Når restprodukter bliver til foder til grise

Ole Lawaetz Olesen har er en stor økologisk grøntsagsproducent og 1.800 økologiske slagtegrise-pladser. Grisene sikrer bl.a. gødning til grøntsagsproduktionen. Bedriften har succes med at sælge en høj andel af grøntsagerne til konsum, men der er altid en andel, der ikke kan høstes, og som derfor plejer at blive pløjet ned. Enten fordi de er for små eller har skader. Dækbladene på kål kan heller ikke anvendes.

I et forsøg på at udnytte ressourcerne bedre begyndte Ole at fodre grøntsagsresterne til grisene, inden det endte på marken som gødning. For at teste om grisene var med på ideen, prøvede Ole i en periode at smide 1-2 kålhoveder ind til grisene. Grisenes adfærd viste tydeligt, at det var de helt med på. Så Ole besluttede at prøve at udskifte ensilagen med grøntsagsrester mere systematisk.
Efter et halvt års tid er Oles erfaringer, at f.eks. blomkål og broccoli er det rene guf for grisene, mens bønner ikke er så vellidte og bladselleri har slet ingen interesse. Håndteringsmæssigt går det godt med de fleste grøntsagskulturer bortset fra hjertesalat, der smadres ved høst og bliver for smattede til at kunne anvendes. De gode erfaringer med friskt grønt fik Ole til også at prøve med friskt kløvergræs. Mængden af tilgængelige grøntsagsrester afhænger af årstiden. Derfor er det ikke unormalt, at der udfordreres en blanding af grøntsager og kløvergræs.

Dødeligheden og aggressionsniveauet er faldet, ligesom tidligere småudbrud af halebid ikke længere observeres. E-kontrollen viste, at tilvækst og kødprocent er uændret, mens foderforbruget er faldet med 0,2 Fe/ kg tilvækst. 

Bedrift 2: slagtegrise på friland og fodrer udelukkende med restprodukter

Fodringen på bedriften består af: 

• 25 pct. grøntsagspulp fra juiceproduktion
• 70 pct. mask fra bryggerier
• 5 pct. klid fra møllerier
• samt afgræsning

På denne bedrift er fodring med restprodukter en central del af produktionskonceptet, og slagteresultaterne er meget tilfredsstillende.

I videoen her, kan du høre lidt mere om brugen af restprodukter på bedriften.

Video: Når restprodukter bliver til foder (SEGES TV)

Bedrift 3: Restprodukter som et supplement til foderet

På denne bedrift, er restproduktet en presserester fra saftproduktion, og det er oplagt for producenten at fodre med netop dette restprodukt, da bedriften mere eller mindre er nabo til saftproduktionen.

Bedrift 4: Restprodukter som en væsentlig del af gårdens koncept

Der anvendes mask og gærfløde fra et økologisk bryggeri i nærheden. Her er gærfløden særligt interessant, da den indeholder meget protein og B-vitamin.

Fælles for bedrifterne er, at udfodringen med restprodukterne sker manuelt, og ingen af gårdene har investeret i opbevaringsfaciliteter som f.eks. kølefaciliteter. Det betyder, at produkternes holdbarhed, særligt i de varme måneder, er begrænset til nogle få dage. 

Fødevarevirksomhedernes syn på restprodukter til foder

Økologisk produktion udgør ofte en meget lille andel af den samlede produktion hos de større fødevarevirksomheder, som har både konventionel og økologisk produktion. Samtidigt er det forbundet med øgede udgifter at håndtere og opbevare særskilte restprodukter samt at leve op til den lovgivning, der følger med afsætningen af et restprodukt som foder. 

Gevinsten for fødevarevirksomhederne ved at adskille det økologiske og det konventionelle restprodukt er derfor ikke eksisterende. Yderligere er hovedproduktet i forvejen ofte meget billigt, hvorfor man ved adskillelse af det økologiske produkt risikerer, at restproduktet bliver dyrere end hovedproduktet, hvilket ikke virker motiverende.