Lugtesansen er vigtig for grise - det skal vi udnytte

Grise skal ifølge dansk lov have adgang til halm eller andet manipulerbart materiale, som kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. For økologiske grise er det desuden et krav, at de skal have adgang til halm og grovfoder, som i flere tilfælde udgør berigelsesmaterialet.

Lugten af berigelsesmaterialet er der ikke specifikke krav til, hvilket egentlig er overraskende, når man tænker på, at grise er kendt for at have en veludviklet lugtesans. Det fremgår bl.a. af beretninger om grise, som er blevet brugt til at finde trøffelsvampe i jorden. Men hvad vil grise egentlig gerne lugte til? Kan de skelne imellem forskellige lugte? Og, kan vi bruge lugte til at forbedre rode- og beskæftigelsesmaterialer til produktionsgrise?

Det undersøges i et igangværende forsøg ved Sveriges Landbrugsuniversitet, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug bidrager til.

Grise kan skelne mellem forskellige lugte

Et netop publiceret studie viser, at grise er i stand til at skelne imellem forskellige lugte. Studiet er banebrydende, fordi grises lugteformåen ikke tidligere er videnskabeligt dokumenteret.

Undersøgelsen blev udført på slagtegrise ved Sveriges Lantbruksuniversitets forsøgscenter Lövsta. Her er 192 grise parvis testet. Hvert grisepar blev præsenteret for to testhuller, hvor der i det ene var en udvalgt lugt og i det andet en lugtløs kontrol. Det blev registreret, hvor meget hver gris lugtede til hvert af de to huller. I alt 12 lugte blev testet, og hvert grisepar blev præsenteret for tre lugte.

Forskellige lugte udløste forskellige reaktioner

Undersøgelsen kan ikke sige, om grise foretrækker den ene lugt frem for den anden, men grisene brugte længst tid på at lugte til æble, jasmin og anis, mens de lugtede mindst til blodappelsin og fyr.

Alle lugtene udløste gnubbeadfærd og blodappelsin, ingefær, lavendel og fyr udløste rulleadfærd. Rulleadfærden kender mange fra hunde, som gerne ruller sig i kadavere eller forskellige slags afføring, hvis de kan slippe afsted med det. Imidlertid kender vi selv for vores firbenede kæledyr ikke med sikkerhed den underliggende motivation.

Hos grise har man tidligere observeret gnubbe- og rulleadfærd i forbindelse med f.eks. sølebad eller når de tildeles frisk strømateriale, men adfærden er ikke før påvist i forbindelse med eksponering for lugte. Formålet med adfærden er stadig ukendt. Er det et forsøg på hudpleje, en form for insektbeskyttelse, eller opfatter grisene lugten som en slags ’camouflage’ eller ’parfume’?

Under alle omstændigheder var det tydeligt, at grisene opfattede flere af lugtene som en ressource. Grise i samme sti forsøgte at skubbe og i nogle tilfælde bide deres stifælle væk fra lugtkilden.

Lugts betydning for adfærd og velfærd skal undersøges

Grise har meget veludviklede lugteorganer, og evolutionært set har lugtesansen spillet en vigtig rolle. Grisens primære lugteorganer (bulbus olfactorius) udgør således 7 % af den samlede hjernestørrelse, mens de hos os mennesker kun udgør 0,01 %, og grisen har et af dyrerigets største lugtreceptor-repertoire, hvilket betyder, at grisen har mulighed for at detektere en meget stor variation af lugte.

Derfor kan der potentielt være konflikter mellem nutidens produktionsforhold og de lugtstyrede grise. Måske kan lugtesansen inddrages bedre som et redskab i den moderne griseproduktion.

Næste skridt i undersøgelserne er at teste, om lugte kan forbedre eksisterende rode- og beskæftigelsesmaterialer til grise, samt hvilke effekter det har på grisenes adfærd og velfærd.

Undersøgelserne er finansieret af det svenske forskningsråd Formas, Sverige og ledes af Docent Maria Vilain Rørvang, Inst. Biosystem og teknologi, Sveriges Lantbruksuniversitet, Lomma i Sverige.