Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder

Efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende kornafgrøde varierer mellem arter.

Af Sidsel Birkelund Schmidt

Manganmangel er den mest udbredte mangelsygdom i korn, hvad angår mikronæringsstoffer, og er et alvorligt problem i dansk landbrug. Innovationscenter for Økologisk Landbrug undersøger i 2024 - 2026 potentialet for at forebygge manganmangel med efterafgrøder. Målet er at give økologiske landmænd et godt beslutningsgrundlag for valg af efterafgrøder, der kan afhjælpe manganmangel og sikre stabile udbytter i vårsæd.

Faktaark: Forebyg manganmangel med efterafgrøder

Udbyttetab som følge af manganmangel skal mindskes

Hvert år resulterer manganmangel i store økonomiske udbyttetab i korn. Særligt vårbyg og havre er følsomme over for manganmangel, og de udgør tilsammen 50 % af den økologiske kornproduktion i Danmark. Udfordringen er, at manganmangel i korn ofte optræder skjult, og manganmangel kan være massiv, før det kan ses med det blotte øje. Når først de synlige symptomer optræder, er skaden sket, og det fulde udbyttepotentiale er tabt.

Det er afgørende at mangan er tilgængelig i de tidligere vækststadier, hvor planterne endnu kun har et begrænset rodsystem til at afsøge mangan i jorden. Akut manganmangel kan afhjælpes med bladgødskning med mangan. Men skjult mangel og krav om dokumentation i økologisk planteavl kan forsinke rettidig behandling, og det er ikke alle økologer, der har en marksprøjte. Mangan er immobilt i planter og kan ikke flyttes fra ældre til nye blade, hvorfor mangan ofte må tildeles flere gange i løbet af vækstsæsonen. Hvis vi i stedet kan holde mangan plantetilgængeligt gennem sædskiftet, kan vi måske komme manganmangel i forkøbet, og efterafgrøder kan være en del af løsningen.

Mark hvor planterne viser tydelige tegn på manganmangel.

Manganmangel ses ofte som lyse pletter i marken. I kørespor, hvor jorden er pakket hårdere sammen, er mangan mere plantetilgængeligt, og kornet fremstår her grønnere og uden symptomer.

Optag af mangan varierer

Efterafgrøder optager mangan i forskellig grad – nogle optager mere mangan end andre, se tabel.

Gul lupin indgår i undersøgelserne, da lupiner er kendt for at kunne optage store mængder mangan i bladene. Gul lupin skiller sig da også ud med et manganindhold der er 3-4 gange større end andre, mere almindelige, efterafgrøder som rødkløver og alm. rajgræs. Denne evne er nyttig, hvis mangan kan frigives og optages af den efterfølgende hovedafgrøde. Her kommer lupin måske til kort, da den udvintrer og sandsynligvis frigiver mangan, endnu før der er en hovedafgrøde til at optage det.

Efterafgrøde, art	C:N-forhold (efterår)	Manganindhold (µg/g tørstof)	Overvintring
Lancetvejbred (undersået)	25	37	Ja
Alm. rajgræs (undersået)	20	57	Ja
Boghvede (sået efter høst)	20	29	Nej
Cikorie (understået)	17	58	Ja
Humlesneglebælg (undersået)	17	34	Nej
Gul lupin (sået efter høst)	15	137	Nej
Rødkløver (undersået)	12	36	Ja
Vintervikke (sået efter høst)	9	44	Ja

Kilde: Landsforsøgene 2024 og 2025

Biomassen har betydning

Den enkelte arts manganindhold er interessant, men arter, der producerer en stor biomasse, kan være lige så relevante. Undersåede efterafgrøder har mere tid til at udvikle et dybt og omfattende rodsystem, der effektivt kan optage mangan og andre næringsstoffer, end efterafgrøder sået efter høst. En hurtigtvoksende, overvintrende efterafgrøde som vintervikke, har dog også potentiale, selvom den sås efter høst.

Rødkløver

Vintervikke i blomst

Gul lupin

Frigivelse af mangan afhænger af C:N-forholdet

Omsætningen af efterafgrødernes biomasse begynder ved nedmuldning. Mineraliseringen af kvælstof er en proces, der fører til lokal forsuring af jorden og bidrager til at mobilisere mangan bundet i jorden. Efterafgrøder kan altså både direkte og indirekte bidrage til manganforsyningen.

C:N-forholdet har stor betydninger for, hvor hurtigt mangan og andre næringsstoffer frigives fra en nedmuldet efterafgrøde. Efterafgrøder med et lavt C:N-forhold, det vil sige relativt meget kvælstof (N) i forhold til kulstof (C), omsættes generelt hurtigere end biomasse med højt C:N-forhold.

Potentiale for højere udbytte i vårsæd

Efterafgrødernes manganeffekt er undersøgt på to typiske mangan-problematiske jorde; en sandjord med årlig tilførsel af store mængder gylle, og en jord der hviler på gammel havbund med megen kalk i undergrunden. Af de undersøgte efterafgrødearter er rødkløver, cikorie og vintervikke bedst til at mindske graden af manganmangel i den efterfølgende vårbyg med merudbytter på 12-21 % i gennemsnit af 2 forsøg.

Målrettede efterafgrøder kan altså bidrage til at forebygge manganmangel i følsomme afgrøder. På jorde med kraftig manganmangel må man dog fortsat forvente at skulle bladgødske med mangan, især i år med forårstørke og høj lysindstråling, der fremmer manganmangel.