Efterafgrøder og moderat N-gødskning kan konkurrere med helårsgrøngødning

Efterafgrøder kan have en udbytteeffekt på linje med helårsgrøngødning i planteavlssædskiftet. Den afgørende faktor for økonomien er, om man kan få en indtægt på salg af foder eller biomasse fra helårsgrøngødningen. Det viser beregninger af den samlede økonomi med udgangspunkt i resultater fra Aarhus Universitets sædskifteforsøg.

De økologiske sædskifteforsøg på Foulumgård har siden 1997 produceret data til inspiration for økologisk planteavl. En række forskellige afgrødekombinationer er afprøvet i to økologiske sædskifter med og uden helårsgrøngødning, med og uden efterafgrøder samt med og uden tilførsel af afgasset gylle.

Effekten af helårsgrøngødning på sædskiftets samlede udbytte er dokumenteret i forsøgene, og der er fundet positive effekter op til otte år efter, at en kløvergræsgrøngødning er ompløjet. Udfordringen er stadig at dokumentere den økonomiske effekt af at bruge op til 25 pct. af arealet til at producere kvælstof og kulstof til sædskiftet. Et areal, der alternativt kunne produceres en salgsafgrøde på.

Merudbytte med fikserende efterafgrøder

I den seneste rotation, som er lavet i regi af RDD6-projektet CC-Rotate i 2019-2021, er der blandt andet fokus på at sammenligne og kombinere effekterne af helårs-kløvergrøngødning med efterafgrøder i sædskiftet. Sædskiftet med helårsgrøngødning giver pæne merudbytter, når man høster kløvergræsset og returnerer omtrent samme mængde kvælstof i form af afgasset gødning til de øvrige afgrøder.

Sædskiftet uden helårsgrøngødning giver pæne merudbytter ved at anvende fikserende efterafgrøder i 75 pct. af afgrøderne. I gødet vinterrug og vårbyg opnås samme udbytte som i sædskifter med helårskløvergræs samtidigt med, at man kan høste en afgrøde af lupin/vårbyg.

Økonomiske effekter

En simpel sammenligning af økonomien i de seks strategier viser, at med de opnåede udbytter og de anvendte priser er det en forudsætning, at kløvergræstørstoffet har en salgsværdi, hvis man skal forvente en positiv økonomisk effekt af helårsgrøngødning i et fireårigt sædskifte, altså 25 pct. kløvergræs, som det er afprøvet i forsøgene. Hvis man kan opnå 1,50 kr./kg kløvergræstørstof, og der betales høst og håndtering af to-tre slæt til f.eks. biogas, så er strategien med helårsgrøngødning uden efterafgrøder topscorer blandt strategierne.

Kan man ikke opnå en relativt god pris på den biomasse, der produceres på grøngødningsmarken, vil det samme regnestykke vise, at sædskiftet med gødning og efterafgrøder men uden helårsgrøngødning er topscorer. Med de afgrødepriser og udgifter, der brugt i eksemplet, vil balancen være opnået ved en pris på 1,00 kr./kg kløvergræstørstof.

Den ugødede strategi med uhøstet helårsgrøngødning samt brug af efterafgrøder giver et økonomisk resultat, der ligger ca. 25 pct. lavere end de gødede led. Det er således en økonomisk fordel at høste grøngødningen og få den retur som gylle eller afgasset gødning til de øvrige afgrøder.