Udgivet 18.12.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Gylle: Teknikker til at udbringe gylle og tilsætte nitrifikationshæmmere
Vi undersøger, hvordan man bedst kan udbringe gylle på landbrugsjord og nedbringe tabet af lattergas med naturlige nitrifikationshæmmere.
Af Arne Grønkjær Hansen
Landbruget har i mange år forbedret metoder til at udbringe gylle på landbrugsjord for at nedbringe tab af nitrat og ammoniak. Det sker ved at nedfælde gyllen direkte, men ca. 1 % af kvælstoffet tabes i form af lattergas, og faktisk er risikoen større for tab, når gyllen nedfældes. Lattergas er en meget potent drivhusgas, og derfor deltager Innovationscenter for Økologisk Landbrug i landsforsøg for at undersøge to produkter, der evt. kan bruges som klimatiltag i økologisk landbrug for fremtiden.
Behandlinger af gylle med hhv. biokul og et planteekstrakt sammenlignes med traditionel udbringningspraksis, som er nedfældning af ubehandlet rågylle, forsuring af gylle med efterfølgende nedfældning, og en kemisk nitrifikationshæmmer. De to sidstnævnte behandlinger kan naturligvis kun anvendes i det konventionelle landbrug.
De to produkter, vi undersøger:
- Tilsætning af biokul. Det er allerede en sikker metode til at stabilisere kulstof i jorden og dermed et klimatiltag alene af den grund. Vi undersøger, om det også har virkning på udbytter og lattergastab.
- Tilsætning af et planteekstrakt, som har vist lovende resultater på lattergastab i laboratorieforsøg.
Hvorfor undersøger vi naturlige nitrifikationshæmmere?
Mange planter i naturen har et indhold af stoffer, der kan virke hæmmende på nitrifikation i jorden og derved mindske tab af lattergas og øge plantens egen N-udnyttelse. Det kaldes biologiske nitrifikationshæmmere. De planter, vi dyrker til fødevarer og foder, har dog ikke egenskaben, og det vil kræve tilsætning af ekstrakter at reducere lattergastabet fra udbragt husdyrgødning i de mængder, der anvendes i traditionelle afgrøder. Ekstrakter fra udvalgte planter og restbiomasser fra fødevareproduktion kan derimod tilsættes i relativt små doser direkte til gødning. Denne metode kaldes naturlige nitrifikationshæmmere.
Læs i dette notat om de første erfaringer med resultater på udbytter fra projektet ”Reduktion af klimabelastningen ved håndtering af husdyrgødning, KlimaGylle”, der ledes af SEGES Innovation og er finansieret med støtte fra Promilleafgiftsfonden:
Naturlige nitrifikationshæmmere og biokul som klimavirkemiddel (pdf, 13 s.)
Måske er du også interesseret i
17.09.2026
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Læs mere om Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
31.08.2026
Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Læs mere om Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
29.01.2026
Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
Lattergas er en potent drivhusgas, som udledes, når kvælstof omsættes i jorden. Når man skal beregne udledningen af lattergas fra kvælstof tilført som gødning eller med afgrøderester, så anvender man en emissionsfaktor.
Læs mere om Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
07.09.2026
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Læs mere om Landbrugets kilder til udledning af CO2
31.08.2026
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Læs mere om Klimaeffekt af køer på græs
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
12.05.2026
Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
Lancetvejbred er velegnet i kløvergræsblandinger og efterafgrøder, og den videnskabelige litteratur peger på, at den kan reducere både lattergasemissioner og nitratudvaskning.
Læs mere om Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
12.05.2026
Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
Lancetvejbred har potentiale til at reducere udskillelsen af kvælstof i urin fra malkekøer. Mulige effekter er mindre udvaskning fra markerne og mere protein i mælken, men forskningslitteraturen er ikke helt entydig
Læs mere om Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
14.04.2026
Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
Innovationscenter for Økologisk Landbrug dokumenterer i en rapport, hvordan omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion kan reducere klimaaftrykket markant, og hvilke faktorer der er mest afgørende for effekten. Scenarieberegningerne er udført i ESGreenTool Climate og viser, at antal dyr, fodringsstrategi, afgræsning og foderimport er de centrale drivere for udledningerne.
Læs mere om Omlægning fra konventionel til økologisk mælkeproduktion giver lavere klimaaftryk
13.01.2026
Podcast - Skovlandbrug med grise
Podcasten giver bud på, hvordan træer i økologiske grisefolde kan gavne biodiversiteten, klimaet, miljøet og landmandens økonomi.
Læs mere om Podcast - Skovlandbrug med grise
01.05.2026
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Læs mere om Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
08.01.2026
Efterafgrøder er godt for klima og miljø
Efterafgrøder har effekt på klima og miljø på flere måder. De mindsker udvaskning, sparer kvælstofgødning og lagrer kulstof, men der dannes også lattergas ved nedmuldning.er også
Læs mere om Efterafgrøder er godt for klima og miljøTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.