Udgivet 07.07.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Landbrugets kilder til lattergas
Lattergas er en af de mest betydningsfulde drivhusgasser fra landbrugets markdrift. Dens stærke globale opvarmningspotentiale og langvarighed i atmosfæren gør den til en væsentlig klimamæssig udfordring
Af Valdemar Riisager Egelund
Lattergas (N2O) udgør cirka halvdelen af klimagasudledningen fra dansk markbrug og ca. en fjerdedel af landbrugets samlede udledning. Lattergas stammer primært fra to kilder:
- tilført gødning i marken,
- nedbrydning af afgrøderester.
Kvælstof er nødvendig for plantevækst men leder også til lattergasudledning. Lattergas produceres naturligt i jord gennem de mikrobielle processer nitrifikation og denitrifikation. Anvendelsen af kvælstofrig gødning øger tilgængeligheden af kvælstof, som mikroberne kan omdanne til lattergas under visse jordbetingelser.
Sådan dannes lattergas i jorden
Nitrifikation er processen, hvor mikroorganismer får energi ved at omdanne ammonium (NH4+) til nitrat (NO3-) under iltrige forhold. Som biprodukt dannes der lattergas.
Den primære kilde til lattergas er dog denitrifikation. Denne proces foregår under iltfattige forhold hvor mikroorganismer i en mangel på fri ilt, bruger den ilt, der er bundet i nitrat. Derved omdannes nitrat (NO3-) til frit kvælstof (N2). Frit kvælstof er ikke problemet, men alt efter forholdene kan processen være ufuldstændig, så en del af kvælstoffet frigives som lattergas. Det er særligt, når tilgængeligheden af ilt er omskiftelig, og der er meget nitrat til rådighed til omsætning, at denitrifikationen bliver ineffektiv, og mere lattergas bliver produceret.
Vandforhold i jorden er afgørende
Lattergas dannet under denitrifikation er særlig afhængig af vandforholdene i jorden. Når jorden er vandmættet, har luft sværere ved at bevæge sig ned i jorden, hvilket fører til iltfattige forhold. Der kan også lokalt i jorden blive dannet iltfattige forhold, f.eks. når klumper af gylle skal omsættes. Der kan inde i gylleklumperne hurtigt blive iltfattigt, når mikroorganismerne opbruger ilten under deres nedbrydning af det organiske materiale.
Jordens evne til at afdræne vand har en betydning for risikoen for udledning af lattergas, da en kompakt jord med dårlig struktur øger risikoen for iltfrie forhold.
Lattergas er en potent drivhusgas
Lattergas er 265 gange mere potent end kuldioxid, CO2, over en 100-årig periode og forbliver i atmosfæren i gennemsnitligt 114 år. Dette gør, at selv små mængder lattergas bidrager relativt meget til global opvarmning. I landbruget bidrager frigivelsen af lattergas væsentligt til sektorens udledning af drivhusgasser. Desuden spiller lattergas en rolle i nedbrydningen af det stratosfæriske ozonlag, som beskytter jorden mod skadelig ultraviolet stråling.
Opvarmningspotentiale for tre drivhusgasser i 20-årigt og 100-årigt perspektiv. CO2 er reference
Drivhusgas |
20 år |
100 år |
CO2 |
1 |
1 |
Metan |
84 |
28 |
Lattergas |
264 |
265 |
Sådan mindsker du risikoen for udledning af lattergas
Indsatser, der mindsker lattergasudledninger i landbruget, kan variere og kræver en kombination af bedre praksis og teknologisk innovation.
Optimeret gødningsanvendelse
Jo mere tilført kvælstof, jo større er potentialet for lattergasdannelse. Tiltag, der begrænser behovet for tilført kvælstof, har en positiv effekt. Præcisionslandbrug kan hjælpe med at anvende gødninger mere effektivt og nøjagtigt, hvilket reducerer overskydende kvælstof i jorden, der kan omdannes til lattergas.
Plantedække og efterafgrøder
Planter optager kvælstof, der ellers kunne omsættes til lattergas. Jo længere tid, der er voksende planter til at optage kvælstof på marken, jo bedre.
Faste kørespor
Jordpakning bidrager til de iltfrie forhold, som er forudsætningen for lattergasudledning gennem denitrifikation. Faste kørespor, der reducerer udbredelsen af jordpakning på arealet, er et brugbart værktøj.
Ophør med dyrkning af tørvejord
De omskiftelig forhold i drænet tørvejord leder til mere lattergasudledning end anden dyrket jord. At tage disse særlige risikojorde ud af drift har derfor en positiv effekt.
Fremtidig håndtering af lattergas
At adressere lattergasudledninger er afgørende for at reducere landbrugets samlede indvirkning på klimaændringer. Selvom udfordringerne er betydelige, kan brug af bedste praksisser og udvikling af nye teknologier føre til betydelige reduktioner i lattergasudledninger. Forbedret overvågning og rapportering kan også forbedre forståelsen af lattergasdynamikker og hjælpe med at finjustere strategierne.
Se video og læs mere om lattergas fra efterafgrøder
Referencer
- Nielsen, et al 2023. Denmark’s National Inventory Report 2023. Emission Inventories 1990-2021 – Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 933 pp. Scientific Report No. 541 http://dce2.au.dk/pub/SR541.pdf
- IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 1535 pp.
Se også:

Måske er du også interesseret i

11.12.2024
Plantegødning kan gøre planteavl mere klimavenlig
Hjemmedyrket, økologisk gødning er fagligt og økonomisk en god løsning og samtidig mere klimavenlig end husdyrgødning. Det forudsætter dog et biogasanlæg som mellemled.
Plads til den plantebaserede dagsorden
Emission
Klimatilpasning
Biogas gødning
Næringsstoffer

26.03.2025
Fremtidens skadedyr: Nyt projekt skal sikre økologiske afgrøder
Klimaet forandrer sig hurtigt, og en ny bølge af skadedyr truer derfor danske afgrøder. For både økologiske og konventionelle landmænd, kan disse skadedyr få alvorlige konsekvenser for udbytte og økonomi.
Skadedyr
Afgrøder
Klimatilpasning

13.03.2025
Klimafordele ved omlægning til økologi
Økologisk planteavl kan reducere landbrugets klimaftryk.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Emission

07.03.2025
Sverige: Mindre tab i økologisk produktionskæde for oksekød
Tabet af dyr, som ellers ville nå frem til slagtning og blive til oksekød, er lavere i økologisk kødproduktion end i konventionel.
Kvæg
Udland
Emission

15.01.2025
Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?
Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.
Efterafgrøder
Emission

10.12.2024
Sådan kan du bedst anvende afgasset gødning
Hvis afgasset gødning bliver mere udbredt i økologisk landbrug, skal det anvendes så effektivt og klimavenligt som muligt. Økologiens principper og regelsæt giver muligheder og begrænsninger, når det skal anvendes, og her anbefaler vi, hvordan det gøres bedst.
Emission
Biogas gødning
Udvaskning og emissioner

14.01.2025
Økonomiske overvejelser ved etablering af skovlandbrug
Skovlandbrug har positive effekter på klima, miljø, natur, jord og dyrevelfærd. Samtidig kan det give en økonomisk gevinst og styrke bedriftens økonomi.
Driftsøkonomi
Klimatilpasning
Biodiversitet
Grise
Kvæg
Æglæggere

10.12.2024
Komposteringsanlæg kan skabe økonomisk værdi med en række produkter
Økonomiberegninger viser, at komposteringsanlæg skal kunne sælge varme, gødning, og måske også spagnumerstatning og CO2 for at være en god forretning.
Næringsstoffer
Kompost
Emission

10.12.2024
Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave
I den grønne trepart, som er definerende for udviklingen af landbruget i den kommende tid, er kvælstofudledning til vandmiljøet i fokus. Her har økologiske landmænd også en opgave i den fælles forvaltning af vores landbrugsarealer med drænvirkemidler.
Emission
Klimavirkemidler
Tiltag på lavbundsområder

10.12.2024
Sådan kan du reducere drivhusgasser fra husdyrgødning
Det kraftige fokus på kvælstofforurening og den kommende CO2-afgift gør det aktuelt at kigge gødningsanvendelsen efter en ekstra gang. Vi har samlet en oversigt over de vigtigste klimatiltag.
Emission
Klimavirkemidler
Husdyrgødning

16.09.2024
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Emission
Klimavirkemidler

29.08.2024
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Emission
Kulstoflagring
Jord- og jordbearbejdning
Efterafgrøder
Næringsstoffer