Udgivet 23.04.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Forebyggelse af manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder, undersøges i projekt
Efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende kornafgrøde, undersøges over de næste 2 år.
Af Sidsel Birkelund Schmidt
Manganmangel er den mest udbredte mangelsygdom i korn, hvad angår mikronæringsstofferne, og er et alvorligt problem i dansk landbrug. Målet med undersøgelserne er derfor at give økologiske landmænd et fagligt beslutningsgrundlag for valg af efterafgrøder, der kan bidrage til at afhjælpe manganmangel og sikre stabile udbytter.
Udbyttetab som følge af manganmangel skal mindskes
Hvert år resulterer manganmangel i store økonomiske udbyttetab i kornafgrøderne. Særligt vårbyg og havre er følsomme overfor manganmangel, og tilsammen udgør de 50% af den økologiske kornproduktion i Danmark.
Udfordringen er, at manganmangel i korn ofte optræder skjult, og manganmangel kan være massiv, før det kan ses med det blotte øje på kornet i marken. Når først de synlige symptomer optræder, er skaden sket, og det fulde udbyttepotentiale er tabt. Innovationscenter for Økologisk Landbrug undersøger derfor potentialet af forskellige efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan, til gavn for den efterfølgende kornafgrøde.

Manganmangel ses ofte som lyse pletter i marken. I kørespor, hvor jorden er pakket hårdere sammen, er mangan mere plantetilgængeligt, og kornet fremstår her grønnere og uden symptomer.
Efterafgrøder til forebyggelse af manganmangel
Udbyttegevinster og forbedret ressourceudnyttelse er de primære mål med undersøgelserne. Resultaterne forventes at føre til en række anbefalinger for optimering af manganforsyningen i korn gennem et målrettet efterafgrødevalg. Særligt i kornets tidlige vækststadier, hvor der endnu kun er et begrænset rodsystem til at afsøge mangan, er tilgængeligheden af mangan afgørende for at opnå det fulde udbyttepotentiale.
Manganoptagelsen varierer betydeligt imellem forskellige plantearter, hvor for eksempel Lupin er kendt for at have et højt indhold af mangan i skuddet. I et studie fra Københavns Universitet, er det vist, at Lupin har op til 30 gange mere mangan i skuddet, sammenlignet med olieræddike og vintervikke (kilde: Hansen et al., 2023). Et øget kendskab til forskellige efterafgrøders optag af frigivelse af mangan, kan derfor være en nøglekomponent i jagten på nye virkemidler til forebyggelse af manganmangel i korn.
Viden og forsøgsdata samles i nyt værktøj
Nye forsøg samles med eksisterende viden om forskellige efterafgrøders kapacitet for optag og frigivelse af mangan. På baggrund heraf udvikles der et beslutningsstøtteværktøj for et målrettet valg af efterafgrøde eller blandinger, som kan bidrage til at forebygge manganmangel i et kornsædskifte. Et fokus, der understøtter landbrugets grønne omstilling ud fra en forbedret ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi.
I markforsøg screenes 12 udvalgte efterafgrøder, heriblandt de typisk anvendte arter i økologisk landbrug, Cikorie, Vintervikke og Alm. rajgræs, men også mere alternative arter såsom Lupin og Lucerne. Forsøgene anlægges på jorde, hvor der erfaringsmæssigt forekommer manganmangel.
I etableringsåret 2024 analyseres efterafgrøderne for deres indhold af mangan (tabel). Lupin sået efter høst har har det højeste indhold af mangan i skuddet - næsten 5 gange højere end i boghvede.
Efterafgrøders potentiale for at at optage mangan (Mn)
Efterafgrøder undersået forår |
ppm Mn i tørstof * |
Ingen efterafgrøde (ukrudt) |
60 bc |
Alm. rajgræs |
57 bcd |
Humlesneglebælg |
34 e |
Rødkløver |
36 de |
Lancet vejbred |
37 de |
Cikorie |
58 bcd |
Efterafgrøder sået efter høst |
ppm Mn i tørstof * |
Ingen efterafgrøde (ukrudt) |
66 b |
Vintervikke |
44 cde |
Gul lupin |
137 a |
Boghvede |
29 e |
* Målt i overjordisk biomasse (skuddet). Gennemsnit af 2 forsøg (n=8). Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05)
I år to (2025) bestemmes eftervirkning af efterafgrødernes på manganmangel i den efterfølgende vårbyg ved at måle manganstatus med mangantesteren igennem vækstperioden og bestemme udbytte ved høst.
Potteforsøg med 8 udvalgte efterafgrøder skal understøtte resultater fra markforsøgene, idet vi undersøger parametre relateret til potentialet for omsætning og frigivelse af mangan på en form der er tilgængelig for den efterfølgende vårbyg.
Læs mere om projektet og dets resultater
Læs om forsøg og resultater i Landsforsøgene 2024 (pdf 3 sider)

Måske er du også interesseret i

07.03.2025
Potentiale for højere økologiske udbytter
Det er muligt at mindske gabet mellem økologiske og konventionelle udbytter med økologisk sortsforæding, bedre udnyttelse af næringsstofferne og samarbejde med biogasanlæg om afgasning af kløvergræs.
Næringsstoffer
Biogas gødning
Efterafgrøder

12.09.2025
Anvendelse af svovlgødninger til økologiske afgrøder
Få viden om svovl til økologiske marker fra resultater af forsøg med svovlgødning, baggrundstilførslen og eftervirkning fra efterafgrøder.
Næringsstoffer
Plantenæringsstoffer

02.09.2025
Høstudbytter i økologiske sortsforsøg
SortInfo er nu opdateret med data om udbytter fra årets høst i 2025 i de økologiske sortsforsøg.
Korn
Bælgsæd

27.08.2025
Betydningen af såtid i økologisk havre
Økologiske Landsforsøg viser, at der kan opnås et merudbytte i havre ved tidlig såning. Jo tidligere såning, jo højere udbytte.
Korn

27.08.2025
Bælgsæd og andre afgrøder til konsum: Husk at indregne meromkostninger
Dyrkning af afgrøder – særligt bælgsæd – til konsum vinder frem. Du kan langt hen ad vejen trække på erfaringer med dyrkning af samme eller lignende arter til foder, men der kan være en række forskelle, som betyder en del for økonomien i produktionen, og særlige krav til glutenfri produktion.
Bælgsæd
Korn
Driftsøkonomi

06.08.2025
Vinterhvedesorter med brødkvalitet i OrganicXseeds
I OrganicXseeds findes økologisk udsæd af både kendte og mindre kendte vinterhvedesorter til høst 2024
Produktionsregler
Planteavl
Afgrøder
Korn

19.08.2025
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Kulstoflagring
Sædskifte
Efterafgrøder
Dyrkningssystemer

13.05.2025
Gødskning af kløvergræs til biogas
Kløvergræs til biogas er ikke kløvergræs til foder. Et optimalt kvælstofniveau er 50-75 kg N pr. hektar.
Energiafgrøder
Næringsstoffer

14.05.2025
Muligheder og barrierer for økologi i den grønne trepart
Økologi kan bidrage til løsninger på tværs af de udfordringer, som den grønne trepart skal løse. Af den politiske aftale fremgår det desuden, at fordobling af det økologiske areal stadig er ambitionen i 2030.
Udvaskning og emissioner
Omlægning til økologi
Næringsstoffer

08.05.2025
Struvit er et meget rent produkt og en sikker fosforgødning
Mængden af forurenende stoffer pr. kg næringsstof er lav sammenlignet med andre organiske gødninger.
Næringsstoffer
Recirkulering
Plantenæringsstoffer

08.04.2025
Struvit - fra spildevand til ressource
Struvit udfældes fra spildevand, og har et fosforindhold, der gør det velegnet som startgødning til økologiske højværdiafgrøder.
Næringsstoffer
Recirkulering
Plantenæringsstoffer

28.03.2025
Undersåede efterafgrøder har flere fordele
Forårssåede efterafgrøder er mere sikre, billigere og ofte mere effektive end efterafgrøder, der etableres efter høst.
Efterafgrødestrategier
Etablering
Arter og blandinger
Efterafgrøder