Udgivet 26.08.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Økologi og CO2e-afgift: Sådan vil en afgift påvirke økologisk landbrug
CO2e-afgiften, som er foreslået i Aftale om et grønt Danmark, får betydning for hele landbruget. Her giver vi et overblik over, hvad aftalen betyder for økologisk landbrug.
Af Majken Husted
Økologi er nævnt flere gange i Aftale om et grønt Danmark. Grundlæggende slår aftalen fast, at det fortsat er regeringens ambition at fordoble det økologiske areal, og at økologi er en klimavenlig produktionsform.
”Parterne er enige om, at en samlet klimaløsning for dansk landbrug ikke skal fortrænge økologisk produktion i forhold til konventionel produktion. Økologi er således en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget og i fremme af dyrevelfærd. En øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for miljø, drikkevand og natur.” (s. 29)
Konsekvenser for økologien af en CO2e-afgift
Parterne bag aftalen konstaterer, at der er stor usikkerhed om de langsigtede effekter for økologien af en CO2e-afgift. På den ene side er økologiske bedrifter mindre CO2e-intensive end konventionelle. På den anden side har økologer færre teknologiske omstillingsmuligheder og virkemidler at tage i brug. Flere græsningsdage er dog nævnt som et tiltag, der forventes at kunne indgå i afgiftsgrundlaget, og her har økologien et forspring, da alle økologiske malkekøer kommer på græs mod kun 15 % af de konventionelle.
”Herudover er parterne enige om, at regeringen i de kommende år også vil have et særligt fokus på at prioritere udvikling og implementering af konkrete løsninger, der kan understøtte omstillingen i den økologiske produktion, fx gennem forskning og innovation i fodermidler og afgrødetyper, der gennem naturlige processer kan reducere udledningerne fra henholdsvis husdyrenes fordøjelse og af gødning udbragt på marken.” (s. 35)
CO2e-afgift på husdyrproduktion
Aftalen beskriver afgiftssatser på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 samt et bundfradrag på 60 %. Dette gælder kun for udledninger fra husdyr, dvs. fra dyrenes fordøjelse og fra gødningshåndtering.
Bundfradraget er i aftalen beskrevet som 60 % af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Den egentlige afgift for en given bedrifts husdyrproduktion vil derfor afhænge af, om bedriftens udledning pr. dyr er højere eller lavere end den gennemsnitlige udledning for den specifikke produktionsform.
Planteavlere bør ikke frygte CO2e-afgift
Er du planteavler, kommer den foreslåede CO2-afgift kun i begrænset omfang til at have betydning for dig.
Tre elementer i aftalens forlag til en CO2e-afgift er relevante for planteavlere:
- Afgift på udledninger fra anvendt jordbrugskalk
- Afgift på udledninger fra lavbundsjorde
- Tilskud til reduceret gødningsanvendelse
Lav afgift på jordbrugskalk
I aftalen står, at der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra udbragt landbrugskalk på 750 kr. pr. ton, der indfases gradvist fra 2028 til 2030. Kalkning fylder relativt lidt i en bedrifts klimaregnskab, hvor udbringningen af 1 ton jordbrugskalk udleder 440 kg CO2e. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e vil udbringningen af 1 ton jordbrugskalk således give en afgift på 330 kr.
Afgift på lavbundsjord rammer ikke alle
Udledninger fra lavbundsjorde foreslås i aftalen belagt med en afgift på 40 kr. pr. ton CO2e gældende fra 2028. Hensigten er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale, eller hvor jorden er en del af en igangværende forundersøgelse. Det er altså ikke hensigten, at afgiften på lavbundsjorde skal ramme de lodsejere, som allerede har udtaget deres lavbundsjorde, eller hvor det er vurderet, at arealet ikke er egnet til at indgå i udtagningsprojekter.
Tilskud til reduceret gødningsanvendelse
I stedet for en afgift på anvendt gødning indeholder aftalen et forslag om at give tilskud til reduceret gødningsanvendelse. Tilskuddet vil være på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028 og vil gives ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Det er usikkert, om økologer vil være berettigede til dette tilskud, da økologer allerede anvender mindre gødning end angivet i kvælstofnormerne samt modtager økologisk arealtilskud.
Se også:

Måske er du også interesseret i

11.12.2024
Plantegødning kan gøre planteavl mere klimavenlig
Hjemmedyrket, økologisk gødning er fagligt og økonomisk en god løsning og samtidig mere klimavenlig end husdyrgødning. Det forudsætter dog et biogasanlæg som mellemled.
Plads til den plantebaserede dagsorden
Emission
Klimatilpasning
Biogas gødning
Næringsstoffer

26.03.2025
Fremtidens skadedyr: Nyt projekt skal sikre økologiske afgrøder
Klimaet forandrer sig hurtigt, og en ny bølge af skadedyr truer derfor danske afgrøder. For både økologiske og konventionelle landmænd, kan disse skadedyr få alvorlige konsekvenser for udbytte og økonomi.
Skadedyr
Afgrøder
Klimatilpasning

13.03.2025
Klimafordele ved omlægning til økologi
Økologisk planteavl kan reducere landbrugets klimaftryk.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Emission

07.03.2025
Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
Tabet af dyr, som ellers ville nå frem til slagtning og blive til oksekød, er lavere i økologisk kødproduktion end i konventionel.
Kvæg
Udland
Emission

15.01.2025
Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?
Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.
Efterafgrøder
Emission

10.12.2024
Sådan kan du bedst anvende afgasset gødning
Hvis afgasset gødning bliver mere udbredt i økologisk landbrug, skal det anvendes så effektivt og klimavenligt som muligt. Økologiens principper og regelsæt giver muligheder og begrænsninger, når det skal anvendes, og her anbefaler vi, hvordan det gøres bedst.
Emission
Biogas gødning
Udvaskning og emissioner

14.01.2025
Økonomiske overvejelser ved etablering af skovlandbrug
Skovlandbrug har positive effekter på klima, miljø, natur, jord og dyrevelfærd. Samtidig kan det give en økonomisk gevinst og styrke bedriftens økonomi.
Driftsøkonomi
Klimatilpasning
Biodiversitet
Grise
Kvæg
Æglæggere

10.12.2024
Komposteringsanlæg kan skabe økonomisk værdi med en række produkter
Økonomiberegninger viser, at komposteringsanlæg skal kunne sælge varme, gødning, og måske også spagnumerstatning og CO2 for at være en god forretning.
Næringsstoffer
Kompost
Emission

10.12.2024
Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave
I den grønne trepart, som er definerende for udviklingen af landbruget i den kommende tid, er kvælstofudledning til vandmiljøet i fokus. Her har økologiske landmænd også en opgave i den fælles forvaltning af vores landbrugsarealer med drænvirkemidler.
Emission
Klimavirkemidler
Tiltag på lavbundsområder

10.12.2024
Sådan kan du reducere drivhusgasser fra husdyrgødning
Det kraftige fokus på kvælstofforurening og den kommende CO2-afgift gør det aktuelt at kigge gødningsanvendelsen efter en ekstra gang. Vi har samlet en oversigt over de vigtigste klimatiltag.
Emission
Klimavirkemidler
Husdyrgødning

16.09.2024
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Emission
Klimavirkemidler

29.08.2024
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Emission
Kulstoflagring
Jord- og jordbearbejdning
Efterafgrøder
Næringsstoffer