Udgivet 03.03.2025

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Dyrkningsvejledning i ukrudtsharvning og radrensning

Med aktiv brug af sædskifte, artsvalg og målrettet mekanisk bekæmpelse kan man nå langt i kontrollen med ukrudt i økologiske marker.

Af Lars Egelund Olsen

I økologisk dyrkning er følgende elementer vigtige i bekæmpelsen af ukrudt:

Et robust sædskifte skal prioriteres
Såbed og afgrødeetablering er afgørende for optimal ukrudtsbekæmpelse
Der må ikke spares på udsæden
Kend dit ukrudt og bekæmp på det rette tidspunkt
Prioriter blindharvning 3-6 dage efter såning
Ukrudtsharvning og radrensning udføres afhængig af ukrudtstrykket:

- Ukrudtsharvning kan udføres første gang når afgrøden står i op til 2 cm højde og anden gang ca. 10 dage efter første ukrudtsharvning.
- Radrensning kan udføres første gang når afgrøderækkerne er synlige og om nød-vendigt kan der radrensning anden gang.
- Kornafgrøder er mest følsom overfor tildækning med jord ved ukrudtsharvning og radrensning når de står med første blad udfoldet. Vær forsigtigt med ukrudtsbekæmpelse i dette stadie.

Robust sædskifte

I et robust sædskifte går valg af afgrødetype forud for valg af art og sort. Et sædskifte med kløvergræs eller slæt-afgrøder samt kraftige og konkurrencestærke afgrøder prioriteres før overvejelserne om art og sort.

Gentagne slæt af kløvergræs og lucerne udsulter rodukrudtet, og en lang række ukrudtsfrø mister helt eller delvist spireevnen ved at ligger flere år i jorden.

Konkurrencestærke kornafgrøder er havre og vinterrug, mens vår- og vinterhvede har dårlig konkurrenceevne mod ukrudtet.

Bælgsæd til modenhed har en lang og åben vækstsæson, som kan resultere i en kraftig opformering af ukrudt. Undlad derfor at dyrkningen på arealer med rodukrudt.

På sortsniveau er der forskel på, hvor godt de enkelte sorter konkurrerer mod ukrudtet, men et robust sædskifte har større betydning og skal prioriteres før sortsvalg.

Såbed og afgrødeetablering

Et godt såbed og korrekt afgrødeetablering er afgørende for at kunne udføre en optimal ukrudtsbekæmpelse. Giv afgrøden de bedste betingelser for en ensartet fremspiring ved at pakke jorden og så hurtigst muligt efter pløjning. Derved undgår du udtørring og uensartet fremspiring.

For at kunne udføre god ukrudtsbekæmpelse med harvninger og/eller radrensninger er det nødvendigt med en præcis såning, og dermed er såbedstilberedningen vigtig.

Fokuspunkter:

markerne er jævne
sådybden er ensartet, så der ikke er store variationer i fremspiringshastigheden

Korn bør sås i 4 cm dybde, ærter i 6 cm dybde og hestebønner i 8 cm dybde for at give mulighed for en eller flere blindharvninger. Se tabel 3.

Spar ikke på udsæden

Sørg for, at der er planter nok efter fremspiring. Det gør du ved ikke at overvurdere markspireprocenten. Markspireprocenten er typisk 80-90 % for udsæd, der har 95 % spireevne i laboratorietest, og 90 % er i et perfekt såbed. Ved at tælle antallet af fremspirede planter pr. meter sårække kan du på en nem og hurtig måde tjekke, om der er det ønskede antal. Se tabel 1.

Tabel 1. Ønsket antal planter pr. meter sårække ved 12,5 cm og 25 cm rækkeafstand.

Arter og plantetal	12,5 cm rækkeafstand: plante pr. m	25 cm rækkeafstand: plante pr. m
Vårbyg: 400 planter/m²	43	87
Havre: 450 planter/m²	55	110
Vårhvede: 520 planter/m²	56	112
Ærter: 90 planter/m²	11	22
Hestebønner: 45 planter/m²	6	12

Kend dit ukrudt

Der er forskel på hvor aggressive de forskellige ukrudtsarter er, og hvor effektivt de kan bekæmpes med enten blind- og ukrudtsharvning eller radrensning.

Omfanget af de forskellige ukrudtsarter og de problemer, som de forvolder, vil variere fra mark til mark og fra år til år.
Arter som agerkål/agersennep, gulurt og pileurt har kraftig vækst og vil ofte være en stor udfordring, når de forekommer i stort antal. Da de spirer over en længere periode, er de ofte svære at bekæmpe alene med brug af strigle.

De almindeligste frøukrudtsarter, deres spiredybde og den forventede effekt ved bekæmpelse med strigle/harve og radrensning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Spiredybde, bekæmpelseseffekt ved brug af strigle eller radrenser ved forekomst af udvalgte frøukrudtsarter. Karakter: - = ingen effekt, *** stor effekt.

Ukrudtsart	Spiredybde, cm	Effekt af strigling, blind-/ukrudtsharvning	Effekt af radrensning
Agerkål/agersennep	Op til 6	**/-	***
Hanekro	1-4	*/-	***
Hvidmelet gåsefod	Op til 5	*/	*
Gulurt	?	/	**
Burresnerre	Op til 6	*/-	***
Kamille	Op til 4	*/	**
Pileurt/snerlepileurt	Op til 9	*/	***
Kornblomst	Op til 6	*/-	**
Rød tvetand	Op til 5	/	*
Krumhals	Op til 6	*/-	**
Græsser	0-5	-/-	**

Artikel: Kend dit frøukrudt

Blindharvning og ukrudtsharvning

Man skelner mellem blindharvning, der udføres før afgrødens fremspring, og ukrudtsharvninger, der udføres efter fremspiring. Veludført blindharvning eller ukrudtsharvning kan uskadeliggøre op til 90 % af det fremspirende ukrudt.

Timing er afgørende for effekten

For alle ukrudtsharvninger gælder, at den største bekæmpelseseffekt på ukrudtet opnås, lige inden ukrudtsplanterne spirer frem. Den næstbedste effekt opnås, når ukrudtet er på kimbladsstadiet. Blind- og ukrudtsharvning har kun begrænset effekt på ukrudt med et eller flere løvblade.

Tabel 3. Sådybde og mulighederne for blindharvning og ukrudtsharvning af vintersæd, vårsæd og bælgsæd.

	Vintersæd	Vårsæd	Bælgsæd
Optimal sådybde	4 cm	4 cm	6 cm (ært), 8 cm (hestebønner)
Blindharvning	I ca. 2 cm dybde ca. 6-10 dage efter såning. Vanskelig at gennemføre ved sen såning.	I ca. 2 cm dybde 3-6 dage efter såning.	1-2 blindharvninger i de øverste 2-3 cm.
Ukrudtsharvning	Første gang når afgrøden er ca. 2 cm høj. Vanskelig at gennemføre ved sen såning. Begrænset effekt om foråret.	Første gang når afgrøden er ca. 2 cm høj.	1-3 harvninger med ca. 10 dages mellemrum.

Fremspirende ukrudt er særdeles følsomt over for mekanisk påvirkning, lige før de bryder jordoverfladen.

Blindharvning er en billig og effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, når den udføres rigtigt. Blindharvning bør altid udføres.

Gode råd ved blindharvning

Blindharv altid tre til seks dage efter såning
Blindharv i cirka to cm dybde
Afpas hastigheden, så harven ikke hopper, og så tænderne bevæger sig dirrende men ikke springende
Kontroller jævnligt at du opnår den ønskede effekt, og at afgrøden ikke skades
Vær ekstra forsigtig med blindharvning af bælgsæd under fremspiring - spirerne kan knække.

De fleste ukrudtsfrø spirer fra jordens øverste 3 cm, og så længe de små spirer ikke har fået kimblade, skal der kun en meget lille mekanisk påvirkning til, før de dør eller udtørrer, se foto 1 øverst.

Ud over at bekæmpe ukrudtet i afgrøderækken, giver blindharvningen også bedre mulighed for en senere ukrudtsharvning eller radrensning på det mest effektive tidspunkt over for ukrudtet.

Lige når afgrøden spirer frem, kan du med forsigtighed ukrudtsharve første gang. Bemærk, at når afgrøden har ét fuldt udviklet blad, er kernen næsten tømt for energi, og kornet tåler dårligt en tildækning. Derfor bør man ikke ukrudtsharve omkring 1-1½ bladsstadiet.

Ukrudtsharvning skal udføres, hvis der er et højt ukrudtstryk. Størrelsen af ukrudtet bestemmer effekten af bekæmpelsen, og effekten er størst, lige når ukrudtet er spiret frem. Hvis første ukrudtsharvning udføres, når afgrøden er i 2- til 3-bladstadiet, vil ukrudtet ofte være blevet for stort til, at du opnår fuld effekt af ukrudtsharvningen.

Gode råd ved ukrudtsharvning

Første ukrudtsharvning udføres i cirka to cm dybde, når afgrøden lige er spiret frem og står i op til to cm højde. I nogle tilfælde kan nogle af afgrødens blade blive tildækkede, men det er ikke målet, da det mindsker afgrødens konkurrenceevne over for ukrudtet.
Afpas hastighed og tryk på harvetænder, så harven ikke hopper, og så tænderne bevæger sig dirrende men ikke springende.
Anden ukrudtsharvning udføres som regel 10 dage efter første ukrudtsharvning. Her vil afgrøden typisk være i buskningsstadiet og kan tåle en lidt kraftigere harvning.
Kontroller jævnligt, at den ønskede effekt opnås, og at der ikke laves for stor tildækning af afgrøden.
Ukrudtsharvning, når ukrudt har løvblade, er ofte ikke indsatsen værd.

Ukrudtsharvning i korn:

Korn kan ukrudtsharves med forsigtighed ved afgrødens fremspiring
Korn med ét fuldt udviklet blad tåler dårligt at blive tildækket.

Ukrudtsharvning i bælgsæd:

Ærter og hestebønner, der er mere end fire cm høje og har to eller flere blade, tåler en lidt kraftigere harvning i 3 cm dybde.

Indstilling af harven

For både blindharvning og ukrudtsharvning gælder, at hastigheden afpasses, så harven ikke hopper, og tænderne bevæger sig dirrende, og ikke springende. Hældningen på harvetænderne bør som udgangspunkt være ca. 45 grader, og trykket justeres, så tænderne bevæger sig i ca. 2 cm dybde.

Video: Ukrudtets størrelse bestemmer effekten af striglingen (SEGES TV)

Det gode, jævne såbed er afgørende for effektiviteten af radrensningen.

Radrensning kan på marker med et moderat til højt ukrudtstryk være en god metode til ukrudtsbekæmpelse.

Gode råd ved radrensning

Et jævnt såbed er afgørende for mulighederne for at lave en effektiv radrensning
Blindharv altid forud for radrensning. Det øger chancen for optimal radrensning.
Afgrøder på øget rækkeafstand skal radrenses. Mere plads og lys giver også plads til mere ukrudt
Radrens 1. gang i cirka 2 cm dybde, når afgrøderækkerne er synlige. Pas på med at tildække afgrøden
Radrens om nødvendigt 2. gang i cirka 3 cm dybde og hyp evt. lidt jord ind i afgrøderækken
Afsæt god tid. Radrensning kan være tidkrævende
Bakker, ukurante arealer og mange sten vil nedsætte kapaciteten og effektivitet af radrensningen
Radrensning bekæmper ikke rodukrudt, men kan hæmme opformeringen af rodukrudtet

Timingen ved radrensning er afgørende

Kimplanter af ukrudt er mest sårbare over for radrensning og har mindre rodfæste til at undvige radrenseren. Kimplanterne vil også være følsomme over for tildækning af jord inde i afgrøderækken. Radrensning kan godt bekæmpe lidt større ukrudt mellem afgrøderækkerne, men effekten er størst på kimbladsstadiet.

Når først ukrudtet har fået løvblade, og bestanden er kraftig, kan kameraet på radrenseren have vanskeligt ved at finde afgrøderækkerne.

Radrensning i vårsæd

Blindharvningen udføres ca. tre til seks dage efter såning.
Første radrensning udføres, når kornet har to blade.
Anden radrensning udføres efter behov. Her kan man med fordel hyppe lidt jord ind i rækken for at opnå en ukrudtsbekæmpelse der.

Radrensning i vintersæd

Første radrensning udføres i oktober eller november, når afgrøderækkerne er synlige.
Anden radrensning udføres i begyndelsen af april, når jorden er tjenlig.

De fleste vinterhvedesorter konkurrer dårligt mod ukrudt, og derfor er radrensning som regel lønsomt og en god ide i forhold til at undgå opformering af ukrudt. Særligt ved tidlig såning af vinterhvede bør radrensning tænkes ind.

Ved sen såning i oktober måned vil ukrudtsfremspiringen og behovet være mindre. Hvis det er muligt, udføres en blindharvning ca. 7 dage efter såning.

Hvis vinterrugen sås i slutningen af september eller begyndelsen af oktober, er radrensning ikke nødvendig pga. rugens kraftige forårsvækst.

Hybridrug sås som regel omkring 15. september. Den tidlige sådato medfører en større fremspiring af ukrudt, og derfor vil radrensning som regel være økonomisk rentabel.

Radrensning af bælgsæd

Bælgplanter er i nogle vækstfaser ret åbne og konkurrerer dårligt med ukrudt. Derfor vil det ofte være en økonomisk fordel at så på 25 cm og foretage en eller to blindharvning samt en til tre radrensninger.

Første radrensning udføres, når det er muligt at skubbe en lille smule jord ind i rækkerne med radrenseren uden at tildække afgrøden. Det vil oftest være, når afgrøden har to til fire blade.
Anden radrensning udføres ca. 10 dage senere. Her bør man hyppe 5 cm jord ind i sårækkerne, så det ukrudt, der er spiret frem i inde i sårækkerne, tildækkes eller hæmmes.
I markært udføres sidste radrensning, når fangtrådene fra en række rører fangtrådene fra ærteplanter i en anden række.
I hestebønner udføres sidste radrensning, når rammen på radrenseren rører toppen af planterne.

Forsøgsresultater med radrensning

Økologiske landsforsøg i 2015-16 har vist, at en veludført radrensning kan hente over 60 % af udbyttepotentialet i forhold til en ukrudtsfri mark.

Ved en stor forekomst af aggressive ukrudtsarter kan radrensning effektivt sikre afgrøden, og udført rigtigt kan radrensningen her give markante merudbytter. Ved lavere ukrudtstryk vil der ofte ikke være et merudbytte ved at radrense.

Afgrøden sås som regel på 25 cm rækkeafstand, og der radrenses med 15-18 cm skær mellem rækkerne. Radrensning har, hvis den udføres rigtigt, en næsten 100 % effekt på ukrudtet mellem rækkerne, men kan også have en effekt på ukrudt i kimbladsstadiet i rækken, hvis der hyppes lidt jord ind ved radrensningen.

Kameraudstyr til at styre renseren og GPS-udstyr til traktoren øger kapaciteten og kan være en stor hjælp på større arealer. Radrensning har i de økologiske Landsforsøg vist at kunne reducere ukrudtsdækningen af jorden ved høst med 60-70 % i forhold til ubehandlet eller blindharvet.

Del på Facebook Del på LinkedIn