Øget kulstofbinding i økologiske grønsager

Kulstof i jorden er vigtig for jordens dyrkningsegenskaber. Et højt indhold af kulstof betyder, at jorden:

• Har bedre struktur
• Er lettere at bearbejde – større tidsvindue og mindre energikrævende
• Hurtigere afdræner – længere vækstsæson
• Er mere robust overfor mekanisk påvirkning
• Er mere robust overfor vejret, som stadig bliver mere og mere ekstremt
• Frigiver næringsstoffer
• Holder på næringsstoffer
• Har mere jordliv, der hurtigere omsætter tilført organisk materiale
• Giver højere og mere stabile udbytter

Herunder finder du fem mulige indsatsområder, der kan få efterafgrøder og grøngødning ind i en intensiv grønsagsproduktion.

Flere af forslagene er ikke videnskabeligt afprøvede, men bygger på dyrkningsmæssige erfaringer.

Sådan tilfører du kulstof til jorden 

Kulstof kan tilføres jorden via organisk gødning som gylle, kompost, dybstrøelse, halm og lignende. Men hovedparten af kulstoffet stammer fra biomasse produceret via fotosyntesen af levende planter og rødder, som efterlader det i jorden i form af organisk stof.

Jorden indeholder i gennemsnit 110 ton organisk stof pr. hektar i de øverste 25 cm. Hvert år forsvinder ca. 2-3 ton organisk stof pr. ha i form af CO₂ fra landbrugsjorden ved almindelig drift. For at være i balance skal dette tab opvejes af tilført organisk gødning og biomasse.

Størstedelen af den organiske gødning og biomasse, som tilføres jorden, vil hurtigt - inden for et år efter tilførsel - blive omsat af mikroorganismer og forsvinde op i atmosfæren som CO₂. En mindre del bygges ind i jordens pulje af mere tungt omsættelige organiske forbindelser og bidrager dermed til humusindholdet.

Etablering af efterafgrøder efter høst af grønsagskulturen

Såning af en efterafgrøde efter høst af grønsagskulturen er den mest anvendte metode, hvis det er praktisk muligt. En eftersået efterafgrøde yder ingen konkurrence over for grønsagskulturen, og det er også derfor den mest foretrukne metode. Artsvalg er vigtig pga. risikoen for opformering af plantesygdomme og skadedyr. Desuden rømmes hele marken ikke på én gang, hvorved det kan være svært at finde det rette tidspunkt at påbegynde etablering af efterafgrøden.

Til gengæld etableres flere grønsager først sent om foråret eller i en plantning/såning af et senere hold. Dette giver mulighed for, at en efterafgrøde sået sent det foregående efterår (helt frem til oktober), kan vokse videre om foråret og derved opnå en betydelig biomasse.

Valg af efterafgrøde og såtidspunkt

I milde vintre kan der tabes mange næringsstoffer ud af rodzonen, hvis efterafgrøden dør af frost – især på let jord. Overvintrende arter sikrer et levende plantedække, der i milde vintre vil optage de mineraliserede næringsstoffer, der ellers ville gå tabt. Hvis der i året efter grønsagskulturen etableres en ny grønsagskultur uden dybe rødder –f.eks. spinat eller salat – anbefales det at etablere en blanding med delvis overvintrende arter.

Etablering før 1. september

Jo tidligere der sås, desto bedre er etableringsgrad og tilvækst i efterafgrøden. Alle efterafgrøder kan i Danmark sås sikkert frem til midten af august. De sidste to uger i august kan også være brugbare, men der tabes effekt for hver dag, såningen udsættes.

Etablering fra 1. september - 1. oktober

I milde efterår kan der sås hurtigt voksende efterafgrøder.

Etablering efter 1. oktober

Vintervikke/vinterhavre i forholdet 80/20 kan etableres sent og er relevant, hvis der er mulighed for fortsat vækst om foråret. Efterafgrøden snittes og nedmuldes om foråret i 5-10 cm’s dybde eller pløjes ned. Især ved sen nedmuldning og stor biomasse er der risiko for at tømme jorden for vand, hvilket kan medføre pro-blemer med etablering af den efterfølgende kultur.

En ny efterafgrødetype af helbladet vinterært kan sås sent på året til overvintring og videre vækst om foråret. Helbladet vinterært har et kraftigt jorddække om foråret modsat sin halvbladløse fætter.

I et sædskifte med korsblomstrede grønsagskulturer bør der ikke anvendes korsblomstrede efterafgrøder pga. risiko for kålbrok og opformering af skadedyr. Er der ingen kål eller andre korsblomstrede grønsager i sædskiftet, er det en fordel at korsblomstrede efterafgrøder indgår i blandingerne. De har stor tilvækst, er lette at etablere og er relativt billige. Mykorrhiza-svampe reduceres kraftigt efter korsblomstrede afgrøder, og derfor anbefales disse generelt ikke forud for løg og porre.

Arealer med sent etablerede afgrøder 

Forud for grønsagskulturer, der først etableres i begyndelsen af juni, - f.eks. et sent hold af broccoli eller porre, er det muligt at så en blanding af ét-årige arter med bælgplanter med en hurtig udvikling. Eksempler på disse er ært, aleksandrinerkløver, honningurt og boghvede. Effekten er ikke meget stor, men arterne er hurtigt etableret og vil således kunne dække jorden. Anvend en stor udsædsmængde, f.eks. 1,5 gange den anbefalede. Ved nedmuldning af en meget kraftig grøngødning er der risiko for vandmangel.

Åbne arealer - forland, vandingsspor og kørespor

Grønsager dyrkes temmelig ineffektiv med et lille plantetal i marken sammenlignet med landbrugsafgrøder. Derfor er der meget bar jord i løbet af vækstsæsonen. Hvis man sammenlægger al udyrket jord i en grøn-sagsmark, er helt op mod 50 % af jorden bar i løbet af sæsonen. At holde jorden bar er praktisk i forhold til ukrudtsbekæmpelse, færdsel, m.m.

Etablering af efterafgrøder på de åbne arealer udfordres af færdsel i marken under grønsagskulturens vækst, manglende etableringsteknik samt skånsom høstteknik, og der er derfor en risiko for, at en efterafgrøde på disse arealer ikke bliver til noget. Risikoen kan dog være værd at tage, og i de tilfælde hvor op mod halvdelen af jorden ligger bar, kan der hentes en del på disse uproduktive arealer i form af kulstofinput samt evt. kvælstofproduktion.

Til disse arealer vælges robuste arter med kraftig trævlerod. Frøgræsblandinger med rajgræs, engsvingel og rødkløver sået i anden halvdel af juni har klaret sig fint på forland i en knoldsellerimark. Der blev klippet 3,2 ton tørstof pr. ha i kløvergræs i slutningen af oktober, og dækningen var 100 %. Eng- og rødsvingel af plænetype samt græsblanding 56 til svineproduktion har en vis robusthed og forventes således at have en betydelig slidstyrke.

Undersåning i en stående grønsagskultur

Undersåning i en grønsagskultur medfører en vis risiko for dyrkningssikkerheden i kulturen og vil desuden ændre nogle arbejdsgange.

Som udgangspunkt kan undersåning i en grønsagskultur kun lade sig gøre:

• hvis den ikke yder for stor konkurrence med grønsagskulturen om vand og næring
• hvis den ikke generer høsten
• hvis høstmetoden tillader, at efterafgrøden overlever – dvs. ved håndhøstede kulturer som græskar, kål, bladselleri og knoldselleri med top. Med nænsom høstteknik kan andre afgrøder såsom knoldselleri også komme i betragtning

Etableringstidspunkt og artsvalg er afgørende ved undersåning af efterafgrøde i en stående grønsagskultur. Hvis etableringen sker for tidligt, er konkurrencen om næring og vand næsten altid til ulempe for grønsagskulturen. Det er også en erfaring, at meget konkurrencestærke afgrøder som f.eks. græskar, tåler relativ aggressive arter som hvidkløver og rødkløver udbragt inden rækken lukker.

Der findes ikke specialteknik til såning af efterafgrøder i grønsager, men der er gjort gode erfaringer med en almindelig radsåmaskine, hvor såaggregaterne over grønsagsrækkerne er fjernet eller løftet.