Udgivet 30.05.2022
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Tips til beplantning i grisefolde
Der er flere gode grunde til at etablere træer i grisefolde, men ikke alle træarter er lige egnede. Få gode råd til, hvordan du beskytter træerne.
Af Sarah-Lina Aagaard Schild
Træer i folde til grise tjener flere formål:
- Fremmer dyrevelfærden
- Fremmer biodiversitet
- Reducerer miljøbelastningen
Dyrevelfærden fremmes bl.a., fordi træer og buske giver grisene adgang til skygge om sommeren, læ for vind og ly for regn i de koldere perioder og de giver dyrene mulighed for at udføre hudpleje. Grise gnubber sig gerne op ad træer og buske, særligt efter de har sølebadet, og denne gnubben tjener flere formål. F.eks. hjælper det med at fjerne overskydende mudder efter sølebadning, og som middel til at fjerne hår, hudflager og ektoparasitter. Desuden har man spekuleret på, om grisene ved at gnubbe op ad nogle træarter udnytter træets harpiks som middel mod lus og flåter.
Det er en god ide at kombinere skygge og sølehul, men husk at holde ca. en meters afstand mellem sølehul og træer, så du ikke risikerer, at jorden eroderer og træernes rødder blotlægges.
Kompleksiteten i grisefoldene bliver også større, når der er beplantning i folden. Fra indretning af bure i zoologiske haver er det anerkendt, at ud over plads er det kompleksiteten, som beriger dyrenes miljø og fremmer deres velfærd.
Blomstrende hjemmehørende arter af træer og buske er i særlig grad med at fremme biodiversiteten, og træer og buske er effektive til at opsamle næringsstoffer, så miljøbelastningen fra grisefolden mindskes.
Ikke alle træarter er lige egnede
Pil og poppel er de mest anvendte træer i grisefolde i Danmark. Reelt ved vi dog ikke, om det er disse træarter, der egner sig bedst til folde med grise, både i forhold til dyrevelfærd og optag af næringsstoffer. Derfor samarbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug med skov- og landskabsingeniør Peter N. Jensen og Rasmus H. Jørgensen, Københavns Universitet, for at undersøge alternative træarters egnethed til anvendelse i grisefolde.
Grisenes undersøgende adfærd er en af de store udfordringer, ift. at kombinere træer og griseproduktion, da det kan gå hårdt ud over beplantningen. Vi har derfor undersøgt forekomsten af skader på 8 træarter (ahorn, eg, elm, hassel, kirsebær, Naur, syren og tjørn) i hhv. et læhegn, hvor drægtige søer har haft adgang (ca. 10 år) og et læhegn, som har været uden grise.
Barkskader og genvækst afslører, hvornår du med fordel kan beskytte et træ
Som producent kan du bl.a. hjælpe sin træbeplantning ved at være opmærksom på barkskader og genvækst og hegne træerne fra, hvis skaderne bliver for omfattende eller hvis et træ forsøger genvækst.
Barkskader fortæller noget om, hvor hårdt grisene går til træerne. Træernes evne til genvækst (rod- og stødskud) er et tegn på træets evne til at overleve/genetablere sig. Som producent kan du selv anvende disse mål til at vurdere, om det er tid til at flytte grisene ud af et område med træer, for at sikre, at din beplantning overlever, eller om det er tid til at hegne træer af, så rod- og stødskud får lov at etablere sig.
Træer med barkskader kan sagtens overleve, blot skal det sikres, at grisene ikke ringer barken - dvs. fjerner barken hele vejen rundt om stammen. Det er derfor en god ide at tage grisene ud af folden, hvis der begynder at være større barkskader, da træerne kan hele barkskader, hvis de ikke er for omfattende.
Stød- eller rodskud er visse træarters forsøg på at overleve. Det gælder f.eks. for ahorn, elm og syren. Hvis disse skud beskyttes (f.eks. via hegning eller pause fra grisene), så kan de blive til nye stammer.
Grise vil gerne gnubbe sig op ad træerne. Det kan give mærker på barken, men skader ikke træet.
Træer med trævlende bark har generelt tendens til større barkskader, da skaderne kan blive omfattende blot grisene får fat i en lille flig af barken.
Eg er en af de træarter, som grisene går særlig hårdt til. Her anbefales det, at man hegner rundt om stammen, så barken beskyttes.
