Bæredygtighed - find vej i junglen af beregningsmetoder

Mon ikke de fleste vil foretrække at bruge de mest bæredygtige produkter og metoder, så man ved med sig selv, at man har gjort en positiv forskel med sine handlinger?

Men hvordan ved man, om det man vælger, er det mest bæredygtige? Der er mange udsagn og forslag til, hvad man bør og ikke bør gøre.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder med flere af de værktøjer, der kan beregne klima og bæredygtighed i landbrugsproduktionen. Det gælder landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool, Product Environmental Footprint (PEF) og emissionsfaktorer fra den nationale klimaopgørelse (NIR) . Målet for denne indsats er, at landmænd og afsætningsvirksomheder får de bedst mulige redskaber til at navigere i bæredygtighedsjunglen.

Komplicerede beregninger

Når man beregner klimabelastningen eller den samlede bæredygtighed skal man medtage alle forhold, der påvirker omgivelserne. Det er princippet i livscyklusanalyser (LCA).

Hver bedrift og hver virksomhed har sine specifikke forhold, og transport af materialer og produkter kan foregå på forskellig vis. Det betyder, at en fuldstændig analyse kræver en beregning for hver eneste delproduktion. Når forskellige produkter derefter anvendes sammen i en procesvirksomhed, skal man tage højde for påvirkningerne fra delkomponenterne og vægtningen af disse og reststrømmene.

Koen som eksempel

Lad os bruge malkekoen som eksempel. Koen fodres med forskellige fodermidler med hver deres miljøbelastning. Påvirkningen fra foderproduktionen skal sammenvejes med klimaeffekten, der kommer fra koen selv i form af metan fra fordøjelsen og metan og lattergas fra gødningen, og derefter skal effekterne fordeles på henholdsvis mælk, kød og gødning.

Mælken bliver på mejeriet blandet med mælk fra forskellige besætninger med hver deres niveau af bæredygtighed i produktionen, så nu skal klimaeffekten fra de forskellige mælkepartier vejes sammen med klimaeffekten fra mejeriet og igen fordeles ud på de forskellige produkter. Man kan så fortsætte analysen på samme vis ud til butikken, hvor mælken bliver solgt.

Hvis vi følger gødningen fra koen, har det betydning, hvordan gødningen opbevares og anvendes. Køres gødningen til et biogasanlæg, skal det også afklares, om den positive klimaeffekt fra biogassen skal godskrives landbrugsproduktionen, der har frembragt gødningen, eller kun vedrører energisektoren.

Fælles regler for beregninger

Med denne kompleksitet i en fuldstændig beregning bliver det klart, at det ikke er muligt at gennemføre i praksis for alle produkter, der løbende strømmer gennem samfundet. Det ville blive dyrere at lave beregningerne end at producere produktet, og beregningerne ville sandsynligvis først være færdige, når produkterne allerede var solgt.

Derfor arbejder man med at udvikle og vedtage principper og regler for, hvordan man kan gennemføre klima-bæredygtighedsberegninger på en praktisk håndterbar måde. Disse regler angiver, hvordan man kan bruge mere generelle og forudbestemte tal for de forskellige belastninger gennem produktionen. Det kan f.eks. være tal for metanudledningen fra gødningslagre og fra køernes fordøjelse. Så behøver man kun at vide, hvor længe gødningen er opbevaret i gennemsnit, og hvilken fodersammensætning der er typisk for de køer, der leverer mælken.

Men hvis man vælger at bruge generelle tal i beregningen for slutproduktet, forsvinder muligheden for, at den enkelte landmand kan se, hvor god hans eller hendes produktion fungerer bæredygtighedsmæssigt.

Arlas FarmAhead Check 

I mejeriselskabet Arla har man udviklet et særligt regneværktøj ”Arla FarmAhead Check”, som tilbydes til alle selskabets mælkeproducenter som et værktøj til at dokumentere klimabelastningen på den enkelte gård og for at rådgive mælkeproducenterne om reduktionspotentialer. Resultaterne fra den årlige beregning på hver gård samles i en fælles database i Arla, og på den måde kan den enkelte landmand se sin udvikling år for år eller kan sammenligne sig med et gennemsnit af andre Arla-producenter. Det giver en optimal mulighed for at lave klimaoptimering på bedrifterne. Samtidig kan Arla samle data for de enkelte leverandører og lave en sammenvejning af klimaaftrykket for leverandører til et bestemt mejeri eller en bestemt produktion. Det kunne f.eks. være de økologiske Arla-leverandører i Danmark.

På den måde kan selskabet dokumentere klimabelastningen fra gårdene til bestemte mejeriprodukter og kan lægge belastningen fra selve mejeriet og transporten oveni. Det er således et væsentligt skridt væk fra de gennemsnitstal og standardværdier, der ofte anvendes i beregninger af klimaaftryk fra produkter og en helt nødvendig indsats for at kunne understøtte arbejdet med at reducere klimabelastningen fra mælkeproduktionen.

Arla arbejder på at beregne klimabelastningen på alle deres produkter ud fra metoderne for livscyklusanalyse beskrevet af International Dairy Federation og Product Environmental Footprint Category Rules for Dairy, som bruges til at informere Arlas kunder om den andel af deres klimaaftryk, som kommer fra Arlas produkter.

Disse metoder fordeler klimabelastningen ud fra hvor meget mælkefedt, laktose, og mælkeprotein (milk solids), der anvendes til produktet.

PEF-beregning på græsprotein 

I EU-regi har der i en årrække været arbejdet med det såkaldte Product Environmental Footprint (PEF). Målet er at etablere store databaser med beregnede PEF-værdier for de forskellige produkter.

I arbejdet med at udvikle græsprotein som et alternativ til bl.a. sojaprotein beregner Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Syddansk Universitet og SEGES Innovation PEF-værdien af græsprotein og af foder, der indeholder græsprotein.

Det grundlæggende redskab i PEF-beregninger er livscyklusanalysen. Dertil kommer et detaljeret regelsæt for, hvordan beregningerne skal gennemføres - bl.a. hvilke typer data der skal bruges, hvordan de skal indsamles, og hvordan resultaterne skal fordeles på forskellige delprodukter fra en given produktionsproces.

Erfaringerne fra PEF-beregning på græsprotein i projektet Græs-prof viser, at det kræver et ganske omfattende arbejde at indsamle alle input til beregningerne. Lige fra maskinerne og gødningen, der bruges til græsproduktionen, over energiforbruget i bioraffineringsprocessen til produktfordelingen mellem proteinkoncentrat, fiberkage og brunsaft. Dertil kommer udfordringer med at få afklaret, om det mest korrekte er at inkludere den biogasproduktion, der kommer fra sidestrømmene af fiberkage og brunsaft.

Beregningerne viste, at bidraget fra maskiner og bygninger ikke havde stor indflydelse, og der derfor ikke var behov for meget detaljerede oplysninger om det. Derimod var det gødning og dieselforbrug i græsproduktionen og dernæst energiforbrug ved bioraffineringen, der bidrager mest til klimabelastningen ved græsproteinfremstillingen. Sammenlignet med PEF-værdier for soja var klimabelastningen og de fleste andre bæredygtighedsparametre bedre for græsprotein end for soja. Samspil med biogasproduktion af restprodukterne reducerer yderligere klimabelastningen fra græsprotein.