Udnyt naturlig fytase i foderkorn

Høner over 30 uger kan klare sig med mindre fosfor i foderet

Af Karen Munk Nielsen, Niels Finn Johansen

Fosfor i foder til æglæggende høner er en svær balancegang for økologiske fjerkræproducenter, der ikke må bruge foder med syntetisk fremstillet fytase. På den ene side skal hønerne have tilstrækkeligt med fosfor til rådighed til knoglebygning og skalstyrke, på den anden side skal mængden af fosfor i gødningen minimeres af hensyn til miljøet.

Korn indeholder fytase, og rug, triticale og hvede mere end byg og havre. Fytase bidrager til at gøre fosfor tilgængeligt for dyrene, men fytase nedbrydes imidlertid af opvarmning, og derfor er fytaseaktiviteten i pelleteret færdigfoder lav eller ikke eksisterende. For i praksis at sikre forsyningen til hønerne, tilsættes en større mængde total-fosfor til foderet.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har i projektet Optimal udnyttelse af naturlig fytaseaktivitet i foderkorn undersøgt, om indholdet af fosfor i færdigfoder kan sænkes uden at gå på kompromis med hønernes behov, og om det er muligt for hjemmeblandere at udnytte det naturlige indhold af fytase i korn bedre.

Fosfor i færdigfoder kan sænkes

Fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug vurderer, at den sikkerhedsmargin, som grovvarevirksomhederne arbejder med, når det gælder fosfor, er rigelig stor. Af undersøgelserne fremgår det, at total-fosfor i færdigfoderet til høner over 30 uger kan sænkes til mellem 5,5 og 6,0 g/kg foder, hvor det traditionelt har ligget oppe omkring 6,7.

Afprøvningen blev gennemført på en bedrift med 11 stalde, hvoraf der i de ni blev anvendt forsøgsfoder med lavere indhold af fosfor.

Lavt fosforniveau - høj grad af management

Fodervirksomhederne må ikke med den nuværende lovgivning undlade at varmebehandle kornet i blandingerne og på den måde bevare den naturligt forekommende fytase i foderet. Den vej er derfor kun mulig for hjemmeblandere. I projektets regi er der i 11 besætninger indhentet data om fosfor og fytase i foder, ligesom skalstyrke i æg og knoglestyrke er undersøgt. Besætningerne anvender eget korn i forskellig grad, og variationen mellem besætninger var særdeles stor på alle parametre. Der er en direkte sammenhæng mellem fosforforsyning og knogle- og skalstyrke.

Ifølge Niels Finn Johansen vælger nogle producenter at køre med et meget lavt fosforindhold i foderet. Det fordrer en høj fytaseaktivitet i foderet og management på højt niveau, og i den situation er der ikke plads til svigt.

Konklusioner i projektet

Den sikkerhedsmargin der hidtil har været anvendt for fosforindhold i foder til øko-høner har været større end nødvendig
Total-P i fabriksfremstillet foder til økologiske høner over 30 uger kan sænkes til mellem 5,5 og 6,0 g/kg foder svarende til 3,2 g tilgængeligt fosfor pr. kg foder.
Ved at bruge eget, uopvarmet korn kan man bevare en betydelig fytaseaktivitet, der øger tilgængeligheden af foderets naturlige fosforindhold.
Den naturlige fytaseaktivitet (200-500 FTU/kg foder) har i undersøgelsen ikke været høj nok til at kompensere for det meget lave fosforindhold, som nogle producenter har kørt med.
Der er en direkte sammenhæng mellem fosforforsyning og knogle- og skalstyrke.
Strategisk calciumforsyning sidst på dagen kan være en vigtig metode til at mindske behovet for P til indlejring og mobilisering af calcium fra knoglerne i forbindelse med dannelsen af æggeskal.