisiko og afhængighed af markedets betalingsvillighed. Sammenlignet med vårbyg viser resultater fra en break-even analyse, at dyrkning af økologisk vårbyg er mere økonomisk fordelagtigt end økologiske markærter.
Læs mere om Økologiske bælgfrugter: Økonomisk potentiale og risici sammenlignet med vårbyg24.09.2025
Analyse af regnskabsdata for planteavl 2015-2024
Udviklingen i driftsresultat for økologisk og konventionel planteavl er analyseret for perioden 2015-2024. Resul-taterne viser, at bedrifter under 300 ha opnår nogenlunde samme driftsresultat, mens konventionelle bedrifter over 300 ha klarer sig bedre end de tilsvarende økologiske.
Læs mere om Analyse af regnskabsdata for planteavl 2015-2024
07.11.2025
Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
Klimatiltag kan have betydning for økonomien på din økologiske bedrift.
Læs mere om Økonomi i klimatiltag på din økologiske bedrift
07.11.2025
Bælgsæd og andre afgrøder til konsum: Husk at indregne meromkostninger
Dyrkning af afgrøder – særligt bælgsæd – til konsum vinder frem. Du kan langt hen ad vejen trække på erfaringer med dyrkning af samme eller lignende arter til foder, men der kan være en række forskelle, som betyder en del for økonomien i produktionen, og særlige krav til glutenfri produktion.
Læs mere om Bælgsæd og andre afgrøder til konsum: Husk at indregne meromkostninger
07.08.2025
God økonomi i økologisk landbrug
Hvad skal der til for at sikre god økonomi i økologisk landbrug? Grundigt udarbejdede budgetter, deltagelse i erfagrupper og brug af rådgivning er nogle af de fremhævede årsager til, at nogle landmænd klarer sig bedre økonomisk end andre, beskriver en britisk rapport.
Læs mere om God økonomi i økologisk landbrug
28.08.2025
Tilskud til Pleje af græs- og naturarealer
Det er muligt at søge plejegræstilskud og pilotordningen ”tillæg til naturværdi” frem til 26. september 2025.
Læs mere om Tilskud til Pleje af græs- og naturarealer
04.07.2025
Økonomi i økologi
Godt købmandskab, dygtigt analysearbejde, tillid fra kreditgiver – og en portion held og god timing – er hvad der skal til for at klare sig godt økonomisk i økologisk landbrugsdrift, ifølge de garvede økologiske jordbrugere og ejere af Holmager Økologi ApS, Lene Fløe og Torben Bækdal Galsgaard.
Læs mere om Økonomi i økologi