Udgivet 26.08.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Økologi og CO2e-afgift: Sådan vil en afgift påvirke økologisk landbrug
CO2e-afgiften, som er foreslået i Aftale om et grønt Danmark, får betydning for hele landbruget. Her giver vi et overblik over, hvad aftalen betyder for økologisk landbrug.
Af Majken Husted
Økologi er nævnt flere gange i Aftale om et grønt Danmark. Grundlæggende slår aftalen fast, at det fortsat er regeringens ambition at fordoble det økologiske areal, og at økologi er en klimavenlig produktionsform.
”Parterne er enige om, at en samlet klimaløsning for dansk landbrug ikke skal fortrænge økologisk produktion i forhold til konventionel produktion. Økologi er således en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget og i fremme af dyrevelfærd. En øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for miljø, drikkevand og natur.” (s. 29)
Konsekvenser for økologien af en CO2e-afgift
Parterne bag aftalen konstaterer, at der er stor usikkerhed om de langsigtede effekter for økologien af en CO2e-afgift. På den ene side er økologiske bedrifter mindre CO2e-intensive end konventionelle. På den anden side har økologer færre teknologiske omstillingsmuligheder og virkemidler at tage i brug. Flere græsningsdage er dog nævnt som et tiltag, der forventes at kunne indgå i afgiftsgrundlaget, og her har økologien et forspring, da alle økologiske malkekøer kommer på græs mod kun 15 % af de konventionelle.
”Herudover er parterne enige om, at regeringen i de kommende år også vil have et særligt fokus på at prioritere udvikling og implementering af konkrete løsninger, der kan understøtte omstillingen i den økologiske produktion, fx gennem forskning og innovation i fodermidler og afgrødetyper, der gennem naturlige processer kan reducere udledningerne fra henholdsvis husdyrenes fordøjelse og af gødning udbragt på marken.” (s. 35)
CO2e-afgift på husdyrproduktion
Aftalen beskriver afgiftssatser på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 samt et bundfradrag på 60 %. Dette gælder kun for udledninger fra husdyr, dvs. fra dyrenes fordøjelse og fra gødningshåndtering.
Bundfradraget er i aftalen beskrevet som 60 % af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Den egentlige afgift for en given bedrifts husdyrproduktion vil derfor afhænge af, om bedriftens udledning pr. dyr er højere eller lavere end den gennemsnitlige udledning for den specifikke produktionsform.
Planteavlere bør ikke frygte CO2e-afgift
Er du planteavler, kommer den foreslåede CO2-afgift kun i begrænset omfang til at have betydning for dig.
Tre elementer i aftalens forlag til en CO2e-afgift er relevante for planteavlere:
- Afgift på udledninger fra anvendt jordbrugskalk
- Afgift på udledninger fra lavbundsjorde
- Tilskud til reduceret gødningsanvendelse
Lav afgift på jordbrugskalk
I aftalen står, at der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra udbragt landbrugskalk på 750 kr. pr. ton, der indfases gradvist fra 2028 til 2030. Kalkning fylder relativt lidt i en bedrifts klimaregnskab, hvor udbringningen af 1 ton jordbrugskalk udleder 440 kg CO2e. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e vil udbringningen af 1 ton jordbrugskalk således give en afgift på 330 kr.
Afgift på lavbundsjord rammer ikke alle
Udledninger fra lavbundsjorde foreslås i aftalen belagt med en afgift på 40 kr. pr. ton CO2e gældende fra 2028. Hensigten er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale, eller hvor jorden er en del af en igangværende forundersøgelse. Det er altså ikke hensigten, at afgiften på lavbundsjorde skal ramme de lodsejere, som allerede har udtaget deres lavbundsjorde, eller hvor det er vurderet, at arealet ikke er egnet til at indgå i udtagningsprojekter.
Tilskud til reduceret gødningsanvendelse
I stedet for en afgift på anvendt gødning indeholder aftalen et forslag om at give tilskud til reduceret gødningsanvendelse. Tilskuddet vil være på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028 og vil gives ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Det er usikkert, om økologer vil være berettigede til dette tilskud, da økologer allerede anvender mindre gødning end angivet i kvælstofnormerne samt modtager økologisk arealtilskud.
Se også:
Måske er du også interesseret i
19.10.2026
Landbrugets kilder til lattergas
Lattergas (N2O) er en af de mest betydningsfulde drivhusgasser fra landbrugets markdrift. Dens stærke globale opvarmningspotentiale og langvarighed i atmosfæren gør den til en væsentlig klimamæssig udfordring
Læs mere om Landbrugets kilder til lattergas
07.09.2026
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Læs mere om Landbrugets kilder til udledning af CO2
23.10.2026
Komposteringsanlæg kan skabe økonomisk værdi med en række produkter
Økonomiberegninger viser, at komposteringsanlæg skal kunne sælge varme, gødning, og måske også spagnumerstatning og CO2 for at være en god forretning.
Læs mere om Komposteringsanlæg kan skabe økonomisk værdi med en række produkter
28.10.2026
Sådan kan du reducere drivhusgasser fra husdyrgødning
Det kraftige fokus på kvælstofforurening og den kommende CO2-afgift gør det aktuelt at kigge gødningsanvendelsen efter en ekstra gang. Vi har samlet en oversigt over de vigtigste klimatiltag.
Læs mere om Sådan kan du reducere drivhusgasser fra husdyrgødning
17.09.2026
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Læs mere om Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
09.10.2026
Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
Tabet af dyr, som ellers ville nå frem til slagtning og blive til oksekød, er lavere i økologisk kødproduktion end i konventionel.
Læs mere om Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
19.10.2026
CO2 og CO2-ækvivalenter
I klimadebatten omtales CO2 ofte som gassen, der driver klimaforandringer, og hvor vigtigt det er at nedsætte vores CO2-udledning. Landbruget udleder dog ikke hoveddelen af sine drivhusgasser i form af CO2. Det, man ofte mener, når man diskuterer CO2, er CO2-ækvivalenter.
Læs mere om CO2 og CO2-ækvivalenter
09.10.2026
Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
Afgrøder med stort kvælstofoptag og efterafgrøder i sædskiftet er bare nogle af de muligheder, som du har for at sænke klimaeffekten fra din bedrift
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk planteavl relateret til afgrødevalg og - dyrkning
24.09.2026
EU forenkler krav til ESG-rapportering
Landbrugssektoren skal ikke have særskilte krav til ESG-rapporteringen, men forenklingen kan gøre det sværere at afspejle økologiens kvaliteter.
Læs mere om EU forenkler krav til ESG-rapportering
01.10.2026
Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag
Det er en stor udfordring, at datagrundlaget for beregninger af landbrugets klimaaftryk ikke tager højde for detaljerne i de økologiske produktionssystemer.
Læs mere om Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag
31.08.2026
Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Læs mere om Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af importTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.